Den næste L200
Den næste Mitsubishi L200 får nok engang forbedret sine egenskaber i terræn. Nu vil bilens elektroniske styreprogram også kunne indstilles til kørsel i sand eller på klipper foruden de tidligere kendte indstillinger, og i det hele taget er det en overraskelse, at Mitsubishi er klar med en ny pick-up, så kort tid efter Mitsubishis overgang til den store (stygge) Renault Group.
Mitsubishi er nu i familie med Nissan, og mange troede, at den næste L200 ville blive nok en kopi af Nissans pick-up, men den relativt hurtige præsentation kan betyde, at bilen mere eller mindre var klar til produktion, og kun afventede det endelige startskud fra de nye chefer.
Den nye L200, der også sælges under navnet Triton på andre markeder, får officiel premiere i Thailand midt i november 2018. Der går dog nogen tid før bilen når til Europa og Danmark. Anden halvdel af 2019 er de første meldinger fra Mitsubishi, som har gjort sig ekstra umage med designet på den nye L200, der skiller sig positivt ud fra de øvrige biler i pick-up klassen.
Før bilens officielle debut oplyser Mitsubishi, at der er masser af nyt sikkerhedsudstyr i bilen. Motoren i ny L200 er en 2,4 liters benzin eller diesel. Det forventes, at det udelukkende bliver dieseludgaven, der kommer til Danmark, men vi ved, at den lægger nydelige 180 HK, og bliver udstyret med en ny 6-trins automatkasse som tilvalg.
Priserne på ny L200 bliver først kendt når vi kommer tæt på den danske debut.