Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. January 16:03 by Jørli Petersen

Dyrere at være dansker

Regeringen deler penge ud med den ene hånd, mens der er nye afgifter ved årsskiftet. Det bliver dyrere at køre bil.

Mens det store politiske tema de kommende måneder vil være lavere moms på noget eller det meste, gavecheks til særligt udvalgt, givet med et ualmindeligt stort smil af statsministeren, bliver det nok engang dyrere at være dansker.

I ly af gaveuddeling til mulige vælgere, kommer der flere udgifter til landets bilejere, og ved årsskiftet hedder det højere ejerafgift, det der tidligere også var kendt som vægtafgift, og oprindelig var en midlertidig afgift, der blev indført i 1948.

Tilbagelænet i ministerbilerne kan regeringen henvise til en aftale, der blev indgået i 2020. Her aftalte man, at der skulle betales en højere CO2 afgift for benzin og diesel, og sidste del af den aftale træder i kraft her ved årsskiftet, således at prisen på benzin og diesel bliver højere, mens erhvervsminister Bødskov forsøger sig med krav om hjemmesider med benzinselskabernes aktuelle priser, for på den måde at få priserne på brændstof nedsat.

Erhvervsministerens forsøg ligner mest af alt et tomt slag i luften, mens højere afgifter til statskassen er dagens virkelighed. Måske skal den højere pris på benzin- og diesel lidt uventet bruges til den såkaldte fødevarecheck til udvalgte vælgergrupper.

Det er også en kendsgerning, at det bliver dyrere at have bilen holdende hjemme i carporten. Du behøver ikke at køre en eneste kilometer, for det er ejerafgiften der få sparket opad, i runde tal koster det yderligere 1000 kr om året at have en såkaldt stor bil holdende i carporten, og med stor bil mener vi ikke noget, der bare ligner vild luksus, vi taler om en bil i den gode firmaklasse, mens den mere energivenlige dieselbil i en mindre klasse holder sig til et øget udgift på 540 kroner om året.

Hvad så med el-bilerne kan man spørge. Her kan vi hive den mest solgte el-bil i Danmark frem i lyset, den årlige afgift på en Tesla Y koster fra og med 2026 920 kroner om året i afgift til den umættelige statskasse. Der er således tale om en begrænset stigning fra 420 til 460 kr årligt for den mest almindelige el-bil.

Regeringen ønskede ikke at forskrække danske bilister med øgede afgifter på biler kort før det nu overståede kommunevalg, der som resultatet viste, kunne blive en kritisk runde for flere regeringspartier.

På den baggrund skubbede man en stigning af bilafgifter foran sig ind i 2026, og det er ganske praktisk, for så snart vi har valgt ny regering i 2026, skal der forhandles nye bilafgifter, og måske bliver det et emne i den valgkamp, der officielt startede med statsministerens nytårstale, hvor hun har lovet at smile hele året.

En ting synes sikkert, fra og med 2027 bliver det dyrere at købe ny bil. Hvem der får flest smæk er umuligt at sige, men målt i procent, vil det være el-bilerne, der står til en betydelig stigning, vi kan forvente begrænsede stigninger på de billigste el-biler, samtidig med det vi i dag betegner som en gennemsnitlig el-bil vil få en betydeligt højere afgift.

Vi skal også forvente øget afgift på benzin- og dieselbiler, hvor meget vil i høj grad afhænge af valgets resultet og dermed den nye regering, og mens det var forventet, at plug-in bilernes tid på det danske marked var forbi ved årsskiftet, har nogle af bilerne fået forlænget tilværelsen p.g.a. de lavere afgifter foreløbig for 2026, men nogle af de nuværende plug-in modeller forsvinder fra markedet, og her får regeringen en hjælpende hånd fra EU.

I Bruxelles har man bestemt sig for nye målemetoder til beregning af CO2 udledt fra hybridbiler.

Da det danske afgiftssystem kun er venligt stemt overfor plug-in biler, der udleder 50 gram CO2 eller mindre per kørt kilometer, har den nye EU regnemetode en trist konsekvens, for en længere række store luksusbiler af typen plug-in kommer nu over de 50 gram, og så falder den danske afgiftshammer.

I praksis kan vi spørge, hvad de nye afgiftskroner så skal bruges til? Pengene synes at vælte ud af samtlige skuffer og skabe i Finansministeriet, det er ikke almindelig praksis for danske politikere, at sætte lighedstegn mellem råderum og for meget betalt skat, men den gode nyhed i rækken af plug-in hybridbiler, der nu forsvinder hos forhandlerne må være, at den mest solgte plug-in hybrid klarer den nye beregning af afgift, således at Ford Kuga Plug-in Hybrid forbliver på det danske marked til den lidt endnu venlige afgiftsberegning.

Men under alle omstændigheder er den triste nyhed her ved årsskiftet, at det endnu engang bliver dyrere af være dansker.

A1. Benzindrevne personbiler registreret i Danmark første gang før den 3. oktober 2017 samt benzindrevne varebiler Afgift pr. halvår, kr. pr. bil Afgift pr. halvår, kr. pr. bil
Kilometer pr. liter mindst 20 420     460
Under 20 men ikke under 18,2 800 880
Under 18,2 men ikke under 16,7 1180 1290
Under 16,7 men ikke under 15,4 1580 1740
Under 15,4 men ikke under 14,3 1960 2160
Under 14,3 men ikke under 13,3 2340 2570
Under 13,3 men ikke under 12,5 2720 2990
Under 12,5 men ikke under 11,8 3090 3400
Under 11,8 men ikke under 11,1 3480 3830
Under 11,1 men ikke under 10,5 3870 4260
Under 10,5 men ikke under 10 4250 4680
Under 10 men ikke under 9,1 5000 5500
Under 9,1 men ikke under 8,3 5800 6380
Under 8,3 men ikke under 7,7 6550 7210
Under 7,7 men ikke under 7,1 7310 8040
Under 7,1 men ikke under 6,7 8070 8880
Under 6,7 men ikke under 6,3 8860 9740
Under 6,3 men ikke under 5,9 9610 10580
Under 5,9 men ikke under 5,6 10370 11410
Under 5,6 men ikke under 5,3 11170 12290
Under 5,3 men ikke under 5 11920 13120
Under 5 men ikke under 4,8 12690 13960
Under 4,8 men ikke under 4,5 13450 14800
Under 4,5     14230 15660

Her er nogle af de nye takster på den såkaldte ejerafgift. Den afgift man betaler, fordi man har været så tåbelig, at købe en bil. Du kan finde flere nye afgifter på https://skm.dk/tal-og-metode/satser/satser-og-beloebsgraenser-i-lovgivningen/braendstofforbrugsafgiftsloven

Erhvervsministeren forsøger at få olieselskaberne til at nedsætte prisen på brændstof med nye tiltag om priser på hjemmesider, mens regeringen henter endnu flere penge på olie- og dieselafgifter.

Pin It on Pinterest