Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. June '23 15:51 by Jørli Petersen

Den næste racer

Her er fremtidens racerbil. En brintracer.

Den organisation der arrangerer Le Mans, er på vej med nye regler for fremtidens type racerbil. Den oplagte løsning på en fremtidig racer, er en bil der kører på brint, og her er Toyota betydeligt længere fremme end alle andre vi kender til, og Toyota er så langt fremme, at man allerede nu udstiller det, man kalder fremtidens brintracer.

Bilen stod udstillet i Le Mans under det netop afsluttede 24-timers race, men det er ikke meget Toyota vil oplyse om den kommende racer. Det eneste man oplyser, er bilens længde på 5,1 meter og en bredde på to meter, foruden selvfølgelig, at bilen drives af brint plus et hybridsystem.

Hvad det så er mest praktisk og ikke mindst hurtigst, er umuligt at forudsige, men Toyota kan det hele, man udvikler på begge typer brintsystem, både med brændselscelle og almindelige stempelmotorer, der fodres med brint frem for benzin eller diesel, som Audi har benyttet i Le Mans, men skal vi vælge en af de to muligheder, hælder vi til stempelmotoren, hvor man hurtigt kan nå frem til en konkurrencedygtig bil, som i første omgang skal tage kampen op med dagens nye type Hypercar.

Navnet er Toyota GR H2, og bilen er 20 cm længere end dagens hyperracer fra Toyota.

Netop ACO’s afskaffelse af LMP1 klassen og indførsel af den nye hyper-klasse, kan vise sig at være den sten i skoen, som forsinker fremtidens brintracer. ACO har en interesse i at få så mange fabrikker til start i Le Mans, og netop nu ser det ud til at endnu flere stiller til start, så ACO kan tænke på løbets tiltrækningskraft, frem for at tilgodese en fremtidig type racer, som pludselig kan vise sig at være hurtigere end de klassiske biler, selv om hyper-bilerne også benytter en form for hybridsystem.

Alt afhænger selvfølgelig af det reglement ACO er ved at udarbejde. Hvis der lægges for mange begrænsninger fra start, er der ingen der ønsker at deltage. Modsat kan ingen sige noget kløgtigt om brint-racernes muligheder, og på den baggrund kan det være et meget løst reglement fra start, og allerede nu ser det ud til, ACO tillader alle former for drivkraft, så længe der er brint i tanken.

Endnu er den rene el-racer helt og aldeles uaktuel til et løb som Le Mans.

Toyota er klar til race på brint, men man fortæller ikke hvilken type drivkraft man vil lægge i bilen. En brændselscelle plus elmotor eller en stempelmotor, der fodres med brint.

Brændselscelle eller stempelmotor? Vi ved ikke hvad Toyota har i ærmet, men vi gætter på en stempelmotor, især fordi Toyota har gjort brint som brændstof meget mere effektivt end tidligere, man hiver så at sige flere kilometer ud af hver kilo brint (brint beregnes i kilo), og hvis Toyota så kombinerer den nye type brintracer med det nye tanksystem lavet af grafene, der kan formes efter de hulrum, designerne måtte efterlade i en racerbil, kan man måske skabe en racer, som uden problemer stikker fra den nye hyperklasse.

Arrangørerne er ved at lave et reglement for racere der bruger brint på en eller anden måde, men lidt endnu er der ingen der kender reglementet, og så længe man ikke har regler, vil der ikke blive udviklet biler.

Pin It on Pinterest