Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. July 19:34 by Jørli Petersen

Det nøgne rat

Nå, det er bare en Tesla 3, synes katten at sige, mens den fortsat er sin egen.

Tesla 3 blev den første ellert der kørte med titlen Årets Bil i Danmark. Siden er der løbet masser af vand i havnen, og bunkevis af konkurrenter er kommet til, heraf en rigelig mængde helt nye bilmærker af mere eksotisk oprindelse, men klap også hesten, for Tesla bygger skam også bilen i Kina, og en af de kinesisk byggede biler er netop Tesla 3, som nu deler skæbne med andre biler produceret i Kina, og det betyder højere priser.

Tesla havde lige savet endnu en del af prisen, før EU’s nye toldregler trådte i kraft, og vi kan sige det ganske enkelt, da vi havde bilen i test, var bilens pris lavere end den vi nu opgiver efter endt test, og sådan er det med el-bilen. Den ene dag er prisen det ene, næsten dag noget ganske andet, og har vi så set det sidste prisfald, svaret er helt sikkert nej, så vi har fortsat en gylden regel hvis man vil køre ellert, se dig godt og grundigt om for at finde den helt rigtige leasingløsning.

Hvad er der så sket med Tesla 3, siden bilen blev Årets Bil i Danmark.

Det er ikke en Tesla, men her er der stilkkontakter for alle pengene.

Den helt store modsætning til Tesla.

Først og fremmest handler det om rækkevidde. Tesla har været hele vejen rundt om bilen og filet og justeret lidt hist og pist, og sammen med fintuning af motorer og programmering, er denne model Long Range nu oppe på en WLTP rækkevidde på 629 WLTP kilometer.

Tesla er skærm og rat. En nærmest voldsom spareøvelse.

Som det altid er tilfældet, er virkeligheden en anden, men vi kan fortsat sætte et stort kryds ud for Tesla, for hvis du skal køre langt, eksempelvis til Barolo for at tanke op til næste års forbrug, er den helt rigtige, for ikke at sige den eneste duelig ellert, – en Tesla. Og selvfølgelig en model Long Range, der lyder mere frygtindgydende end den er i virkeligheden, for batteriet er trods alt kun på 78,1 kWh, hvoraf de 75 kWh er brugbare.

På toppen af det hele, kan Tesla yderligere få optimeret bilen, hvis man opgraderer bilens elektriske anlæg til et 800 V, underforstået, det er fortsat et 400V system man arbejder med, men der er meget mere ved en Tesla, som gør bilen bedre end andre ellerter, og igen handler det om en slags rækkevidde, for en del af brugervenligheden er opladning, og her er Tesla i særklasse.

Tesla kan noget med ladeteknik, vi testede Tesla 3 i sommerperioden, så det var ingen overraskelse, at vores rille ladetid var kortere end normalt, men hvis du lader i vinterperioden, er der meget større forskel, igen til fordel for Tesla, hvis man bare svinger ind på en af Teslas ladeanlæg, sætter stikket i, og så behøver man ikke gøre mere. Alt det praktiske er fuldt automatiseret. Herligt ladekomfort.

Sparekniven

Ikke så meget som en antydning af stilkkontakter.

Teslas to små hjul, der kan skifte funktion når du har været et tur på den store centerskærm.

Da Tesla dukkede frem på markederne, blev blev bilen omgående berømt for den store lodrette skærm hvorpå alt skulle betjenes. Stort set alt. Mange fandt det smart, det var high-tech, det var fremtiden, men der er også den ulempe, at når alt skal styres fra en skærm i en bil, en skærm som ikke altid er samarbejdsvillig, eller måske har meget små logoer der skal trykkes på, så tager det opmærksomhed fra trafikken, og med alle de nye kampagner omkring opmærksomhed i trafikken, kampagner der kan forkortes til ”Hold øjnene på trafikken”, kan man godt undre sig, at det er forbudt at taste på snakkefonen, mens det er helt legalt at bøvle med den store skærm med de alt for mange funktioner. Også det helt almindelige dagligdags.

På dette punkt er der noget helt galt med lovgivningen. En skærm er forbudt og straffes nærmest med dødsstraf, mens andre skærme er helt legale, – og typegodkendt.

Med opgraderet Tesla 3, har Tesla ophøjet skærmen til det ekstreme.

Vi har kaldet denne test for ”det nøgne rat”, og det skyldes det totalt fravær af stilkkontakter. Der er to to klassiske hjul i rattet på en Tesla. Resten skal styres på skærmen, som ikke altid er super logisk eller hurtig betjent.

På billedsiden har vi bragt den direkte modsætning til Tesla. Her er der en vrimmel af stilkkontakter, men heller det ekstreme end system Tesla. Man kan kalde det hvad man vil, men den store skærm er én stor spareøvelse. Jo færre kontakter i bilen, jo billigere man man producere bilen, så det der fremstår som smart, er i virkeligheden en spareøvelse, og vi opfordrer kraftigt Tesla til at skifte stil.

Forbedret kørsel

Klassisk størrelse bagagerum med en lidt grim læssekant når den tunge kuffert skal ud af bagagerummet.

Forbedret Tesla handler også om et stivere karrosseri og en ændret opsætning af bilens hjulophæng er også med til at adskille Tesla fra de øvrige biler produceret i Kina. Tesla er faktisk helt europæisk målt efter el-biler, og vi er nogenlunde tilfredse med bilens køreegenskaber, men vi kan ikke lade være med at sætte et stort spørgsmålstegn ved bilens effekt på samlet 498 HK.

Det er jo en racerbil værdigt! At tænke sig. I dag er det helt legalt for en unge med et helt dugfriskt kørekort, at sætte sig bag rattet i en bil med næsten 500 HK. Tjek lige den sammenligning med det at køre på motorcykel, hvor man først skal øve sig med de mindre typer cykler, før man må svinge sig på en de helt store og kraftige motorcykler, og det samme burde vel gælde for biler. Hvorfor er der ingen, der har tænkt på det i den lovgivende del af Danmark.

Den lille ekstra skinne, skal sikre, at døren bliver hvor den er i åbningen. Er der noget galt med Teslas hængsler. Er de for svage?
?

Den lille fordybning i panelet, passer til den ekstra skinne, der er monteret i bunden af døren.

Vi er af den opfattelse, at de mange heste er skudt vildt over målet. Det er slet ikke nødvendigt, og det er næsten umuligt at finde en situation og en plads i trafikken, hvor man kan prøve at fyre det hele af på en gang, og ja, det er imponerende, men også meget overflødigt.

Derfor anbefaler vi en mere afdæmpet Tesla 3 med træk på en enkelt aksel, og hvis man kan kombinere det med det store batteri, og dermed den lange rækkevidde, er det den absolutte foretrukne set med vores øjne.

At Tesla fortsat har et forspring i forhold til alle andre ellerter, er stadig en god tommelfingerregel. Hvis designet synes lidt for almindeligt, og man ønsker sig noget andet end det kendte, så tænke lige på det med rækkevidde og ikke mindst ladekomfort og gennemtænkt teknik. Det fungere bare med en Tesla.

Tesla 3 LR Dual Motor

Klassisk Tesla design, hvor der efter opdatering er gjort ekstra ud af bilens vindglatte design, der nu er nede på en Cw værdi på 0,219

Pris: fra 311.990 kr

Pris for testbil: 371.990 kr

1 – aut

498 HK

493 Nm

0-100 km/t: 4,4 sek

Tophastighed: 201 km/t

Batteripakke 78,1 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde: 629 WLTP km

Kørevægt: 1828 kg

Totalvægt: 2263 kg

Trailer: 750/1000 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest