Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. December '21 20:32 by Jørli Petersen

Dobbelt 2

Det er sikkert ikke med glæde, Mazda skal til at sælge Toyota. Det handler om CO2, og mærkets samlede indsats for at nedsætte CO2 udledningen.

Når foråret begynder at blive tydeligt, er det tid til endnu en model Mazda2. En anderledes Mazda, men også den første Mazda hybrid, vel at mærke en helt rigtig type hybrid, og en ny model Mazda2, der viser det bedste på det nuværende marked for hybridbiler.

Vi skynder os at bringe opskriften på ny Mazda2. Klassisk type B-størrelse, samme størrelse som vi allerede kender fra både Mazda, men også fra danske topsælgere som Peugeot 208 og Citroen C3, motoren i ny Mazda2 er 1,5 liters 3-cylindret, samlet effekt er oplyst til 116 HK, og benzinmotoren bidrager med de 93 HK, mens elmotoren i Mazda2 kan lægge flotte 80 HK.

Præstationerne er oplyst til en tophastighed på 175 km/t mens de første 100 er overstået på 9,7 sekund som det bedste.

Hvis du synes opskriften på populær størrelse dansk bil lyder bekendt, er det ikke helt skævt opfattet.

Købt i Frankrig, bygget i Frankrig, men nu med “mågevinger” både for- bag og på bilens rat.

Ny Mazda2 Hybrid er slet og ret en Toyota Yaris.

Mazda køber bilen hos Toyota Europe, bilen bygges på Toyotas fabrik i Frankrig, og eneste forskel på Mazda og Toyota er i dette tilfælde de skilte der sidder på bilen, ligesom der er få og meget små forskelle i kabinen.

Det vi ikke kender er selvfølgelig prisen på den kommende Mazda2 Hybrid, og det sidste er vigtigt, for Mazda vil fra marts måned sælges hele to modeller Mazda2. Den allerede kendte, men nu face-liftede model, det er bilen med 4-cylindrede motorer og mild-hybrid, så kommende Mazda kunder skal tage stilling til to meget forskellige biler i samme størrelse, der begge sælges under betegnelsen Mazda2.

Den mest almindelige opskrift på biler, der købes og sælges under andet mærke, – er ingen ændringer af betydning.

Det næste interessante spørgsmål vil være bilens garanti. Mazda og Toyota har traditionelt haft samme garanti på deres biler, men når Toyota pludselig indfører en 10 års garanti, som i praksis er en garanti på næsten 11 år, kan det blive et problem for Mazda, for hvorfor vælge en Mazda2 med tre års garanti, når man kan købe samme bil med 10 års garanti.

Dertil er eneste ubekendte faktor omkring ny Mazda2 Hybrid bilens pris. Vi afventer de to ubekendte i det nye 2’er program fra Mazda.

Mazda halter bagefter med alternative typer biler, – de er på vej, men i mellemtiden, vil Mazda sælge indkøbte biler, og hvad er mere naturligt end at købe Toyota, som allerede har et samarbejde med Mazda.

Pin It on Pinterest