Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. May '23 17:45 by Jørli Petersen

Den rigtige plug-in

Vurderet efter normale BMW priser, er 17.000 kr ikke alverden. Det svarer vel nogenlunde til et olieskift, men det er rent faktisk merprisen fra 4-dørs sedan til en type stationcar, som BMW har valgt at kalde Touring.

Rækkevidden for en plug-in der kører elektrisk, varierer som vinden blæser. Der er selvfølgelig kortere rækkevidde i modvind, men med 3-Serie som stationcar eller Touring, som det hedder på BMW’sk, er vi på niveau med den tidligere 3-Serie sedan, som vi også har kørt som plug-in.

Med et begrænset batteri på 12 kWh er det rigtig flot, det vi kan hive ud af denne tyske stationcar. Det er ikke en ny rekordbil målt i ren rækkevidde, men der ligger helt fremme i feltet, så har man en ladeboks i carporten, kan man køre fuldt elektrisk bykørsel til og fra arbejde plus til og fra de mange ekstra ture, som familiens børn betragter som en naturlighed.

Hvad er det så man kører, når man holder sig til at køre fuldt elektrisk, en funktion man kan taste ind på midterkonsollen. Man får en klassisk BMW der er udstyret med en el-motor på 109 HK, det er ikke den skarpeste elmotor i værkstedet, men det mærker man underligt nok ikke så meget til, når man kører i almindelig tæt bytrafik. Man er som altid hurtigt ude af hullerne, og man kan tillade sig normal komfort både sommer og vinter, man kan køre med A/C, varme i sæderne og klimakontrollen sat på behagelige temperatur og automatik, og skulle der knibe, griber systemet selvfølgelig ind, og starter forbrændingsmotoren.

Det er så klassisk BMW, men der er sket en væsentlig ændring. Den traditionelle gearvælger er udskiftet med en lille knap, der skubbes frem og tilbage. Ærgerligt? Ja, faktisk.

En rigtig plug-in

Vi er særdeles tilgivende overfor denne BMW, som efter vor opfattelse at en plug-in hybrid bygget på den helt rigtige måde, og vi gentager gerne den helt logiske opskrift.

To energiklapper på en BMW betyder plug-in hybrid. Og en helt rigtig type plug-in.

En rigtig plug-in bør være en helt almindelig bil med forbrændingsmotor, som er tilsat en el-motor med tilhørende batteri og styring. Fordelen ved denne metode opdager man hurtigt, når man kører til sommerhus, på ferie, med trailer eller med bilen fuldt læsset, for når batteriet bliver lidt småtræt, og arbejde ind og ud af nul sovs i skålen, er der stadig en helt standard BMW 3-Serie benzin til at fornøje familien, og det er jo slet ikke så ringe endda, hvis vi tør udtrykke det på jysk.

At vi gerne havde set en kraftigere udgave af benzinmotoren giver næsten sig selv, men vi lever find med de 184 HK, mens den samlede ydelse på 292 HK nok er mere teoretisk, for ja, der er godt med power i bilen, når pilen peger på fuldt opladt batteri, men om det er 292 HK kan vi ikke sige med sikkerhed, det føles ikke sådan, for vi opretholder ikke ønsket om maksimal effekt over et længere stræk, så vi er mest efterladt med et indtryk af de 184 HK tilsat noget elektrisk tilskud, som er rigtigt behageligt og virker overbevisende, så længe sovseskålen er godt fyldt.

Ulemper og fordele

Af lidt underlige forskelle eller mangel på samme mellem klassisk 3-Serie sedan og Touring, må det først og fremmest være, at bilernes vægt i køreklar stand tilsyneladende er den samme inden for meget få kilo. Derfor er det også lidt overraskende, at totalvægten er 50 kg højere for en Touring, logisk fordi der er mere plads til ferieoppakningen, men ulogisk på alle andre leder og kanter.

Vi er i bunden af BMW-programmet med en 2-liters benzinmotor med begrænset effekt. Derfor er brugsværdien i søgelyset, og hver vinder en Touring med længder foran en sedan.

Trailervægten er den samme for sedan og Touring, mens ydelsen som altid er lidt dårligere på en stationcar, end den er for en sedan.

Det er heller ikke nogen overraskelse, at en stationcar koster mere end en klassisk 4-dørs, og det er også tilfældet hos BMW, og set i det lys, er en merpris på 17.000 kr ikke noget opsigtsvækkende. Snarere tværtimod. Prishoppet fra 4-dørs til stationcar hos BMW er ikke mere end andre bilmærker kan finde på at forlange for metallak, og ville vi selv vælge Touring frem for sedan, svaret er uden tøven et ja.

Der er meget mere praktisk bil i en 3-Serie Touring, og mens vi bevæger os i den mindre modeller hos BMW, er det på den måde en selvfølgelighed, at vi ikke går efter super køreoplevelser eller noget med super effekt, så derfor mener vi det praktiske er trumfkortet.

At en BMW samtidig har en CO2 udledning under 50 gram betyder selvfølgelig, at denne BMW er lidt billigere end andre, slet og ret fordi den er en PHEV, og derfor særligt attraktiv, så længe reglerne for afgift er som de er.

Da vi havde 3-Serie sedan til test, skrev vi, at den øgede vægt gjorde bilen mindre attraktiv målt på rene køreegenskaber. Vi kalde bilen for en småfed BMW, og det gælder naturligvis også for en Touring, og det er prisen man betaler for at få sin bil placeret i en anden afgiftsklasse.

BMW med lav udledning af CO2 betyder en mere venlig pris, og når man samtidig får en af de bedre type plug-in med en god rækkevidde, er det værd at overveje.

BMW 330e Touring PHEV

Pris: fra 567.650 kr

Pris for testbil: 605.559 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8 aut

Samlet ydelse:

292 HK – 420 Nm

Benzinmotor:

184HK v. 5000 o/m

300 Nm v. 1350-4000 o/m

Elmotor – 109 HK – 265 Nm

Batteripakke: 12 kWh

Rækkevidde el: 53-61 HK

0-100 km/t: 5,9 sek

Tophastighed: 230 km/t

Forbrug: 62,5 – 76,9 km/l

Kørevægt: 1900 kg

Totalvægt: 2350 kg

Trailer: 750/1500 kg

CO-2: 30-36 g/km

Pin It on Pinterest