Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

25. September '20 17:55 by Jørli Petersen

Det gule snit

Det gule snit eller den første nyhed fra Peugeots sportsafdeling i rigtig lang tid, kommer også som stationcar. En hygge familie-fætter med 360 HK og et CO2 tal der peger i den stik modsatte retning. Bemærk de gule markeringer på bilen og de store 20″ fælge.

Vi kalder den nye bemaling på den nye 508 topmodel fra Peugeots sportsafdeling for ”det gule snit”. Peugeot kalder selv de nye gul/grønne striber for kryptonit klør, og selv om det ikke fremgår af noget materiale fra Peugeot, kan de såkaldte klør godt stamme fra løven i Peugeots logo, som er Peugeots udgave af Belfort løven, der også kendes som Souxous løven fra det nordøstlige Frankrig, hvor alt er godt, så længe løven står på fransk jord, som hedder det sig blandt de lokale, der har set grænsen mellem Tyskland og Frankrig ændre sig mange gange gennem historien.

Den originale Belfort løve, der er afbilledet i Peugeots logo.

Den officielle anledning til den nye super 508, er Peugeots 210 års fødselsdag, men der er meget stor forskel på den nye 508, og til de oprindelige kaffemøller og peberkværne, hvor den nye 508 model ”gult snit” lægger hele 360 HK og 520 Nm.

Dermed er ny 508 den kraftigste serieproducerede Peugeot nogensinde, og selv om Peugeot holder en god del oplysninger tilbage til en senere præsentation, er der tale om en plug-in hybrid, som får flotte officielle forbrugstal, der lyder så selvmodsigende som 49,2 km/l med tilhørende 46 gram CO2 for hver kørt kilometer.

Med de tal, vil selv SF kunne anerkende den nye 508, mens de grønne Radikale vil kryste bilen til deres bryst, på samme måde som de kryster en hvilken som helst vaneforbryder, og selv om der hersker kaotiske betingelser omkring kommende nye bilafgifter, vil en bil som 508 type kryptonit, slippe nogenlunde helsindet gennem de kommende ændringer.

Vi kan sammen med de beroligende brændstof- og CO2 tal fortælle om pæne præstationer fra de franske klør. 0-100 hedder 5,2 sekund, hvad er mere usædvanligt, er tiden på den mest klassiske mellemacceleration fra 80 til 120 km/t, her tager det kun 3 sekunder rent, så man kan næsten mærke presset tilbage i sædet, men hvordan har Peugeot strikket teknikken sammen?

Peugeot bruger ikke selv betegnelsen plug-in hybrid, men når man taler ladetider plus en kombination af el- og forbrændingsmotor, er der ingen vej uden om.

Alt ånder fred og idyl bortset fra navnet. Det korrekte navn på den nye top-508 er: 508 Peugeot Sport Engineered. Det kræver en vis bredde på bagsmækken, hvis det hele skal med.

Vi gætter på en 2-liters benzinmotor med rigelig turbo. Dertil har Peugeot forsynet bilen med to el-motorer, så bilen trækker på alle fire, og selvfølgelig har man ændret en del på både undervogn og bilens bremsesystem, hvor man også bemærker de nye gule markeringer på bremserne.

Peugeot har ikke sagt noget om hvilke motorer der yder hvad og hvor meget, vi har kun den samlede max effekt. Vi ved også, at man kan lade batteriet på to timer, hvis man har adgang til en standard ladeboks hjemme i carporten, men det er også usædvanligt, at Peugeot så at sige vender op og ned på begreberne, for benzinmotoren søger hele tiden for, at batterierne er fuldt opladt, så man altid har adgang til de 360 heste og de 520 Nm, samtidig med man kan frakoble benzinmotoren, og køre godt 46 km som ren el-bil i byzoner.

Den nye super 508 kan bestilles og købes på en række markeder fra og med medio oktober, men det er ikke alle markeder, der er klar fra start.

Kommer den nye top-508 til Danmark? Svaret er ”tja …. bum, bum”, beslutningen er sparket ud i fremtiden, sikkert på grund af de mulige nye danske afgifter, men hvis vi er lidt heldige, kommer bilen til Sverige, og gør den det, har den danske importør snor i bilen, for Peugeot i Sverige styres fra Danmark.

Peugeot er heldigvis ved at lukke op for de sjove biler, efter længere tids nedlukning. Sammen med præsentation af den nye 508 Sport, oplyste Peugeot, at man stiller til start på Le Mans i 2022 i den nye hyberklasse, hvor de vil møde superbiler fra bl.a. Renault, Mclaren, Porsche o.s.v.

Pin It on Pinterest