Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. May '16 09:55 by Jørli Petersen

Dobbelt selvmål

Suzuki Vitara har aldrig været bedre, de små mangler i modelprogrammet er væk, men så dummer fabrikken sig med et gevaldigt selvmål.

Suzuki Vitara har aldrig været bedre, de små mangler i modelprogrammet er væk, men så dummer fabrikken sig med et gevaldigt selvmål.

Man kan næsten høre ærgrelsen knage i alle sammenføjninger hos Suzukis danske importør i Køges nordlige udkant (med havudsigt), for Vitara ligner et gigantisk selvmål fra fabrikken. Aldrig er så stort Suzuki-potentiale blevet tabt på gulvet på grund af intern fnidder-fnadder på fabrikken i Japan.

Det store selvmål er endda blevet et dobbelt selvmål efter udvidelse af modelprogrammet, men vi starter i den pæne ende med at konstatere, at Suzuki Grand Vitara i dag kun hedder Suzuki Vitara, at man også har tilføjet en meget interessant 140 hestes benzinmodel med modelnavn Boosterjet, men for den oplagte Vitara ejer er det helt naturligt at vælge diesel, hvor Suzuki Vitara benytter 1,6 liters Fiat diesel i dagens model.

Suzuki har tidligere købt dieselmotorer hos både PSA og Renault, i dag har man noget der ligner et fast samarbejde med Fiat, og det er slet ikke noget dårligt valgt, hvis man skal bruge lidt jysk underdrivelse, og mens 1,6 motoren fungerer nogenlunde forventeligt i det man kan kalde for basisudgaven af Vitara, går det på lidt uforklarlig vis noget bedre med nyeste udgave, der samtidig er netop den Vitara, som den danske Suzuki-importør har sukket efter i mange år.

En Suzuki Vitara diesel med velfungerende automatgear.

Anderledes Vitara

Suzukis letvægts SUV har været en stor succes i flere omgange. Forgængeren Gr. Vitara var bl.a. den mest solgte bil på gule nummerplader i 2007, men da krisen og det politisk korrekte hærgede dansk bilisme, røg Vitara helt ud af det danske marked, men nu er de tilbage. Bilen er igen blevet spiselig og politisk tålelig, og dagens Vitara er både smartere, mindre end forgængeren, -måske er det derfor man har droppet Grand i modelnavnet, og så er Vitara især blevet meget lettere end forgængeren.

Automatgear i en Vitara diesel, endda et lækkert automatgear af typen dobbeltkobling.

Automatgear i en Vitara diesel, endda et lækkert automatgear af typen dobbeltkobling.

Mere omtanke og lettere materialer er sammen med den lidt mindre fysiske størrelse forklaring på en stærkt forbedret Vitara, og nu kan vi snart ikke trække den længere, vi bliver nødt til at forklare det vi kalder for Suzuki dobbelte selvmål, og hvad det er, der driver den danske importør til ren desperation.

Den helt korte beskrivelse er, at endelig har Suzuki noget der ligner en næsten perfekt opskrift på en let SUV som kunne hærge det danske bilmarked, man har endelig fået det automatgear til dieselmotoren, man har savnet i mange år, man har også fået en ret lækker 140 hestes benzinversion til de der ikke kører ret meget, eller er fløjtende ligeglade med forbrug, men to helt vitale ændringer gør det svært for den danske importør, at nå bare noget der mindre om tidligere tiders salgstal.

Af helt uforklarlige årsager, har Suzuki valgt en næsten latterlig lav trailervægt. Med den størst tilladte trailervægt på sølle 1200 kg, har Suzuki udelukket sig selv fra både campingmarkedet og fra det store fritidsmarked, hvor 1200 kg er alt for lidt. Ikke engang en smule pony-trailer kan man med sikkerhed hægte efter den nye Vitara, så vægtgrænserne for Vitara er til grin.

Nul varebil

En anden helt uforklarlig regel fra fabrikken, er et nej til den danske importør om at ombygge Vitara til dansk varebil. Suzukis fabriksfolk kan ikke finde ud af de danske regler for varebiler, ligesom man roder noget i EU-reglerne for CO-2, så for at være på den sikre side, siger man bare nej til ombygning til dansk varebil. Man vælger med andre ord den lette løsning, så skråt op med den smule biler, der kunne sælges i Danmark.

Kabinen har fået et kraftigt løst. Mere lækkert design, bedre materialer, og ikke mindst bedre sæder.

Kabinen har fået et kraftigt løst. Mere lækkert design, bedre materialer, og ikke mindst bedre sæder.

Den 1,6 liters diesel med 120 HK er købt hos Fiat.

Den 1,6 liters diesel med 120 HK er købt hos Fiat.

Så er det man kan ærgre sig dobbelt, for vores omgang med først basis Vitara med manuelt gear var ganske positiv, men den seneste version med 6-trins automatgear af dobbelt-kobling typen, bringer Vitara til højder, hvor man ikke tidligere har været. Det er fortrinligt rent teknisk, Suzukis automatiske 4-hjulstræk fungere som altid helt lydefrit og uden problemer, når man vurderer den manuelle Vitara, kan man godt efterlyse en anelse mere motorkraft fra bilen, men med automatgear kompenserer alt det automatiske for de små huller, der kan være i den manuelle trækkraft, og så fornøjer vi os endnu engang over de fremskridt, der er sket i kabinen, hvor man inden for visse grænser, kan sætte sit eget personlige præg på kabinen.

Herligt med et helt almindeligt ud midt i det hele, og her med japanske skriblerier, så japanerne også kan se hbvad klokken er slået.

Herligt med et helt almindeligt ur midt i det hele, -her med japanske skriblerier, så japanerne også kan se hvad klokken er slået.

Man kan kun læne sig tilbage og gætte på den popularitet, Suzuki Vitara kunne have nået på det danske marked. Nu har man den benzinversion, der gør bilen lidt spændende, nu har man fået lidt af de lækkerier, som tiltaler de mange, som også køber bil med sanserne, og så har man endelig fået det automatgear, – endda et meget velfungerende et af slagsen, som man altid har sukket efter til dieselmotorerne.

Et stort fy til Suzuki fabrikken for at komme med en ubegribelig lav trailervægt, og et endnu større fy for ikke at bruge tid på at sætte sig ind i det regelsæt, der ligger bag CO-2 beregninger i EU.

Suzuki Vitara var den mest solgte varebil i Danmark i 2007. Nu er det helt slut med kulørte nummerplader. Den danske importør havde netop fået ombygget de første Vitara med skillerum og gule nummerplader, da fabrikken helt uventet satte en stopper for det mulige danske salgseventyr. Et stort FY til Suzuki-fabrikken.

Suzuki Vitara var den mest solgte varebil i Danmark i 2007. Nu er det helt slut med kulørte nummerplader. Den danske importør havde netop fået ombygget de første Vitara med skillerum og gule nummerplader, da fabrikken helt uventet satte en stopper for det mulige danske salgseventyr. Et stort FY til Suzuki-fabrikken.

Suzuki Vitara 1,6 DDiS 4WD

Pris: fra 192.000 kr

Pris for testbil: 338.890 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-trins aut

120 HK v. 3750 o/m

320 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t :12,4 sek

Tophastighed: 180 km/t

ECE-snit: 22,2 km/l

Kørevægt: 1400 kg

Totalvægt: 1870 kg

Trailer: 400/1200 kg

CO-2: 118/km

Pin It on Pinterest