Den tunge arv
Iveco har i snart mange år leveret topmotoren til Fiat Ducato. Den herlige 3-liters bomstærke motor med så meget power, at man bare kunne læsse på bilen, og fløjte op og ned ad Kassel bakkerne hvis det skulle være.
Sådan er det ikke mere. Nu ”nøjes” Fiat med 2,3 på toppen, vi er med andre ord gledet 700 brugbare kubik ned ad stigen. Vi har mistet en del af de rigtigt rå heste, og vi har mistet noget af den næsten uendelige mængde råstyrke, som lå og stadig ligger i den 3-liters Iveco, så det er en tung arv 2,3 motoren skal løfte, selv om den i stærkt forbedret udgave er forfremmet til 180 solide hest
.
Sammenligner med konkrurenterne er 180 HK rigtig flot. Den topper lige feltet målt på rene heste, men Fiat Ducato 2,3 er mere end det, den har også 300 kubik mere, når det rigtigt strammer an på drivlinien, så mens langt de fleste konkurrenter har forkølet sig på 2-liters motorer, fortjener Fiat stor ros for at holde fast i noget der bare er større, – og set fra vor synsvinkel, klart bedre, for vi hylder det gamle princip der siger, at intet er så godt som kubik.
Nul tilskud
Et kort blik på de nærmeste konkurrenter er selvfølgelig Iveco Daily, der både har 3-liters foruden samme 2,3 motor som Ducato, på linie med Ducato har vi Nissan, Opel og Renault, der topper deres varebilsprogram med 2,3 motorer, men selv om vi har sagt pæne ting om denne 2,3 motor, har den også det lille minus, at motoren benytter sig af to turboladere sat direkte efter hinanden, hvor Ducato er en helt traditionel diesel løsning med common rail, turbolader og ladeluftkøling.
For at gøre Ducato mere speciel, eller noget særligt om man vil, så klarer Ducato 2,3 180 de nye Euro 6 krav uden nogen som helst brug af tilsætning af flydende art, ingen AdBlue eller noget i den retning. Fiat klarer sig udelukkende med traditionelle løsninger for indsamling og forbrænding af partikler, og jo mindre man skal bruge af forskellige former for tilsætning i hverdagen, jo lettere kommer man igennem en arbejdsuge.
Man risikerer ikke at lande med en motor i nødprogram en tidlig morgen på motorvejen, fordi der ikke er mere tilsætning på den tilhørende tank, og det er lidt af et særsyn, at finde en kraftig erhvervsdiesel, der overholder Euro 6 uden besværlige omveje, men det kan også være sidste udkald for Fiat, for Iveco har vist en ekstra ren 2,3 version, en variant der overholder kommende 2020 krav, og for at få 2,3 motoren så langt, har man tilsat AdBlue, efter samme opskrift som man benytter på 3,0 motor.
Lyspunktet efter den konstatering må være, at 2,3 motoren med sikkerhed overlever kommende skærpede miljøkrav. Hvordan konkurrenterne klarer den udfordring, har vi ikke set endnu, så vi må vente i spæding, mens samtlige producenter lover el-biler i fremtiden, samtidig med man undlader at tale om rækkevidde, opladningstider og dermed varebilens fleksibilitet.
Multijet2
Motoren til nyeste version Ducato er andet og mere end en let gang opdatering, der har fået navnet Multijet2, og det er selvfølgelig den nye motorgeneration, der er den helt afgørende nyhed i Ducato, men vi kan godt gøre en hurtig status, og givet et par forsigtige plusser til kabinen, hvor det er siddekvaliteten, der giver bedst indtryk, mens grundindretning af kabinen efterhånden begynder at blive mærket af tidens tand, således at Ducato lander pænt i midten, når det handler om indretning af praktisk kabineindretning.
Vi skylder også Fiat at rose dem for de store sidespejle på Ducato, de er absolut topklasse, og når vi fremhæver de ellers velkendte sidespejle, er det fordi flere konkurrenter gør spejlene stadigt mindre med tilhørende dårlige udsyn, og således kan man risikere at få ros, uden at foretage sig noget som helst, og det samme gælder bilens varekasse, for med 3500 kg som totalvægt, skal der også være mulighed for en større varekasse, og det er tilfældet, i denne model, der er en L3 H2, en lang Ducato med mellemhøjt tag, som viser sig at have rigtig god plads.
Fiat Ducato 2,3 MJT 180 L3H2
Pris: fra 179.900 kr excl moms
Pris for testbil: 304.971 kr excl.moms
Motor: 2,0-liter 4-cyl
6-trins
180 HK v. 3750 o/m
400 Nm v. 1500 o/m
0-100 km/t: 13,3 sek
Tophastighed: 160 km/t
ECE-snit: 15,2 km/l
Kørevægt: 2210 kg
Totalvægt: 3500 kg
Trailer: 750/3000 kg
CO-2: 172/km