Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. August 15:06 by Jørli Petersen

Dusters nye klær’

Duster er blevet gennemgribende fornyet, dagens bil er en helt ny model, og meget mere end bare en ny front, og som dansk varebil, er den meget usædvanlig, for den findes ikke tilsvarende på hvide nummerplader.

Dacia har slået knuder på sig selv, for at få prisen ned på det niveau vi ser på dagens klart billigste Duster. Vi ligger under en pris på 140.000 kr før moms. Bevares, der var lidt mere udstyr på testbilen, så prisen starter lidt over 150.000 kr, men vi er stadig i den prisklasse, hvor de fleste kan være med, og så har vi ikke brugt tid på at studere leasingtilbudet på denne Duster, men det kan ikke være mange basseører.

Hvad er det så man får for denne meget beskedne pris? Vi startede med at sætte den skarpe kikkert på bilens pris, og når bilen skal være så omkostningsbevidst, – vi undgår med vilje begrebet billig, som vi ikke bryder os om når det handler om biler, – har det naturligvis sin pris.

Det mest opsigtsvækkende ved testbilen er, at den ikke findes tilsvarende på hvide nummerplader, og det er meget mere end usædvanligt.

Det almindelig er, at med biler af denne type, napper man lige en personbil, hiver sæderne ud, lægger en plade i bunden af bilen, monterer en form for skillerum, og klipper sikkerhedsselerne til bagsædet over, og jo, resten af selen findes stadig et eller andet sted under ombygningen.

Med Dacia Duster Van hedder det TCe 90, og den variant leder man som sagt forgæves efter, når bilen skal have hvide plader. Her hedder denmindste udgave 11o TCe, den har mere udstyr i basisudgave, så Dacia Duster Van er en basisbil, man kikker med en form for skiftende gensynsglæde på mange af de løsninger, man så på biler for 10 år siden, så Dacia har tilsyneladende styr på omkostningerne.

En pæn størrelse varerum og et absolut godkendt skillerum bag førersædet.

Når vi hurtigt har set os mætte på en ikke særligt indbydende type hård, sort plast, der sidder rigtigt mange steder i kabinen, kommer vi til det meget betydende for Duster som Van, og den fås ikke større, hvis man skulle få lyst.

Motoren i Duster med gule plader er en 1-liters 3-cylindret med 91 HK, og det er lidt mere reel ydelse end de 90, der står i de officielle skrivelser, men det er Renaults mindste, der her er placeret i en Duster, og da man ikke kan få Duster som 4×4 eller med dieselmotor, er den ellers ganske off-road duelige Duster forhandlet til en by- eller budbil.

Motor til bytrafik

Duster har iklædt sig nye klæder, den er blevet ultra billig, men den har som nævnt skiftet formål, og det understreges også af bilens gearing, der er underligt / usædvanligt lav. Så lav, at man ikke kan undgå at lægge mærke til, der mangler et eller andet, hvis man skubber bilen ud på en motorvej, og så handler begrebet by-bil også sammen med brændstoffet, for det er stadig de færreste varevognskøbere, der vælger benzin, hvis bilen skal køre mange kilometer.

Til det sidste kan vi oplyse, at vi tidligere har haft en god erfaring med langtur i Duster, den er slet ikke ukomfortabel til transport i mange timer, men med 3-cylindret benzinmotor på 90 HK, skal dette sidste tages med en pænt stor forbehold.

Indretningen af Dacia er som at træde nogle år tilbage i tiden. Nyhederne står ikke i kø, og den gamle type hårde plast trives i bedste velgående.

Især hvis man ser nærmere på motorens karakteristik. De 90 (91) HK kommer tidligt for en benzinbil. Faktisk er det noget, der ligner data på en diesel, men det hænger sammen med de tre cylindre, motoren har også et drejningsmoment, der bedst kan betegnes som ret begrænset, de 160 Nm ligger mellem 2200 og 3750, igen lyder det ganske pænt på papir, men det er begrænset evne til sejtræk, og det mærkes tydeligt.

Igen handler det om begrænsning, men lægger man det hele sammen, går det hele op i en højere enhed, hvis man som vi anbefaler, eller udnævner bilen til en praktisk budbil til byerne, hvor man med ruder hele vejen rundt om bilen, har let ved at parkere på begrænset plads, og fordi bilen er så lavt gearet som det er tilfældet, kan man hurtigt skubbe bilen op i højt gear, og på den måde kører overraskende økonomisk, og vi har selvfølgelig skrevet bilens officielle forbrug bag øret, men det er også et lidt overraskende tal, for vi har rigtigt gode data for kørsel i byerne, vi tør næsten beskrive den som økonomisk.

Pladsmæssigt er vi hvor bilen lover den er. Som service- eller budbil er Duster tilstrækkelig til rigtigt mange formål, den er også praktisk til et par hurtige servicefolk der rykker ud med begrænset mængde værktøj, så vi ser mange muligheder for Duster, men man skal gøre sig klart, at Duster har skiftet ham med den nye model Duster, som køremæssigt er lige en nummer bedre end sin forgænger.

Set bagfra er der ikke de store nyheder på den nye Dacia. Den er fortsat Duster, som i andre lande også er en ganske duelig off-roader.

Dacia Duster TCe 90

Pris: fra 137.551 kr plus moms

Pris for testbil: 151.508 kr

Motor: 1,0-liter 3-cyl

6 – man

91 HK v. 4400-4900 o/m

160 Nm v. 2200-3750 o/m

0-100 km/t: 13,1 sek

Tophastighed: 166 km/t

Forbrug: 16,1 km/l

Kørevægt: 1189 kg

Totalvægt: 1734 kg

Trailer: 635/1200 kg

CO2: 139-140 g/km

Pin It on Pinterest