Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. March '20 21:34 by Jørli Petersen

Elbiler i krybespor

Nissans e-NV200 fortsat den eneste elektriske varebil på det danske marked, der er brugbar til mere end et meget fast og kort kørselsmønster med rigelig tid til opladning.

Mens elbilerne står på spring til den private bilist, er det helt anderledes med den elektriske varebil. Salget i hele 2019 var begrænset til 197 biler, hvor Nissan e-NV200 står for halvdelen.

Mange rene elektriske varebiler er på vej, men fælles for alt hvad vi har set til dato, er den nedslående kendsgerning, at rækkevidden er begrænset.

De officielle tal for rækkevidde er allede begrænset, og når bilerne kommer ud i det virkelige arbejdsliv, er rækkevidden ikke kun mindre end det officielle tal, det er betydeligt kortere. Netop nu, er der kun en varebil på det danske marked, der har en brugbar rækkevidde, og det har køberne selvfølgelig aflæst.

Hvis man har sit arbejdsliv i de større byer, skal man samtidig have firmaadresse i de byer hvor kunder eller opgaver er, for bor man 30-40 kilometer fra opgaverne, er man allerede på kanten af det mulige, og får man et yderligere stop på vejen, skal man med stor sikkerhed brug tid på at lade, og ladetiderne på dagens elekriske varebiler er ikke beregnet til kvikladninger. Dagens elektriske varebiler er udtænkt på en sådan måde, at bilen skal lades på firmaadressen, mens bilen ikke er i brug.

Ford Custom forener el-bilen med egen energiforsyning.

Det første vendepunkt er den nye Ford Custom PHEV. Her er varebilen, der kan klare alle dagens opgaver, og Ford har formået at holde vægten på den samlede teknikpakke så langt nede, at bilen har samme lasttevne som den traditionelle varebil, og netop lasteevne er den direkte årsag til, at de stadigt få elektriske varebiler ikke har bedre rækkevidde, for det er ikke et problem at få mange kilometer ud af en el-bil, problemet er blot, at flere batterier koster på lasteevnen, samtidig med det gør varebilerne meget dyre.

I løbet af 2020 bliver der præsenteret en række nye elektriske varebiler. Ford har spillet ud, og Renault har også spændende nyt i den nedste del af ærmet, og Renault nyhed er stort set som det vi netop har set fra Ford. En stor varebil der kører som el-bil, men også en varebil, der medbringer sin egen strømforsyning.

Om Renault så kan levere i større antal er ubesvaret. Hvor meget vil Renault satse på stor kapacitet? Igen er det prisen der bliver afgørende, og her handler det ikke om det danske marked, som ikke kan sammenlignes med de vilkår, der er hverdag i vore nabolande. Her beskatter man ikke biler, og man beskatter slet ikke varebiler, og det gør prishoppet fra den klassiske type varebil til den elektriske varebil med plug-in til en meget dyrere løsning.

El-varebiler i 2019

Nissan e-NV200 95

Renault Kangoo 67

Mercedes Vito 17

VW Crafter 10

MAN TGE 7

Renault Zoe 1

Mercedes eVito er en af de absolut nyeste el-biler på det danske Van-marked, men det er også en elbil, hvor man sukker lidt opgivende over bilens begrænsede rækkevidde på 150 WLTP km. Priserne for eVito starter ved 331.000 kr før moms.

Pin It on Pinterest