Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. February '21 11:00 by Jørli Petersen

El og diesel

Ford har løftet sløret for den fremtidige strategi, der både handler om Ford, men også om VW, der er den nye samarbejdspartner på varebiler.

Kort fortalt skal Ford stå for de store varebiler, mens VW tager sig af de små. Umiddelbart lyder det som en logisk fordeling, men hvor meget og hvor lidt der bliver ført ud i livet, må vi aftente, indtil vi har set de kommende nye modeller, hvor den første Ford/VW bliver en ny model Transit Custom og VW Transporter.

De mindste varebiler kommer til at læne sig voldsomt op af den udvikling der sker hos VW, men lidt endnu er det også spændende, hvad der skal ske med den ægte Transit og den meget nye Crafter, men foruden samarbejde og dermed lavere omkostninger hos begge bilmærker, handler de

næste 10 års også om drivlinjer. Bredt set.

Ford har allerede tilkendegivet, at man fortsætter med dieselmotorer efter 2030. Ford forventer, at en tredjedel af det samlede salg af varebiler har andet end elektriske løsninger, og når vi taler varebiler, taler vi selvfølgelig også dieselmotorer, men hvad skal der ske med hovedparten af Ford varebiler frem til 2030 og i årene umiddelbart efter.

Ford melder nu ud, at senest i 2024 vil kan kunne tilbyde samtlige typer varebiler med en eller anden form for elektrisk drivlinje. Som minimum er bilen en plug-in, og den første har vi allerede set som Ford Custom Plug-In Hybrid, selv om bilen ikke er en ægte hybrid i traditionel forstand.

Frem til 2030 vil Ford præsentere flere varebiler der kører på ren el, og det ser ud som om varebilerne kommer før personbilerne, som først er klar med alle modeller som plug-in i 2026. Til gengæld er der ingen rysten på hånden når Ford oplyser, at i 2030 er alle personbiler fra Ford elektriske.

Udviklingsarbejdet til denne fremtid er selvfølgelig i gang. Der arbejdes på højtryk i Køln, der er hovedsæde for Ford kommende elektriske biler, og man forventer at kunne vise den første europæiske udviklede elektriske personbil i 2023.

Ford går fuldt og næsten helt ind i en fremtid med el-biler. Netop nu har man tre biler af typen Plug-In Hybrid, men Ford vil ikke helt skotte dieselmotoren. Den kører videre efter 2030.

Pin It on Pinterest