Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. September '21 09:57 by Jørli Petersen

Dobbelt hybrid

Mokkafronten flytter til den nye Astra, der kommer til at dele platform med den nye og hemmelige Citroen C4 samt den nye Peugeot 308.

Opel Astras position som den vigtigste model i Opels modelprogram er truet i disse år, hvor flere og flere ser sig om efter en ny bil af cross-over typen. Høje biler er sagen, og den nye Astra er ikke høj, den er helt traditionel i sin udformning, og helt som traditionen byder, lægger Opel ud med en 5-dørs Astra, som i løbet af forholdsvis kort tid følges op med en Astra stationcar.

I tid gætter vi på en sen forårsintroduktion af Astra, den populære Astra Stationcar følger så efter i det tidlige efterår, og når vi ikke er tidligere ude, er det fordi der også skal lanceres en ny Peugeot 308, og Opel har indtil videre fået tildelt rollen som ”mærket der står længst nede i rækken”.

Om den nye Astra siger Opel, at bilen er designet og udviklet i Rüsselsheim. Det er en påstand som vi ikke tør ta’ forbi byretten, for designet er selvfølgelig Opel, hvor den nye Mokka-front, også kaldet Vizor, er rykket over på Astra, det giver ny Astra et klædeligt design med den tydelige Opel blitz eller lyn, men selve bilen og bunden er ikke ret meget Opel.

Først 5-dørs og derefter en stationcar. Klassisk fremgangsmåde hos Opel.

Bunden og teknik i ny Astra er det vi allerede kender fra den hemmelige nye Citroen C4, ligesom det er den samme bund vi finder i ny 308, og da Peugeot er både løve og førerhund i PSA koncernen, har 308 fortrinsret, og derfor gætter vi på, at vi først skal se ny 308, før turen endelig kommer til Astra, som kun er hevet frem fra skyggerne, fordi der afholdes en hensygnende biludstilling IAA i München.

Traditionel favorit

Ny Astra kommer med full-range program, og det er især de to plug-in hybrid modeller, der tiltrækker sig opmærksomhed. Astra kommer i to PHEV udgaver, en med 150 hestes benzinmotor, og en med den allerede kendte pakke med 1,6 liters benzin på 180 HK tilsat en 110 hestes elmotor, som giver en samlet pakke på 225 HK, men denne Astra vil også kunne sparke bagdel uden ret meget strøm på batteriet, for benzinmotoren lægger sine 360 Nm, så det er kun spørgsmålet om forbrug, der afgør mængden af forlystelse, men er man i det sparsomme hjørne, kan man også vælge 150 hestes benzin med samme el-motor, og begge varianter af Astra har samme batteripakke på 12,4 KwH.

Ny Astra kommer med alle typer drivlinje, men det mest interessante må være, at der er to typer plug-in hybrid til ny Astra. Ren el-udgave af Astra kommer i 2023.

Selvfølgelig er der også klassisk eller traditionel Astra på det kommende program. Igen er det svært at placere udviklingen i Rüsselsheim, for det er franske 1,2 liters 3-benet med 110 eller 130 HK, og nu kommer det helt store spørgsmål.

Vil Astra i skrabet version 5-dørs med 110 benzinheste blive billigere end biligste Astra plug-in hybrid? Vi må vente i spænding.

Endelig er der den udgave af Astra, som vi fortsat vil satse en gode del fødselsdagskage på, bliver den version af ny Astra, vi vil anbefale. Det er Astra 1,5 diesel med 130 HK, som selvfølgelig fås med 8-trins automatkasse, som vi mange gange har skamrost.

Dobbelt hurra til Opel. Både gode sæder og helt almindelige knapper.

Kabinen i ny Astra er fuld af skærme, vi hilser med stor fornøjelse, at der også er en god bunke knapper til de mest almindelige funktioner, og så udbryder vi et spontant hurra, for Opel taler om sæder, og netop sæder, er det der for alvor har gjort Opel til noget særligt i snart en del år.

Opel sæder er toppen af poppen i klassen, derfor er der glædeligt, at de ikke har lidt en krank skæbne i det store PSA samarbejde, og så er vi nysgerrige for at få mere at vide om den nyeste type LED lys, som er placeret forrest på ny Astra.

Selvfølgelig er der store skærme i ny Astra, og vi genkender det nye lay-out fra Mokka.

Pin It on Pinterest