Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. May 10:52 by Jørli Petersen

Den næste MG

MG har ikke sagt det direkte, men alt tyder på, at den nye MGS5 skal afløse MG ZS.

MG (fra kæmpekoncernen SAIC) har trukket tæppet fra den næste nye model, der når de danske forhandlere allerede i løbet af juni måned.

MG Danmark er faktisk så langt fremme med de sidste detaljer omkring MGS5, at man har indkaldt til et møde med al information om nyheden sidst på måneden, men alligevel er man forsigtige med oplysninger om den bil, som måske – måske ikke – skal efterfølge model ZS.

Kabinen i MGS5 skulle være ny, men det er platformen ikke. MGS5 er bygget på samme bund som MG4.

Næste store spørgsmål er selvfølgelig pris, for prisdannelsen af el-biler er i opbrud for at sige det pænt, der er hele tiden nye og lavere priser, så derfor er det forsigtige gæt, at den nye MGS5 vil koste omkring 250.000 kr i topversion, mens basismodellen skal lokke husarerne ind i butikken, om vi må udtrykket det på den måde, men der ser ud til at være punkter på basisversionen, som kan få danskerne til at vælge den store model, for selvfølgelig er der flere udgaver af MGS5, der bygger på samme platform som MG4.

Med denne sidste oplysning forventer vi, at billigste MGS5 kommer til at koste 220.000 kr – måske lidt mindre, alt afhængig af det udstyr der er sat i basismodellen, men MG plejer at være veludstyret, så vi gætter lidt i blinde.

Pænt stor og rummelig type SUV. Selve bilens type er ikke en overraskelse, den er lige som danskerne fortrækker det år 2025.

De vi kan sige er, at de to varianter af MGS5 er med henholdsvis 170 HK motor, en batteripakke på 49 kWh som skulle give en rækkevidde på 340 km, og det er denne sidste værdi målt efter WLTP, der får os til at pege på den næste version, der er med 228 HK, en batteripakke på 64 kWh, som skulle give 480 WLTP kilometer på en fuld opladning, – fra 100 procent til absolut nul på en rigtig varm sommerdag med både hjemve, ned ad bakke og en sjat medvind.

Begge modeller skulle være baghjulstrækkere, og hvem er så konkurrenterne til ny MGS5?

Vi kan pege på Årets Bil i Danmark, Kia EV3, Skoda Elroq, Renault Scenic og selvfølgelig de to nye modeller fra Toyota og Suzuki.

Plads og anvendelighed er sammen med rækkevidde og pris helt afgørende for tidens ellerter.

Pin It on Pinterest