Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. July '16 21:47 by Jørli Petersen

Den røde tråd

Den lange front er ikke kun til pynt, der er mening med galskaben. Når motoren skal ligge på langs, skal der bruges lidt mere plads foran kabinen, og så er der endnu en fordel ved en langsliggende motor, som de færreste tænker på, der er mere plads til at dreje forhjulene som giver hurtigere vending og lettere parkering.

Den lange front er ikke kun til pynt, der er mening med galskaben. Når motoren skal ligge på langs, skal der bruges lidt mere plads foran kabinen, og så er der endnu en fordel ved en langsliggende motor, som de færreste tænker på, der er mere plads til at dreje forhjulene som giver hurtigere vending og lettere parkering.

BMW har også biler i mini-klassen. Foruden bilen med navnet Mini, har man også 1-Serien, som i slutningen af 2015 fik et mindre face-lift. Den nuværende model 1-Serie stammer fra 2011, men sammen med en let ændret front, som hovedsagelig er andre lygter og ændret luftindtag, har 1-Seriens motorer også fået en ganske gennemgribende opdatering.

Nyheden over alle er den mindst ønskelige, en 1,5 liters 3-cylindret som ligger i model 116d, heldigvis er testbilen en 118d, som i seneste opdatering har fået 150 HK, og så er der de større og endnu mere attraktive versioner som 120d og 125d.

Betegnelsen ”mini” om en BMW 1-Serie, handler selvfølgelig om hvem der sætter grænserne for biler. 1-Serien skal tage kampen op med biler som Audi A3, Ford Focus, Peugeot 308 og alle andre, men selv om 1-Serien er BMW’s mindste modelserie, går der en rød tråd fra legendariske 2002, de første 3-Serie og til dagens BMW 118d.

Klassisk opskrift på en BMW er motoren på langs og gearkassen umiddelbart til højre for den fod der giver gas. Trækker er selvfølgelig på baghjulene, og denne 2-liters dieselmotor har dobbelt turbo.

Klassisk opskrift på en BMW er motoren på langs og gearkassen umiddelbart til højre for den fod der giver gas. Trækker er selvfølgelig på baghjulene, og denne 2-liters dieselmotor har dobbelt turbo.

Man kan så more sig over, at det er benzinmotorerne, der har været med til at gøre BMW til det bilerne er, mens det i dag er dieselmotorerne der løber med salgstallene, og vel også en stor del af den positive omtale, der omgiver mærket BMW.

 

Dagens 1-Serie program er noget tyndbenet når det gælder benzinmotorer. Her kan man godt føle sig en anelse underforsynet, mens det går meget bedre, så snart man sidder med en 4-cylindret diesel. De 150 HK får både smilet og præstationerne frem, når man samtidig har BMW’s lækre 8-trins automatgear for enden af motoren, har man en meget veltrimmet enhed, som både kan køre økonomisk, hænge på i yderbanen og nyde både de lange stræk og den langsomme trumme-rum i byens tætte trafik.

Det der gør 1-Serien til en ekstraordinær bil i sin klasse, er alle de klassiske dyder. Foruden motoren, handler det også om placeringen, en ægte BMW har selvfølgelig motoren på langs og trækker på baghjulene, den har en flot opsat undervogn, som giver valuta for pengene når vejen bliver lidt snoet, og med baghjulstræk er det også lidt lettere, at finpudse en god styring, som giver en herlig fornemmelse af både føling og kontrol, det er den røde tråd gennem mange års fornøjelige biler, som nok engang viser sig i denne 118d.

Få gode råd

Den lange næse på BMW 1-Serie er ikke en tilfældighed, det giver både stil og plads til teknik, og med en let ændrede front, kan BMW’s mindre modelserie indtage sin fortjente plads i toppen af sin klasse. Om bilen er stor nok, og indstigningsforholdene til bagsædet er lige det man drømmer om, om udsynet skråt bagud falder i ens smag, og som det altid er tilfældet, kan man diskutere størrelsen af bagagerum, men samlet set er 1-Serien blandt de klart bedste i sin klasse.

Lækker og velindrettet kabine med gode materialer. Hvis vi skal være meget kritiske, kunne sæderne være en anelse bedre.

Lækker og velindrettet kabine med gode materialer. Hvis vi skal være meget kritiske, kunne sæderne være en anelse bedre.

Startprisen på knap 330.000 kr skal man selvfølgelig lige lure lidt ekstra på, men BMW har stor succes på leasingmarkedet, en rigtig solid portion af mærkets biler bliver ikke købt, men leaset, og BMW har meget skarpe leasingpriser, så vi har kun ganske få vejledninger, når det gælder køb af en 1-Serie.

De er nogenlunde som følger: Undgå de mindste benzinversioner. Glem den 3-benede diesel, og overvej nok engang, om ikke du burde ryge forbi 118d modellen med de 150 HK, og se nærmere på en 120d som nu byder på 190 HK, og for enden af 2-liters dieselprogrammet finder man 125d, som nu lægger 225 HK. Men som sagt, 118d kan gøre det, den er en meget komplet bil, og den måtte gerne holde mere permanent i min private garage.

BMW 118d 5d Avantage

Nye udgaver af BMW 1-Serie kan bedst kendes på de større baglygter, som stille og roligt er vokset med årene.

Nye udgaver af BMW 1-Serie kan bedst kendes på de større baglygter, som stille og roligt er vokset med årene.

Pris: fra 329.300

Pris for testbil: 337.700 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8-trins aut

150 HK v. 4000 o/m

320 Nm v. 1500-3000 o/m

0-100 km/t: 8,1 sek

Tophastighed: 212 km/t

ECE-snit: 25,0 km/l

Kørevægt: 1450 kg

Totalvægt: 1940 kg

Trailer: 690/1500 kg

CO-2: 105/km

Pin It on Pinterest