Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. February '19 19:03 by Jørli Petersen

Efter X kommer M

BMW har opfundet to nye M-klasser. Til sommer kan man købe X3 og X4 som M-klasse, og samtidig toppes modelprogrammet med en Competittion version, der lægger yderligere 30 HK på toppen.

Når solen skinner fra den skyfri sommerhimmel, vil to nye stjerne dukker op hos landets få BMW forhandlere. Det er noget helt nyt, en BMW X3 og X4 i hele to specialudgaver, en X3 M og X4 M, og for at gøre det endnu mere vildt, kommer de to gange M også i den absolutte topversion, der har tilnavnet Competition.

Det er nu ikke den helt vilde forskel de to topudgaver har at byde på rent effektmæssigt. Det drejer sig om ekstra 30 HK og en enkelt tomme ekstra på fælgene, men bag det hele finder man den hidtil kraftigste 6-cylindrede motor nogensinde fra BMW i en almindelig gadebil, det er en 3-liters TwinPower der lægger 480 HK og 600 Nm, mens samme motor i Competition version har bi-turbo, og det er den lille detalje, der lægger de ekstra 30 HK til ialt 510, mens den maksimale trækkraft fortsat er 600 Nm, som måske er begrænset med vilje, for at sikre et godt og langt liv til bilens transmission, der kan komme på hårdt overarbejde, når de mange kræfter skal overføres til den type overflade man har valgt, for selvfølgelig har alle de nye X med M træk på alle fire.

X3 er coupeudgaven af X3, men det er helt nyt at kombinere M-klassen med SUV typer.

Foruden 8-trins automatgear har BMW sat det nyeste nye i 4-hjulstræk på X med M. Det er det nye system, der er hentet direkte fra den nye X5, men en BMW med M i modelbetegnelsen er og bliver noget helt særligt, så det skal blive interessant at finde ud af, om de to nye typer M-klasse kan leve op til de høje standarder, der er sat af M3 og især M5, der er noget af det bedst kørende, der kan købes for penge, – i det hele taget.

Det handler således om undervogn og opsætning på X3 M og X4 M. Der er tre indstillinger til undervognen fra førersædet, der er masser af elektronik og konstant tilpasning i forhold til køremåde og terræn, og så ved vi ikke meget mere, før bilerne bliver afsløret i Geneve i begyndelsen af marts måned.

Hemmeligheden ved en M-klasse er undervogn, undervogn og undervogn, men der skal selvfølgelig også lidt hestekraft til at drive det hele. I X3 og X4 type M, lancerer BMW den til dato kraftigste 6-cylindrede motor i en såkaldt gadebil. De to M-typer lægger 480 og 510 HK.

Vi ved dog, at X3 er den rummelige model, hvor X4 er samme bil som Coupe Vi ved også, at de to biler er næsten lige lange, 473 og 476 cm, og vi ved, at akselafstanden er 286 cm.

Forskellen på ”almindelig” M-klasse og Competition er de 30 HK, som nedsætter tiden til de første 100 km/t med 0,1 sekund, fra 4,2 til 4,1 sekund, og så får M Competition 21 tomme hjul, hvor den almindelig M-type X-model må nøjes med 20 tommer.

Vi ved også, at de nye M-klasser kan noget, som el-bilerne har umådeligt vanskeligt ved. De nye X3 og X4 modeller må løbe med hver sin trailer på 2500 kg, og så er det også ved at være slut, og vi ved slet ikke, hvad de nye SUV-modeller, eller som BMW kalder dem, SAV, hvor A for for activ, skal koste med danske afgifter.

BMW’s M-klasser er legendariske. Noget af det bedste der ruller på hjul i det hele taget, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om man kan tilføre SUV eller det BMW kalder SAV-biler ægte og uforfalskede M-klasse køreegenskaber. Fra styrepulten kan der vælges mellem tre typer køreprogram.

Pin It on Pinterest