E-kejseren

Den ultimative chef-bil. Mercedes E-klasse bejler i højeste grad til titlen, samtidig med bilen har et meget vellykket design, som både signalerer klasse uden at tiltrække sig uønsket opmærksomhed.

Vi sidder nærmest i et rum uden lyde fra den grumme verden rundt om bilen. Omdrejningstælleren viser en snas over 1500 omdrejninger, vi kører sådan cirka det tilladte på denne motorvej, hvor den økonomiske del af ordensmagten har det med at gemme sig i tide og utide, for at skaffe lidt ekstra midler til politiets julefrokost, og bilen er Mercedes E-klasse i grundudgave, en 220 diesel, og vi kører med den bedste samvittighed blandt medtrafikanter, uanset hvilken type fremdrift de benytter.

Selv om der står 220 på bagsmækken, er det en 2-liters diesel vi har til rådighed. Vi synes som altid, at der er gået inflation i modelbetegnelser, en 220 burde oplyse, at det var en 2,2 motor, – Mercedes har sådan en motor, men nej, og Mercedes er ikke de eneste, det har fået for vane at forlede medtrafikanter til at tro noget andet end de kolde kendsgerninger.

Vi fortsætter med de kolde fakta. Motoren på to liter er ikke en motor-hvem-som-helst. Det er indtil videre den første diesel, der er målt af en uafhængig myndighed til at udlede et rundt nul i partikler. Nul, – det store runde nul, -ingenting. Det er med andre ord en ualmindelig ren diesel, den er på den måde mere ren end alle benzinbiler, og den udleder samtidig mindre CO2, da en dieselmotor som bekendt kører længere på literen end den tilsvarende benzinmotor, så vi kører både inden for lovens rammer målt på hastighed, men vi kører også med en ualmindelig ren samvittighed på denne transportstrækning fra afhentningsstedet til de hjemlige testruter, men tag ikke fejl. Vi har allerede dannet det første indtryk af ny E-klasse, så det er alt andet end spildtid.

Noget om design

Der er noget der ikke stemmer på fronten, men bare rolig. Det er kun topmodellen der har fået en ikke-typisk Mercedesfront.

Ved afhentning af testbilen bestod modtagelsen af en E-klasse i udstillingslokalet, som på traditionel vis oplyste om pris og udstyr. Bilen fik et anerkendende nik for sit design, der ligger meget tæt op af det, vi har lovprist siden den nuværende S-klasse blev præsenteret, men ude på pladsen fik vi et andet indtryk af E-klasse. Et eller andet fik en klokke til at ringe.

Front på standard E-klasse.

På motorvejen bemærkede vi den klassiske stjerne på toppen af køleren/hjelmen, ægte old-school Mercedes, hvor stjernen i generationer har kunnet betragtes både ude- men også indefra, og det er ikke noget, vi har set i mange år.

Stjernen har været flyttet ned på selve fronten, men ikke på testbilen, hvor der slet ikke var nogen stor stjerne på fronten. Problemet viste sig så at være, at der heller ikke var tale om et klassisk kølergitter til en Mercedes, så i hele testperioden var det en kilde til irritation. Der er et eller andet galt med bilens design. Den ændrede stjerneføring på fronten afledte indtrykket af et ellers meget vellykket E-klasse design, og her er forklaringen på den alternative front.

Nede i Stuttgart sidder en designchef, som ikke mener, at man kan have to stjerner på fronten, og hvis man køber E-klasse med topudstyr, mener samme chef, at stjernen skal rykke op på hjelmen. Type old-school. Køber man med lavere udstyr, sidder der en stor stjerne i gitteret, så E- og S-klasse med topudstyr er de eneste, der har stjernen på topen af køleren, men hvorfor så ikke lave et klassisk Mercedes gitter?

Pænt stort bagagerum, ingen alvorlig kant der skal forceres når den store kuffert skal ud, ligesom bøjlerne eller kuffertknuserne forsvinder uden at kunne gøre skade.

Vi kan kun sende en opfordring til endnu en granskning af bilens design, hvor vi mener, at standard E-klasse er mere nydelig, – mere Mercedes. Problemet er selvfølgelig, at få en såkaldt designchef til at skifte mening, men vi gør forsøget.

Derfor kikkede vi på standard E-klasse når bilen skal iagttages forfra, mens testbilen blev iagttaget fra siden og bagfra, og vi indrømmer gerne, at vi har fået et meget blødt punkt for ny E-klasse, der sammen med S-klasse har ramt plet med design.

En fælles platform

Selv om det er lige så let at lukke bagsmækken manuelt, skal der selvfølgelig også være en el- betjent bagklap. Det kan godt virke lidt overdrevet.

Det at ramme plet gælder også noget andet væsentligt for en bil. Bilens generelle køreegenskaber. Platformen eller bunden under ny E-klasse er den nye skalerbare platform, som er den samme for både C- og S-klasse. Det er kun et spørgsmål om, hvor meget man har strakt bunden, og her har man ikke overdrevet i E-klasse. Man er trofaste overfor de faste kunder, ny E-klasse er kun minimalt længere og bredere end forgængeren (to centimeter), og man er heller ikke skejet ud med selve konstruktionen, men hvorfor skulle man også gøre det?
Man har kun trimmet og forbedret noget, der allerede er kendt, det er multi-link aksel med luftpuder og stabilisatorer, det der især giver plus i regnskabet, er den langsgående stabilisator, der holder bagakslen på plads i længderetning uanset påvirkning, men man har også strammet lidt hist og pist, og på den måde har man kombineret komfort med noget, der godt kan tolkes lidt som let sporty egenskaber.

Kritikpunktet i bilens indretning er selve rattet. Alt for mange og meget små knapper. En større oprydning er ønskelig.

Ikke overdrevet selvfølgelig, men første gang man kaster ny E-klasse ind i en skarp undvigemanøvre, opdager man, at der er sket noget positivt. Der er strammet både i undervogn og styring, det er mere 2024, selv om bilen dukkede op i -23, og vi nyder den 9-trins gearkasse, når vi triller adstadig bykørsel, sætter pris på de 23 ekstra heste, som er el-delen i det 48 volt mild-hybrid system på landevej, hvor man lige får det ekstra skub, når den fiktive gyllespreder skal overhales, mens vi skal bladrer godt og grundigt i historiebogen, for at finde noget, der er så overbevisende på motorvej.

Ny E-klasse er den pludseligt genopstandne tyske kejser på motorvejen. Her er en klassisk baghjulsskubber, som både negligere kraftig sidevind, buler og huller i den danske vinterasfalt og alt andet som både vejrguder og danske vejmyndigheder kan finde på af drillerier.

Og så er det endda kun basis E-klasse vi har fingre i!

Godkendt af en teenager

Skærm i fuld bredde. Den højre del af skærmen kan ikke ses fra førersædet.

Kabinen er lige så klassisk Mercedes. Vi kan kun beskrive kabinen som den ventede oplevelse. Vi ved at sæderne holder sin form og komfort rigtigt længe. Det er ikke en madras, der falder sammen så snart den to-års brokkeperiode er udløbet. Vi anerkender også alle de nye og forfinede sikkerhedstiltag, herunder ikke alt for irriterende alarmer, og så kan man pludselig holde on-line møde med kontoret eller kunder, for det lille kamera på ratstammen kan bruges til noget fornuftigt, og dermed til noget andet end kun en kontrolfunktion af førerens såkaldte opmærksomhed.

Høj komfort og gode sæder, der også byder på komfort om føje år.

Selvfølgelig er der også skærm så det kan ses. Faktisk i fuld bredde, men alt til højre for midterskærmen kan ikke ses fra førerpladsen. Til gengæld vakte det stor begejstring hos ældste barnebarn, da han kom med på en del af testen. Der blev trykket flittigt på diverse underholdningsfunktioner, så ny E-klasse er også godkendt af en dansk teenager.

Hvad skal vi så fremhæve ved ny E-klasse. Selvfølgelig det med bilens frontdesign, der var en kilde til irritation. Vi fremhæver også dieselmotoren, der er så ren, at man kun kan køre med god samvittighed, vi er også mere end tilfredse med den forbedrede undervogn og bilens køreegenskaber, og så er det vel også et plus, at bilen fås i mange og bedre udgaver, – mere motorkraft og som stationcar, hvis man gerne vil have det meget store bagagerum. Det negative finder vi på rattet, hvor der er dømt overlæs. Alt for mange små gnidrede knapper. Det kniber med brugervenligheden.

Hvad er så chef-bilen anno 2024? Er det E-klasse eller 5-Serie. Indtil videre må vi afstå fra at sige noget endeligt. Vi har kun testet E-klasse med traditionel motor, mens 5-Serien kun er kørt som ellert, og faste læsere har for længst luret, at her på redaktionen er vi fortsat til den klassiske type bil, hvor vi ikke skal bekymre os om ladetider og plads ved ladestationer.

S-klasse eller E-klasse. Designet er tydeligvis af samme skole, og det er særdeles vellykket. Det oser af klasse uden at tiltrække sig uønsket opmærksomhed.

Mercedes E-klasse 220 d

Pris: fra 763.202 kr

Pris for testbil: 1.058.211 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

9 – aut

197+23 HK v. 3600 o/m

440+205 Nm v. 1800-2800 o/m

0-100 km/t: 7,6 sek

Tophastighed: 238 km/t

Forbrug: 20,8 km/l

Kørevægt: 1840 kg

Totalvægt: 2530 kg

Trailer: 735/2100 kg

CO2: 126 g/km