Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. January '21 15:16 by Jørli Petersen

Det er ikke en Golf

Hvis du tror VW ID.3 er en elektrisk Golf, kan du godt tro om igen. Bilen er noget helt andet.

Det ligner en Golf, men det er ikke en Golf, selv om VW helt naturligt, lægger deres første helt ægte el-bil klods op af den bil, som har fået en hel klasse opkaldt efter sig.

Når vi slår på tomme for at understrege, at ID.3 ikke er en Golf, kan det kortes ned til tre betydningsfulde ord. Vægt, baghjulstræk og pladsforhold.

Vi lægger ud med det mest markante stilskifte. VW ID.3 trækker på baghjulene. Sammenlignet med Golf, er det en helt anden verden. Golf har altid trukket på forhjulene, og ikke siden den legendariske Boble, har VW haft en rigtig folkelig topsælger, der har skubbet bilen frem for at trække den.

En meget bred C-stolpe mildnes med en gang prikker.

Der er som bekendt en markant forskel på de to type træk, den klassiske baghjulsskubber har naturlig tendens til overstyring, hvor forhjulstrækkere har det modsatte, – understyring. I de gode gamle dage, hvor man tog en afkørsel fra motorvejen med lidt for højt tempo, har de fleste oplevet, at man følte bilen helst ville køre lige ud efter næsen, og man skulle insistere ved at dreje lidt mere end naturligt på rattet, for at få bilen til at følge vejen, samtidig med man pludselig kæmpede lidt med at få farten sat ned.

Næste store forskel er bilernes akselafstand. ID.3 har en akselafstand på 277 cm. Sammenlignet med Golf, er det en helt anden platform. Det er et plus på 15 cm, ikke engang den snart kommende VW Variant generation 8, har noget der kommer i nærheden. Ny Variant har som den første fået forlænget akselafstand, men det bliver kun til 269 cm, og der kan være flere forklaringer på VW’s valg, hvor den mest oplagte forklaring handler om batterier. Med en endog meget stor batteripakke i topudgaven af ID.3 kræves der en god del plads så langt nede som muligt, og hvis der både skal være indvendig højde i bilen og plads til bagage, er det vanskeligt at komme uden om den længere afstand mellem for- og bagaksel.

Det er stort set hvad du ser til dagligt. Højdepunktet er skiftende tal.

Den lange akselafstand giver også en markant forskel i køreoplevelse. Stor akselafstand giver traditionelt større stabilitet ved kørsel lige ud. Især i dansk blæsevejr kan den større akselafstand værre en stor gevinst, men man sætter til på alt det med handling, styrerespons, den livlige og måske endda sportslige profil er mere vanskelig at opnå, jo længere der er mellem akslerne, men nok engang en el-bil behøver ikke at være sporty, den er slet og ret for tung som udgangspunkt, og en el-bil har ikke brug for at kunne køre hurtigt eller forlyste sig med frisk kørsel, den type kørsel koster alt for meget på rækkevidden, så på mange måder har VW gjort det nødvendige til en dyd, fået resultatet til at ligne noget Golf, samtidig med man har bygget en helt ny og meget anderledes platform, der kan bruges til meget mere end el-biler af Golf type.

Den bedste kontakt

Lidt endnu holder VW sig til to typer ID.3. Standardudgaven, som testbilen, og en variant med noget større batterikapacitet og dermed rækkevidde, der opgives til 417 km efter WLTP metoden. Det bliver snart rutine at sige, at rækkevidde altid er et spørgsmål om køremønster og vægten af højre fod. Med et tryk på den knap der hedder sport, er de 204 HK helt oppe på mærkerne, der er en meget stor forskel til kørsel i eco-mode, mens den gennemsnitlige er, – det middelmådige.

Gearvælgeren sidder yderst til højre. Man kan sige, at man hiver sin ID.3 i øret.

Vi kunne ikke nå en kørestrækning, der kom bare lidt tæt på den officielle WLTP rækkevidde. Dels fordi vi kørte blandet, dels fordi vi kørte helt normal kørsel, men vi er til gengæld nogenlunde sikre på, at rækkevidden ved almindelig dansk kørsel er rigtig god, og på den måde har vi gjort ID.3 til en rigtig god bybil.

Ved almindelig brug og konto hos den rigtige el-udbyder, som lige nu er e-on, der har markant flere lademuligheder end nærmeste konkurrent, kan man kan klare sig fornuftigt uden at tænke specielt meget på rækkevidde og spildtid til opladning af batteri.

