Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. January 15:32 by Jørli Petersen

Den oversete nyhed

Den nye Clio VI har fået en mere aggressiv stil. Læg også mærke til det mere nedtonede Renault logo i forhold til det vi har kendt fra de senere år.

Renault har fejret nytåret med armene højt hævet over hovedet, mens de første dage i det nye år går til at køre den nye Twingo i stilling til dansk lancering i marts måned.

Imens er der plads til en god del bekymring her på redaktionen, for hvad sker der med den nye Clio? Den franske topsælger, der i generation seks er lige en anelse større end Golf, og mens vi gør klar til noget fransk ellert i Danmark, er der helt andre krummer på det tyske marked.

Her har man sendt ny Clio på markedet til gunstige priser, men det vi især lægge mærke til, er en leasingpris på 139 Euro om måneden.

At tænke sig. At lease en Renault Clio til lidt over en tusse om måneden! Det tilbud kan få selv den første forsigtige tanke om en ellert til at forsvinde som dug for den spanske sommersol, og generation seks af Clio ser ud til at være en tand skrappere end tidligere. Der er tale om en tydelig ændring i design, hvor Renaults logo er nedtonet markant, det er første gang i snart mange år, vi har set den udvikling fra Renault, men det skal ikke få os til at glemme det spændende tyske tilbud med en ny Clio til lidt mere end 1000 kr om måneden.

Klassisk Renault kabine, som vi mener er noget af det bedste man får i nutidige biler.

Det er lige før man får lyst til at flytte adressen til Tyskland!

Så vildt kommer det dog ikke til at gå i Danmark, hvor man opretholder høje afgifter på alt der kører på benzin og diesel, selv om de første politiske signaler om en total afskaffelse af alt der hedder registreringsafgift er ved at blive mere tydeligt, så ingen kan sige med sikkerhed, om man inden for en overskuelig fremtid vil afskaffe den forkætrede afgift på biler, nu hvor en meget stor andel af nye personbiler i Danmark er el-biler.

Renault har travlt med at sælge ellerter i Danmark, men i Tyskland er det Clio, der er det store nummer, og tjek lige leasingafgiften på 139 Euro om måneden.

Hvad er det så Renault tilbyder med den nye Clio? Først er det en 416 cm lang klassisk dansk størrelse 5-dørs, Clio kommer ikke længere som stationcar, så den må vi spejde forgæves efter, men bilens klasse understreges af en akselafstand på 259 cm, der er starten på det vi kalder Golf-klasse.

Clio VI kommer så vidt vi har erfaret i tre udgaver. Det er mest af alt en 1,2 liters klassiker med 115 HK, der kommer til at trække det tunge læs, der hviskes om flere udgaver af hybrid omkring 1,2 motoren, men vi ved det ikke med sikkerhed, mens vi kender topmodellen, der er Clio med den kendte Renault type fuld hybrid, der er bygget op omkring en 1,8 liters 4-cylindret motor, tre elmotorer og et 1,4 kWh batteri, der fungere som stødpudelager, mens benzinmotoren har travlt med at holde trit med elforbruget.

Det er den kendte 3-cylindrede 1,2 motor, der skal trække det tunge læs hos Clio, mens topmodellen er det Renault beskriver som fuld-hybrid, det er 1,8 motoren tilsat tre elmotorer, der driver benzinforbruget ned og effekten op. Top-Clio lægger 158 HK.

Topmodellen lægger 158 HK, vi kender løsningen fra andre Renault modeller, indtil videre har vi ikke været vildt begejstret, men det er nok til at få Clio op på en hastighed på 180 km/t, mens de første 100 er klaret på 8,3 sekund. Den store model Clio bliver tydeligt dyrere på det danske marked, men den bliver ikke helt så dyr, som man kunne forvente, for den henter gode point p.g.a. en meget fornuftig benzinøkonomi, der er bestemmende for den danske afgift.

Den mindste Clio med 115 HK kører 20 kilometer på en liter, hvor den store med 158 HK klarer 24,4 kilometer, og den forskel betyder lavere afgift, men bilen er dog fortsat dyrere end den mindste Clio, eller mere korrekt, forventes at være dyrere, for vi har ikke hørt noget som helst fra Renault omkring ny Clio.

På Renaults danske hovedkontor i Ballerup, har man øjnene stift rettet mod ny Twingo, en spændende ellert, som Renault vil lancere til en dansk pris under 150.000 kr, og med det udspil og det danske marked taget i betragtning, skubbes Clio i baggrunden.

Clio VI må vente til ellerterne har haft tilstrækkelig tid til at sole sig i berømmelsens lys, og hvad kan vi ellers fremhæve som noget interessant, det skulle da være noget, der ligner et sammenfald i kørevægt på henholdsvis ny Twingo og Clio VI. Clio 1,2 har en kørevægt på 1277 kg, og som noget nyt og spændende, forventes Twingo at have noget der ligner samme vægt i køreklar tilstand. Det menes endda, at Twingo er en anelse lettere end Clio.

Vi har ikke noget, der ligner en pris på ny Clio VI. Den nuværende Clio koster omkring 200.000 kr, så mon ikke det er nogenlunde det samme, men vi ved det først, når bilen kommer til Danmark på et endnu ukendt tidspunkt.

Pin It on Pinterest