Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. July '20 21:37 by Jørli Petersen

Det flyvende tæppe

Citroen mener der er lighed mellem fortidens Ami og den kommende C4. Tjek selv.

Der er ikke en eneste urørt tangent i klaverets samtlige otte oktaver, når Citroen beskriver kvaliteterne i den kommende nye C4. Der trækkes på tidligere tiders modeller, når bilen skal beskrives, det er kun de to mest legendariske modeller, der ikke bliver trukket en tur rundt i manegen, for de stor ord strækker sig fra Ami, over rustbunkerne GS og GAS, ligesom BX, ZX og Xsara ikke går ram forbi. Selv den gode André himself er med i det ægte franske skønmaleri af ny C4, for Citroen mener, at den nye model er det tætteste, man kommer på grundlæggerens egen sjæl.

Citroen har hentet inspiration fra DS afdelingen.

Store ord i en coronatid, så der er sandelig noget at leve op til, og ja, Citroen har brugt meget tid på deres hjemmearbejde, for Citroen holder fanen højt når det gælder design.

Ny C4 skiller sig ud fra mængden, men hvor lækker er og hvor ikonisk den har chance for at blive, venter vi med at gå nærmere ind på, indtil vi har set bilen i virkeligheden og lige sparket lidt dæk rundt på bilen.

Måske har Citroen ret, når de allerede nu taler om et flyvende tæppe.

Det kommer ikke som en overraskelse, at ny Citroen C4 også kommer som el-bil. Til gengæld bliver vi mere og mere lurende på det elektriske program fra hele PSA koncernen. Uanset hvilken bil det handler om, er den udstyret med samme motor på 136 HK, det er samme styring, alle kontrolenheder er de samme, det eneste der adskiller sig fra de forskellige biler uanset navn og bilens størrelse, er batteripakken.

Vi mangler fortsat den første rene el-bil fra PSA koncernen i Danmark, men alle biler har samme tekniske pakke. Det er kun batteriets størrelse der varierer.

Til C4 har Citroen stablet en gang batterier, som tilsammen har en størrelse på 50 kWh, men endnu har vi alle de kommende el-biler med samme teknik til gode, så hvor meget og hvor lidt man skal holde af den elektriske C4, vil vise sig i løbet af et års tid, – godt og vel.

Nye generationer

Med ny C4 tager PSA bilerne hul på en ny generation biler i den traditionelle klasse. C4 er først, dernæst følger en ny 308 fra Peugeot, og som den berømte rosin, er ny C4 også bygget med samme klodser som den næste Opel Astra. Om det også strækker helt til en ny Fiat Tipo, vil først blive afgjort, når vi er på den anden side af ny Peugeot 308. Fiat skal først lempes helt ind i den omfangsrige PSA flok.

Ny C4 har fået et design, der lægger sig op ad det nye SUV-look. C4 er ikke høj, men man bruger en række kneb for at den til at se højere ud end den er, et af disse små trick er små udhæng over begge aksler, men C4 er ikke ikke en lang bil, heller ikke når den måles på akselafstand.

Citroen C4 er en klassisk hatch-back.

Med 267 cm er den betydeligt mere kompakt end den nuværende 308, men det er samme platform de to biler skal bygges på, og vi tror Peugeot holder fast i det vi kender fra nuværende 308, og netop forskellen i akselafstand, kan blive den afgørende forskel på de to biler, hvis vi ser bort fra bilernes design.

Med kortere akselafstand til C4 kan det betyde en bil med hurtigere og mere kontante reaktioner, mens den lange som grundregel giver bedre langturskomfort, men et er basismål, noget helt andet er resten af bilens opsætning, men det peger i retning af betydende forskel på Citroen C4 og dens senere fætter fra Peugeot.

Korte udhæng over akslerne giver indtryk af en bil, der er højere end den er i virkeligheden.

Mens vi småbesværede os over den helt ens udrustning i den kommende e-C4 og alle øvrige el-biler fra PSA, gør det samme sig gældende med de mere traditionelle forbrændingsmotorer.

Vi skal fortsat se nærmere på den ikke specielt spændende 1,2 liters benziner, der kommer i flere varianter, fra jævnt trist og til 155 HK, hvor den lille turbolader skal snurre ekstra hurtigt. Vi skal også have et par 1,5 dieseludgaver, hvor der slet ikke er nyt under noget himmelstrøg, 130 heste er den kraftigste diesel C4, men heldigvis er den 8-trins automatkasse også i det nye C4 program, så allerede nu kan vi give en anbefaling, – gå efter noget med automatgear.

Citroen taler også om ”flyvende tæppe” når man skal beskrive komfort i ny C4, og den fine omtale dækker over samme type dobbeltvirkende dæmpere, som vi kender fra Cactus og senest C5 Aircross, og så kommer de vigtige spørgsmål, som stadig ikke er ubesvaret: Hvad skal bilen koste, og hvornår kommer den ud til forhandlerne.

Vi tror ny C4 skulle være Citroens attraktion nummer et på biludstillingen i Paris første halvdel af oktober. Derfor gætter vi på dansk salgsstart i februar 2021, og prisen? Stadig ukendt og selvfølgelig afhængig af den mængde udstyr der bliver monteret i bilerne.

1,2 benzin, 1,5 diesel og 136 hestes el-motor. Opskriften kører på tværs i hele PSA snart omfangsrige modelprogram.

Pin It on Pinterest