Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. January '19 18:33 by Jørli Petersen

Det bar’ nyre

Ingen må være i tvivl om bilens oprindelse. Nyren på den nye BMW 7-Serie er vokset med hele 40 procent, og det blå/hvide logo er fulgt med.

Endnu en nyhed fra bilkompagniet i Munchen, og sandelig om det ikke er en ægte ministerslæde, der står til fornyelse.

Intet under Mette F godt vil tilbage til ministerbilerne, for tjek lige det bagsæde du finder lige om lidt, og hvis der ikke er plads nok i standardversionen, kan man stadig får en 7-Serie lang, som, ikke holder sig på de 512 cm, men er hele 526 cm i længden, og så er det lige før der skal betales lastvognspriser på Storebælt, selv om ny 7-Serie er blev et lidt lettere end den nuværende model, takket være yderligere brug af alu- og kulfiber.

Bagpartiet har fået et helt fladt lygteparti, der ligger som et bånd i hele bilens bredde.

Den nye 7-Serie er ikke en helt rigtig nyhed. Den er officielt et face-lift, men der er masser af nyheder i den nye ministerdyt, som fortsat har en V12’er på toppen af programmet, en V12 man også finder i Rolls Royce, og måske i den bil, der transporterer en dansk statsminister, uanset om navnet bliver Mette, Lars eller Pernille.

Hvis navnet på statsministeren bliver Morten eller Uffe, kan interessen måske samle sig om den nye plug-in model, der sælges under navnet 745e.

Dansk salgsstart i april, som ser ud til at være et særdeles velvalgt tidspunkt, hvis en ny dansk regering skal sidde komfortabelt og ganske tyst.

Den store forbedring i den model er benzindelen, som nu er 6-cylindret. Det giver både lavere forbrug, men det skulle også give længere rækkevidde på ren el, nu op til 58 km med en tilhastighed på 140 km/t, som nok skal gøre sit indhug på eldelens rækkevidde.

Vi gætter på, at BMW nu vil indrømme, at det var en fejl af lægge en 4-cylindret motor i en 7-Serie, også selv om den hed plug-in. Det var for slapt, mens den nye model gør noget godt ved bilens CO2 udspil, det lander på beskedne 48 gram per kørt kilometer, og hvis BMW sælger en god bunke plug-in biler, slipper de måske for at få EU på nakken.

Ny V8’er

Designet på ny 7-Serie er ualmindeligt tydeligt. Det er nyre det hele. Fronten har fået et så voldsomt face-lift, at BMW-nyren næsten fylder hele fronten, mens bagdelen har fået en grundig omgang med kagerullen, så lygtepartier er blevet helt fladt, og ser ud til at være en lygtebånd tværs over bilen.

Den berømte BMW nyre. Er den nogensinde set større?

Trods alle disse forbedringer, er det alligevel en helt ny V8 motor vi betegner som den største enkeltnyhed. BMW 750 er den model, der kører med V8 ude foran, den lægger 539 HK og 750 Nm, mens alle dieseludgaver af ny 7-Serie er 6-cylindrede med 750d som den største med 400 HK og 760 Nm.

Folkeudgaven af ny 7-Serie hedder 730d med 265 HK, men uanset model, har BMW arbejdet med forbedret kabine og især forbedret lydbillede under kørsel. Det må jo helst ikke virke forstyrrende, når landets ministre udtænker skumle planer i bagsædet, og så ved vi, at den nye 7’er er en af de store nyheder på BMW’s stand på biludstillingen i Geneve.

Stor flyder, men også en elegant af slagsen. På trods af sin størrelse, har BMW 7-Serie ganske gode køreegenskaber, bilens størrelse og formål taget i betragtning.

Priserne på ny 7-Serie er fortsat ukendt. Til gengæld kan vi være sikre på, at ministerbilerne ikke er de dyreste. Dels er de uden afgift og dels giver bilfabrikkerne en ualmindelig god rabat til ministertransport, uanset partifarven.

Et helt oplagt emne, hvis den næste statsminister hedder Pernille.

Det er vist ikke så slemt af være ministerchauffør. Arbejdstilsynet har ikke meget at komme efter. Hvis der er ulemper, kommer det med garanti fra bagsædet.

Pin It on Pinterest