Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. April 19:44 by Jørli Petersen

Den største samling

Italienske Sandro Chia har dekoreret en M3 med ansigter.

Classic Car House i Lyngby har ipåsken slået dørene op til noget ganske særligt, og publikum har allerede fundet vej til den helt særlige udstilling af BMW, for besøgstallet i påsken var i 2026 dobbelt så stort som det var i 2025, og man kan nok ikke forklare det store besøgstal med lidt blæsevejr i påsken, for det er noget særligt, der allerede er påbegyndt, og fortsætter i to en halv måned endnu, og hvis vi skal give det helt store tip, så er det med at have lidt tålmodighed, man bør rent faktisk vente til bøgen er sprunget ud på den anden side af Classic Car House, hvilket vil sige i Frilandsmuseet.

De mange ansigter er i virkeligheden de mennesker, der kaster beundrende blikke på en BMW M3, så bilen er ikke ansigter, men betragternes mange blikke.

Det særlige er allerede nu en samling af 10 såkaldt Art-Cars biler fra BMW, og når vi siger vent til maj måned, er det fordi antallet af biler stiger til 11. Den ekstra bil i samlingen er en kunstnerisk udsmykket BMW som alle de andre, men nummer 11 er begået af Andy Warhol eller på dansk Andy Krigshul, og hvis man skal sætte tid på de udsmykkede biler, er netop Andy’s frihåndsmalede bil den der blev lavet hurtigst, – det tog kun 40 minutter fra start til slut oplyser de mennesker hos BMW, der ved alt om de udsmykkede biler.

Verdens i særklasse dyreste bil. Ikke fordi bilen, en M3 GT2 fra 2010, er en BMW Le Mans racer, men fordi det er Jeff Koons, der har malet bilen.

Sydafrikanske Esther Mahlangus hyldest til Mandela er i Danmark.

Udstillingen er meget mere end biler. Selvfølgelig er bilerne hver især noget særligt, enkelte kan måske begrænses til eftertragtede old-timere, mens de mest vilde biler er fra den oprindelige ide, hvor man lavede race-biler om til rullende kunstværker, og at det kan lade sig gøre, ser vi tydeligt på verdens i særklasse dyreste bil, fordi denne BMW er dekoreret af Jeff Koons, der er noget af det vildeste man kan opdrive af super-hotte kunstnere i det hele taget.

Pludselig er en almindelig gadebil fra BMW blevet til noget helt andet.

Samme Jeff Koons brugte meget tid på at forberede det rullende kunstværk. Efterfølgende var Jeff Koons meget deltagende og særdeles interesseret i bilens muligheder på Le Mans, hvor den flotte M3 GT2 klarede sig flot i sin klasse, indtil bilen måtte udgå, fordi BMW teamet glemte at hælde tilstrækkeligt med benzin på raceren, så den ikke kunne nå hjem i pit, og derfor måtte udgå.

Den er her ikke endnu, men den er på vej. Andy Warhol’s rullende værk er på plads i Lyngby i maj måned.

Jeff Koons raceren er udstyret 4-litersV8 med 500 HK, men det afgørende ved de biler, der har kørt race må være, at de betragtes og behandles som almindelige racere så længe løbet er i gang, de bliver bulet og ridset som alle andre, og derfor er disse biler noget ganske særligt, fordi de både er kunst, siger noget om vores kultur og sidst men ikke mindst er spændende biler, hvor der kun er det ene eksemplar.

Andy Warhol iført havevanter og malekost i en ganske bred udgave. Det tog 40 minutter at give en BMW et helt andet udtryk.

Med hele 11 af de i alt 20 BMW Art Cars på plads i Danmark, regner man med ekstra stor interesse for den danske udstilling, der ventes besøgende fra alle vore nabolande, også fra de lande rundt om Østersøen, der ikke længere har direkte færgeforbindelse til Danmark.

At en bil af typen BMW Art Car også kan være noget helt andet end motorsport, viser den bil, der er omformet til et rullende kunstværk af den sydafrikanske kunstner Esther Mahlangu, hun malede i 1991 en BMW 525i, en bil der skulle hylde både Nelson Mandela, der blev løsladt fra Robben Island (i 1989) hvorefter apartheid-styret faldt sammen.

Det er helt usædvanligt, at så mange BMW Art Cars er på samme sted, lød det under den officielle åbning af udstillingen.

På den måde rakte BMW pludselig ind i en helt anden type begivenhed, pludselig blev bilerne meget mere end en racer malet af en eller anden kendis, og så slipper vi ikke noget nyhed, når vi fortæller, at ingen dansker har været ombord i en BMW med maling og pensel.

Vi kan også oplyse, at de fleste at bilerne er malet direkte på bilens fabrikslakering. Der findes også andre løsninger, der er også eksempel på biler, der er belagt med vinyl, men uanset hvordan bilerne er forvandlet til et kunstværk, er de alle noget ganske særligt.

Den første BMW Art Car er denne 3,0 CLS fra 1975 dekoreret asf Alexander Calder. Motoren er en 3,5 liters række 6 med 430 HK.

Pin It on Pinterest