Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. April '17 10:44 by Jørli Petersen

Den rummelige ven

Renault Megane hedder Sport Tourer, når den har fået 1500 liters bagagerum og rent faktisk er en stationcar. Sport er der til gengæld ikke meget af, men masser af Tour .... gerne de France.

Renault Megane hedder Sport Tourer, når den har fået 1500 liters bagagerum og rent faktisk er en stationcar. Sport er der til gengæld ikke meget af, men masser af Tour …. gerne de France.

Da vi havde den 5-dørs Megane til test, brugte vi overskriften ”Rigtige venner”, og nu hvor vi har set nærmere på det vi mener er den helt oplagte version af Megane, må vi nødvendigvis blive i sporet. Megane Sport Tourer som Renault kalder denne stationcar, er den rummelige ven, -det er en bil der vil vække begejstring i mindst ni ud af 10 børnefamilier. Det er de omkring 1500 liter plads længst bagude der trækker karakteren helt op i topklasse, men det er også en meget anvendelig bagageplads.

Ikke nogen vanvittig løfte- eller læssehøjde, en helt flad bund, regulære mål og en stor bagklap der bare forsvinder langt forbi smertepunktet, hvor pande og bagklap risikerer at møde hinanden.

Det gode indtryk

Dagens Megane er nummer fire i rækken. Bunden under dagens Megane er den samme som bruges i Kadjar og især den større Talisman, men når vi siger Kadjar, må vi også sige Qashqai, og så er vi i en anden afdeling af det efterhånden omfattende Renault-imperium.

Alt for mange funktioner er bygget ind i den store trykfølsomme skærm i midten. Vi efterlyser flere knapper til de mest benyttede funktioner.

Alt for mange funktioner er bygget ind i den store trykfølsomme skærm i midten. Vi efterlyser flere knapper til de mest benyttede funktioner.

Opsætningen af Megane er især rettet mod komfort på både den lange og den knap så lange rejse. Megane er en bil, der vil gøre en god figur til ferieturen til Gardasøen eller noget der er længere væk. Man vil heller ikke ømme sig, eller tænke med skræk på turen hjem, Megane er den både sikre og komfortable bil, men det er også en bil med en styring, der overrasker til den positive side. God føling med vejbanen og ganske præcist.

Motormæssigt holder vi godt fast i Renaults 1,6 dieselmotor, Megane fås også med diverse benzinmotorer, og en enkelt model har 4-hjulsstyring, der kun udløser et hm…… her på redaktionen.

Vi har aldrig kunnet se fidusen ved styring på alle fire hjul, det er kun en unødvendig fordyrelse og komplikation af en bil, og de gange der har været tilløb til popularitet, er de 4-hjulsstyrede stille og roligt forsvundet igen, så en Megane 4WS eller 4Control, som det hedder hos Renault, vil blive en kuriositet i løbet af få år hos meget få brugsvognspushere.

Rigtig god komfort, både til langtur og det daglige. Rigtigt gode sæder på alle pladser.

Rigtig god komfort, både til langtur og det daglige. Rigtigt gode sæder på alle pladser.

Den 1,6 liters diesel med 130 HK er den rigtige motor til Megane. Fornem økonomi, og en 1,6 diesel med kun en turbo, mens den kraftigste diesel har to turboladere.

Underligt nok har Renualt fået berøringsangst med dieselmotorer. Bortset fra den nye ”kinesiske” Koleos, har man ikke noget større end 1,6 i nogen personbilF først når få møder de største varebiler og busser, ryger vi op i en 2,3 liters, men Koleos kan måske bryde muren, når den kommer til Europa. Koleos kører med 2-liters diesel.

Flere knapper, mindre skærm

Som det kendes fra andre nyheder hos Renault, handler kabinen om indretning rundt om en gigantskærm øverst i midterkonsollen. Der er så mange funktioner på skærmmenuen, at dennes funktion får brug af mobiltelefon til at ligne noget stenalder-noget, og selv om vi fornøjer os over gode sæder, god udsyn og ellers god indretning og lydniveau, ønsker vi nok engang flere knapper til de mest almindelige, daglige funktioner, og mindre tvungen brug af trykfølsom skærm.

Men Megane er og bliver lækker daglig og meget funktionel familiebil. Hold øje med diverse tilbud på Megane, som også er en stationcar, med vellykket design når man ser bilen fra den rummelige ende.

Vellykket bagparti, hvor lygterne har helt sin egen signatur om natten. Megane St.C er helt sin egen når lyset er tændt.

Vellykket bagparti, hvor lygterne har helt sin egen signatur om natten. Megane St.C er helt sin egen når lyset er tændt.

 

Renault Megane Sport Tourer dCi 130

Priser fra: 201.900 kr

Testbilen koster: 331.700 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-trins manuelt gear

130 HK v. 4000 o/m

320 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 10,0 sek

Tophastighed: 198 km/t

ECE-snit: 25,0 km/l

Kørevægt: 1393 kg

Totalvægt: 1890 kg

Trailer: 695/1850 kg

CO-2 g/km: 103 g

Pin It on Pinterest