Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. October 17:07 by Jørli Petersen

Den store fremgang

Officielt er det samme bil, men der er sket frygteligt meget med den nye face-liftede udgave af BYD Atto 3 med tilnavnet Evo.

I bedste olympiske stil, er den nye udgave af BYD Atto 3 forbedret betydeligt. Vi kan godt kalde det hurtigere, højere, stærkere, og meget mere, men fakta med den nyeste udgave af BYD Atto 3 vil være, at bilen har beholdt sin størrelse, mens batteriet er vokset, motoren er det samme, tophastigheden er dog den samme, fordi den er elektronisk begrænset, men der er sket noget med tempoet til de første 100, og så er vægten endda gjort en anelse lavere, hvis de data vi har omkring Atto 3, er helt korrekte.

BYD har egne små finurligheder rundt om i kabinen. Faktisk ganske hyggeligt, men også med til at give bilen særpræg og personlighed.

At prisen så samtidig også er dalet fra tidligere tiders ret høje niveau på 330.000 kr som indgang, nu er reduceret til 280.000 kr som udgangspunkt, så det vil slet ikke forkert at sige, at man får meget mere for meget mindre, og så har vi endda gemt et par af de bedre ting til nu, for ladetempoet er også strøget i vejret, og så er batteripakken både af typen LFP, men det er også BYD’s egen type blade-batterier, og så meget batterieksperter er vi ikke, at vi tør udtale os helt konkret om hvilke konstruktionsmetoder af batterier, der er bedre end andre, men det er nok mere nørderi, end det er noget afgørende for et bilkøb, men tilbage står fortsat, om bilen er prissat korrekt.

Med en pris omkring 280.000 kr for basismodellen med træk på to hjul og dermed en enkelt motor på 313 HK, kan vi ikke helt lade være med at se nærmere på en række biler, der ligger omkring 260.000 kr, og forskellene på Atto 3 og andre med en lavere indgangspris kan være mere smag og behag, end de er fagligt begrundet.

Dagens eller ugens tilbud findes også i bilbranchen, men vi hilser enhver fremgang i den nye type Atto 3 Evo velkommen, for er er tale om betydeligt fremskridt, og ser man samtidig prisfaldet, er det yderligere et meget stort plus, så spørgsmålet må være, om det er nok?

Tal og pris

Der er 490 km på tanken, siger bilens egen måler ved start af test. Ikke så langt fra vores gennemsnitlige tal, der siger 405 km.

Et hurtigt kik på salgstal for BYD i Danmark i årets første ni måneder, siger samlet 2353 biler i årets første ni måneder. Topsælger er Sealion med 532 biler, derefter Seal U, Atto 2, Tang og Dolphin, tallene for Atto 3 er beskedne med 176, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der har været en ny model Atto 3 på vej, at en ny model Evo var ventet, og på den baggrund er tallene for Atto 3 ikke nødvendigvis retvisende for modellens position, men der er meget langt til topsælgeren i Danmark, der i samme periode har solgte næsten 7200 biler, og denne er en direkte konkurrent til BYD Atto 3, der er en bil, der hører hjemme i det vi kan kalde det øvre Golf-segment, en bil med en akselafstand på 272 cm, og således direkte sammenligning med nu forhenværende Corolla, Opel Astra og alle de andre forhenværende men meget kendte modeller.

Senest vi havde Atto 3 til test, var i 2023, og der er sket meget på tre år. Indledningsvis har vi trævlet en lang række af de vigtigste forbedringer igennem, men der er også tydeligt forbedringer på andre punkter, som giver pænt mange point i vores test.

Bagsæde størrelse Toyota Corolla, Peugeot 307 og alle de andre tidligere så kendte biler, måske med et lille plus til denne BYD.

Her er vi især mere end glade for den særdeles kraftige afdæmpning af diverse alarmer, der prægede den tidligere model Atto 3. I 2023 var det en meget irriterende gene at gennemleve, så stor, at det kunne være en direkte grund til at sige nej til køb for mange, men vi har også været særlig opmærksom på opsætning af undervogn, og her har vægtredaktion en mulig betydning, men vi kan selvfølgelig ikke sige nej til ændrede komponenter i opbygningen, selv om konstruktionen ikke er en anden.

Der skal ikke meget til at ændre dimensioner på fjedre, man kan også ændre dæmperne, og selv om vi ikke tror, der er ændret på ophængspunkter, kan flere små justerbare vinkler have betydning, for samlet kan vi fortsat konstatere, at vi er tilfredse med bilens styring, at bilen fortsat er rigtig god til at opsuge de små huller i vejbanen, men her kommer det, -Atto 3 er blevet bedre til at nappe de store bump, alle de typiske vejbump og eksempelvis de huller i asfalten som kommuner som Københavns kommune, gerne efterlader til glæde og fornøjelse for byens biler.

Pænt, rummeligt og lidt over klassens standard.

Et bedre design

Samlet set er der tale om en rigtig flot gang forbedringer for Atto 3. Designmæssigt glider bilen lidt i anonymitetens baggrund, der er ikke de stor hip eller hej, men BYD’s design er ganske godt set i den kinesiske vinkel, bilens indre vilkår er de samme, da der ikke er tale om en ny model, men forbedringer på en eksisterende, vi hilser det også velkommen, at ladestrukturen er forbedret mærkbart, nu er vi oppe på 220 kW som max, hvis man kan finde ladestanderen, vi hilser det også velkomment, at der nu er kommet substans på trailervægten, hvis man er dum nok at køre med tung trailer efter en ellert, og så må ikke glemme den ekstra gang bagageplads, faktisk er der næsten 100 liter ekstra plads til ting og sager i den såkaldte frunk. Vi fortrækker, at benytte denne bekvemme gang ekstra plads til ladekabler og måske en gang lappegrejer, især hvis man medbringer de smarte propper til at klare en mindre punktering, for på den måde at undgå en større reparation på grund af en banal gang hul i dækket.

Med de mange tal om BYD og salgstal, er der kun tilbage at holde øje med udviklingen. Atto 3 har ikke på noget tidspunkt stået bedre på det danske marked. Nu skal vi så se, om det er nok til at lokke kunderne ind i butikken.

Rækkevidde estimeret: BYD Atto 2 RWD
By koldt vejr 405 km By mildt vejr 595 km
Motorvej koldt vejr 285km Motorvej mildt vejr 365 km
Gennemsnit koldt vejr 340 km Gennemsnit mildt vejr 460 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

BYD Atto 3 Evo RWD

Designet er ikke så slemt vurderet efter kinesisk standard, og vi lægger mærke til, at BYD ikke længere skriver Build Your Dreams ud over det hele.

Pris: fra 279.995 kr

Pris for testbil: 354.995 kr

1 – aut

313 HK

310 Nm v. 1000-3500 o/m

0-100 km/t: 5,5 sek

Tophastighed: 160 km/t

Batteripakke 74,8 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde 510 km

Kørevægt: 1880 kg

Totalvægt: 2410 kg

Trailer: 750/1500 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest