Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. October '18 13:53 by Jørli Petersen

Duster overrasker

Basis Duster koster under 150.000 kr, men testbilen er svinet godt til med udstyr, så prisen er steget med imponerende 70.000 kr. En ganske stor merpris for en bil med udgangspunkt under 150.

Duster er en bil med overraskelser. Uventede endda. Bilen der er til test, er den såkaldte basisversion af Duster, det er bilen der koster under 150.000 kr med levering nummerplader og hele svineriet, med andre ord en køreklar bil med SUV-design, men helt off-road er bilen ikke, for basisversion af Duster er begrænset til træk på to hjul, og her får vi overraskelse nummer et.

Siden Toyota sendte den første RAV4 på gaden er der solgt rigtigt mange biler af denne type, hvor de billige havde små motorer og træk på to hjul, og den gyldne regel har været, at bilerne kørte skrækkeligt og til tider ustabilt, når de var reduceret til 2-hjulstræk.

Her er den største forbedring i ny Duster. Klart bedre sæder med rimelig komfort til ikke for lange ture.

Det er ikke tilfældet med Duster. Den kører ganske skikkeligt, selv om den kun trækker på forhjulene, man kunne fristes til at tro, at bilen oprindelig er bygget til træk på to, og hvorfor egentlig ikke? Duster baserer sig på noget Renault, og Renault har ikke den gyldne viden om off-road og 4-hjulstræk, alt det har man Nissan til at klare, så når udgangspunktet er Renault, går det rigtigt godt, når man trækker på to hjul.

Plus 70

Billederne af testbilen viser også, at det ikke er en standard Duster vi har til test. Den er dænget til med udstyr, og den lette måde til genkendelse er den lakerede kofanger for og bag, det antyder at vi rykker op i graderne, og Dacia har smidt godt med udstyr i den 1,6 liters benziner, så prisen er landet på 222.000 kr, et plus på hele 70 af de store med tre nuller, og det er en ganske voldsom merpris for en bil, der har udgangspunkt under 150.000 kr.

Fra 150.000 kr. Rummelig kabine og god plads til bagage.

Vi forsøger et gæt! Hvis man er parat til at ofre 222.000 kr på en Duster, vælger men nok ikke en 1,6 liters benzin, så det er en sjælden model vi har kørende, men det skal ikke ødelægge festen, for vi kan godt finde basis-Duster, selv om der er bunker af udstyr i bilen, og næste positive overraskelse fra den tidligere model Duster, er den daglige komfort bag rattet.

Vi har tidligere skældt grundigt ud over Dacias sæder. Vi har direkte anbefalet man anskaffede sig nogle Renault sæder fra en skadet bil, og monteret dem i Dacia hvis man har en kørselsbehov, der er længere end 20 kilometer om dagen, så vi hilser de nye sæder velkommen, det var tiltrængt, men enten lytter Dacia, eller også har de selv erkendt, at det var lige lovlig fedtet, det man smed i den tidligere model Duster.

At vente

Med en pris mellem 150- og 170.000 kr for nogenlunde basisudgaver af Duster, har man en praktisk hverdagsbil med flotte tre års garanti. En bil med god plads, en bil med god plads til bagage, en bil der skiller sig ud fra mængden, og med de seneste opdatering af design, er den også lidt tjekket, mens køreegenskaberne er gennemsnitlige, med et lille minus i ren handling, men med et tilsvarende lille plus i retningsstabilitet på motorvej, så hverdagsbil uden at fornærme nogen er den rammende overskrift, men Duster også en bil, der ikke er særligt velegnet for campingfolket eller andre, der kører med en lidt større trailer.

Krogen og bilen som helhed antyder brugbar trækker, men pas på alt det med vægte. Her er en noget ubehagelig begrænsning.

Umiddelbart er dem største tilladte trailer på 1400 kg ganske udmærket. Det går an, tænker de fleste, 1400 kg er en pæn stor campingvogn, men med småt kan man så læse, at den maksimale vægt for det samlede vogntog er begrænset til 2812 kg, når vi så trækker de maksimale 1400 kg fra, er der 1412 kg tilbage, og bilens kørevægt er 1254 kg, så hvis man kører med 1400 kg på krogen, er der kun plads til to personer ekstra i bilerne, vel at mærke personer med fyldte lommer, men ingen bagage.

Derfor tør vi også kalde vægtreglerne for Duster for en overraskelse, her mærker vi tydeligt Renaults fingeraftryk, men det er endnu et argument for at kravle højere op i Duster programmet, men det ødelægger muligheden for at finde en billig trækker til familien DK.

Nye motorer

Sidste overraskelse er måske den største. Vi ved, at Renault er ved at sende en række kendte benzinmotorer på pension, – fortjent eller ej. Det er også kendt, at Dacia henter al teknik fra Renault, blandt andet den meget kendte 1,5 liters diesel, der har tjent Renault og andre i snart mange år, men Renaults nye 1,3 liters benzinmotor, der også lander i en længere række Mercedes biler, er allerede på vej til Duster.

Vi ved med sikkerhed, at den mindste benzinmotor bliver en veltrimmet turbo-benziner, der har en del flere kræfter end den testede model, og så ved vi, at den nye topversion Duster med benzinmotor får 160 HK, og så begynder det for alvor at ligne en helt ny topmodel i Duster programmet, der sender dieseludgaverne ud i skammekrogen.

I skrivende stund her vi ikke helt styr på priser, vægte og udstyr for de kommende 1,3 modeller, men vi tør godt sige god for dagens 1,6 udgave, og herfra er der kun et overraskende spørgsmål tilbage: Skal man vente på den næste Duster med 1,3 motor, eller skal man slå til nu, hvor forhandleren måske har et rigtig godt tilbud?

Dacia Duster 1,6 SCe 4×2

Duster som model er mindre end et år gammel, men i løbet af meget kort tid, er der helt nye motorer til Duster. Den nye Renault/Mercedes 1,3 liters benzin er på vej i Duster, hvor topversionen lægger 160 HK.

Pris: fra 148.980 kr

Pris for testbil: 222.475 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

5-trins man

115 HK v. 5500 o/m

156 Nm v. 4000 o/m

0-100 km/t: 11,9 sek

Tophastighed: 172 km/t

ECE-snit: 15,4 km/l

Kørevægt: 1254 kg

Totalvægt: 1712 kg

Trailer: 625/1400 kg

CO-2: 149 g/km

Pin It on Pinterest