-det dansk – det Toyota

Bjarke Engels har slået stregerne til Toyotas fremtidsby Woven City, hvor de første indbyggere flytter ind i løbet af efteråret.
Hvad har det nu med biler at gøre? Faktisk ikke så meget, men det handler om den måde, vi skal transportere os selv og alt det nødvendige i en ikke så fjern fremtid, og det er ikke et fatamorgana, der rejser sig ved foden af Mount Fuji, det er en spændende fremtidsby, tegnet af den danske arkitekt Bjarke Engels, – og det er her det danske kom ind i projektet, der bygges af Toyota, hvor første spadestik blev taget i 2021.
Og hvilket spadestik, der er gravet dybt i området, for al trafik er delt i flere plan. På overfladen finder vi det man kan kalde den klassisk fordeling af trafik, det er for fodgængere, for blandet trafik, – herunder cyklister, og endelig den mere mobile transport som vi kender den fra dagens biler, men i fremtiden er det alle former for køretøjer, fra førerløse over robotkøretøjer til fremtidens type bil til individuel transport, som i Toyotas verden er brint og el, hvis man da ikke opfinder noget helt andet, men det ligger ud i fremtiden.

Der er et meget stort netværk af underjordiske gader, hvor al tung transport kommer til at finde sted. Alt fra frisk mælk til skralde- og flyttebiler kører under jorden i Woven City.
Selve byen Woven City kommer fuldt udbygget til at fylde 71 hektar, eller noget der svarer til 90 fodboldbaner. Byen forventes at have 2000 indbyggere, så det er en lilleputby set med japanske øjne, og så ved vi ikke om de kommende beboere vil bo under trange klassiske japanske vilkår, eller det bliver mere dansk, men vi tror ikke, det er helt almindelige japanere, der kommer til at bo i de nye bygninger, der alle er bygget Co2 neutralt og fortrinsvis af bæredygtigt træ.
Beboerne er det man hos Toyota kalder for almindelige indbyggere og forskere, og læg mærke til det sidste, for Woven City er først og fremmest det sted, hvor Toyota forsætter sin fremtidside, hvor man for år siden erklærede, at man ikke ”kun” ville være bilproducent, men leverandør af alle former for transportmidler til fremtiden, og det kan lidt friskt oversættes til alt fra elektriske rulleskøjter til tunge robotkøretøjer, der løser alle logistikproblemer i de lange gange under byen Woven City.
Byen er det sted, hvor forskerne skal udvikle selvkørende køretøjer, teknik til robotter, til personlig mobilitet og fremtidens indretning af boliger, som nogen allerede kalder for smart-boliger.
Første del af Woven City er klar til indflytning i efteråret. Hele byen forventes at stå færdig i 2028.

Torvet i Woven City er hjertet i byen, hvor indbyggerne, der kaldes for vævere mødes og både udvikler og debatere ideer til fremtidens transportløsninger, ligesom man skal udvikle alt andet, også der der skal bruges i hjemmet, der allerede nu kaldes for en smart-bolig.