Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. August 17:59 by Jørli Petersen

Det digitale rat

Mercedes går den digitale vej med den nye E-klasse, der også får et bredt udvalg af modeller med Plug-In Hybrid.

Mercedes sender flere og flere biler med Plug-In på markedet, men i bund og grund er det samme tekniske pakke, der ligger i de mange modeller. Skåret ind til benet er det to gange 2-liters motorer, en benzin og en diesel, også selv om modelbetegnelserne kan antyde noget andet.

Nyeste modeller med Plug-In er selvfølgelig den nye E-klasse, der er en af de vigtigste modeller for Mercedes. Før SUV bølgen slog ind og land og by, var E klassens den ubetinget vigtigste model for den tyske fabrik, kiksede man denne model, var det en direkte trussel mod fabrikkens eksistens, så E-klassens betydning for Mercedes kan dårlig underkendes.

Derfor er der naturligvis stor opmærksomhed omkring E-klasse med Plug-In hybrid, hvor priserne starter ved 630.000 kr

For de penge får men enten en E-klasse 200 Plug-In med en benzinmotor, der lægger 211 HK, eller du kan vælge en diesel, som disker op med 194 HK.

Vi ved ikke, om den oprindelige frøken Mercedes var berøringsvenlig, men nu har E-klassen fået et rat, der fornemmer berøring.

Elmotoren der blander sig med jævne mellemrum kan lægge 122 HK, og rækkevidden på E-klasse med Plug-In er 122 HK, sådan nogenlunde den samme som den elmotor man finder i den kommende elektriske Peugeot 208.

Rækkevidden på ren el rækker op til 53 km, alt efter hvor man kører og hvordan man kører. Står den på meget bykørsel, kan man genlade en vis mængde tabt energi og øge rækkevidden. Kører man mere jævn kørsel uden mange start stop, er det hastigheden der afgør, hvor langt man kan køre, før benzin- eller dieselmotoren betyder at træde i karakter.

Digital kabine

Den store nyhed for ny E-klasse er den nye type kabine. Mercedes kalder den digital, man kalder endog rattet i ny E-klasse for ”det digitale rat”, og hvad er så et digitalt rart. Lidt endnu er det nok en lidt overdrevet betegnelse, men rattet fornemmer berøring, hedder det fra Mercedes, og den ekstra fornemmelse fra rattet, har betydning for de mange sikkerhedssystemer, der er flettet ind i ny E-klasse.

Ser man bredt over det nye E-klasse program, som det ser ud ved efterårets begyndelse i 2020, er modelprogrammet overbefolket af 2-liters motorer. Fra E220d med 194 HK over E200 med 197 benzinheste, selv en model E300 er nu degraderet til en 2-liters benziner, der er pustet op til 258 HK med lidt kunstigt åndedræt, så vi skal op i modelbetegnelser fra E350d og E450, før der begynder at lande flere cylindre i motorrummet.

Når Mercedes kalder kabinen for digital, er det fordi den nye kabine i E-klassen er domineret af to 12.3 tomme skærme.

Begge de nævnte er 3-liters varianter, og det gør sig også gældende hvis modellen hedder E400d eller E53 4Matic, som i øvrigt har fået en pris på 910.000 kr.

Priserne på ny E-klasse starter ved 655.000 kr for både benzin og diesel. Hvis man vælger en Plug-In Hybrid skal man lidt højere op på prislisten, men disse PHEV udgaver er typisk med med mere udstyr, så kan man få noget mere for pengene, men billigste E-klasse PHEV er sat til 630.000 kr, selv om den officielle listepris på en Mercedes er ved at være aldeles uinteressant.

Mercedes sælges i næsten alle tilfælde på leasingaftaler. Det er leasingselskaber der køber bilerne, og det er meget almindeligt, at en ny Mercedes omfattes af det man kalder en korttids leasingperiode. Det betyder, at bilen lever et kort liv i Danmark, er bilen er topudstyret, og bilen igen sendes ud af landet når den er mindre end et år gammel.

Andre nye modeller med Plug-In fra Mercedes er B250e til 395.000 kr, CLA 250e til 450.000 kr og CLA Shooting Break til 465.000 kr, og flere er på vej.

Mest interessant i det nye motorprogram, er Mercedes egen 2-liters dieselmotor. Denne motor er den første dieselmotor, som slet ikke udleder partikler. Det gør denne Mercedes dieselmotor til en betydeligt mere miljøvenlig motor end selv den reneste benzinmotor, som i øvrigt er Suzukis 1,2 liters benzinmotor.

Man kan godt blive snydt af de fine modelbetegnelser, men bag de fine tal, finder vi næsten altid 4-cylindrede 2-liters motorer. Vi skal højt op i talrækken, før det udløser flere cylindre i motorrummet.

Pin It on Pinterest