Det en Suyota
Suzuki og Toyota har haft et tæt samarbejde i en længere årrække, der er udviklet platforme og motorer, der er udvekslet helt færdige modeller på tværs af de to mærker, og det vi har hørt fra Toyota de seneste måneder er, at Toyota har en længere række ellerter på vej over de nærmeste år.
Alligevel er det lidt af en overraskelse, at Suzuki og Toyota nu vil fremstille en fælles model. Bilen bliver en ren el-bil, den er udviklet af de to bilmærker i fællesskab, og den skal bygges af Suzuki på deres fabrik i Indien.
På den måde føjer Toyota endnu et land til den snart lange række af lande, der producerer biler eller vigtige komponenter til Toyotas biler, der havner i Danmark, og herfra tillader vi os at gætte, når vi siger, at den eVX der blev præsenteret af Suzuki tidligt i 2023 på en biludstilling i Indien, er den nye fælles Suzuki/Toyota model.
Hvad bilen skal hedde hos Toyota, ved vi ikke.
Der er endda en tredje part med i det samarbejdede, der udvikler den nye ellert. Det er Daihatsu, der er med i fællesskabet, Daihatsu har tidligere været et bilmærke, der blev importeret til Danmark, men alt det er fortid, så det er mere af nysgerrighed man konstaterer, at det Toyota-ejede Daihatsu er del af de trekløver, der skal bygge en ellert, som lidt kan ligne en tidligere RAV4, måske en Vitara, eller måske en elektrisk S-Cross, hvis billederne snyder tilstrækkeligt.
Da Suzuki viste eVX i starten af 2023, oplyste man, at bilen var 430 cm lang og 160 cm høj. Bilen ville blive udstyret med en batteripakke på 60 kWh, som skulle give en rækkevidde på 400 km. Deromkring.
Suzuki oplyste samtidig, at bilen ville være klar til produktion i starten af 2025, og to helt nye el-biler fra Suzuki med få måneders mellemrum lyder ikke sandsynligt. Derfor satser vi en ikke eksisterende 25-øre på eVX er den nye fælles Toyota/Suzuki model. Hvornår Toyota er koblet på projektet er rent gætværk, men vi har en fornemmelse der siger, at Toyota er kommet relativt sent med i projektet, for Toyota mangler en ellert eller to, man har viden om at bygge el-biler, Suzuki har nul erfaring med ellerter, så partnerskabet ligger lige til højre fod.