Ladehastigheden på ID.3 er som det altid er tilfældet, afhængig af den lader man er tilsluttet, men selv om vi kobler op på en lader, som teoretisk kan lade med op til 175 kW, kom vi aldrig bare tæt på at kunne fås så meget strøm indenbords så hurtigt. Vi kom heller ikke i nærheden af et fuldt opladt batteri, der oplyste om en rækkevidde længere end de 400 km, vi lå som regel og rodede omkring 360 km, når batteriet var fuldt opladt, og det bekræfter endnu engang, at man skal tage alle de elektriske oplysninger med mere end en knivspids salt, og når man skal vælge sin el-bil, skal man som grundregel altid gå efter det store batteri.

Ganske god plads til bagage, men den lange akselafstand er gået til mere plads i kabinen.

Mest komfort

Køremæssigt kan vi sige ganske pæne ting om ID.3. Det er ganske godt og især komfortabelt at køre VW’s første ægte ellert, det bliver aldrig nogen sporty oplevelse, vil have man GTI, skal man købe GTI og ikke ID.3, men de 204 HK og det pæne moment fornægter sig ikke. Især ikke når man indstiller bilen til Sport-mode.

Her rykker ID.3 fra langt de fleste, når det bliver grønt, vi kan også præstere en rigtig hurtig overhaling på landevej, og det totalt indtryk ånder fred og komfort, der er muskler gemt i bilen, hvis man ikke skal tænke på rækkevidde, men vi sætter en tyk streg under komfort, og selvfølgelig er el-bilen som altid ganske tyst og stille.

Det lidt futuristiske design set udefra, går igen når man sætter sig ind i bilen. VW har ønsket at designet noget nyt, noget der adskiller sig fra det tidligere, og ID.3 er som det ofte er tilfældet et spørgsmål om smag og behag. Her på redaktionen er vi ganske godt tilfreds, funktionerne er på plads, men den nye trend er selvfølgelig også landet i ID.3.

Type to stik tilsat to ekstra punkter nederst, er det såkaldte Combi stik. Det bruges til lynladere.

Vi har været efter den nye Golf på alt det med daglig betjening. Vi har efterlyst helt almindelige knapper til de vigtigste daglige funktioner, og så snart vi bevæger os væk fra rattet i ID.3, lander vi nogenlunde i samme suppedas, som vi gjorde med Golf. Enten er en funktion skærmbaseret, eller også kræver det alt for lang tilvænning, før man er dus med de sidste funktioner. Man skal altid tage øjnene fra trafikken, og koncentrere sig om pegefingerens landingsområde. Med en almindelig trykknap, kan man i mørke finde knap nummer fire i rækken, – det kan man ikke, når fingeren kun glider på en overflade.

Årets Bil i DK

ID.3 er helt som forventet kåret som Årets Bil i Danmark 2021. På mange måde meget retfærdigt, vi regnede også med ID.3 som den største favorit, men vi tilstår selvfølgelig gerne, at vi ikke havde den nye VW ellert som årets bedste. Vi havde sat kryds ved ID.3, da vi skulle pege på en håndfuld biler, værdige til en finalerunde, men mere end nummer tre, synes vi ikke det rakte, og for os ser vi på hele bilen, på samtlige af de funktioner en bil skal kunne udfylde, og her rækker el-biler stadig ikke. Hvad er det man sige, – hvis du vil have en el-bil, kan du købe den som familiens nummer to. Hvis du kun har en el-bil i husstanden, er du på forhånd handicappet, og det er du også, hvis du vælger VW ID.3, som er en af tidens absolut bedste ellerter. Æres den der æres bør.

VW ID.3 Pro Tech

VW giver som altid to års garanti på bilen, men man strammer sig an, når det gælder det elbiler. Nu hedder det pludselig fem år eller 150.000 km, mens batteriet har de gængse otte år.

Pris: fra 324.995 kr

Pris for testbil: 379.785 kr

1 – aut

204 HK

310 Nm v. 0 o/m

0-100 km/t: 7,3 sek

Tophastighed: 160 km/t

Batteripakke 58 kWh

Spænding ?

Rækkevidde 417 km

Kørevægt: 1771 kg

Totalvægt: 2270 kg

Trailer: 0/0 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest