Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. March '20 20:47 by Jørli Petersen

Elektrisk charme

Den første rene el-bil fra Fiat koncernen, som nu er en del af franske PSA. Samtidig er Fiat 500 fornyet som model, men charmen er i behold.

Det blev ikke Geneve men Milano, der fik æren af at præsentere den første elektriske Fiat. Pudsigt nok var det Corona der forhindrede Fiat i at vise ny model 500 på biludstillingen i Geneve, til gengæld får bilen så premiere i den mest virus plagede del af Europa, men den drilske debut, kan måske give en fin succes, når bilen endelig står klar hos forhandlerne.

Fiat har allerede oplyst, at den første model 500 el, kommer til at koste 290.000 kr, og Fiat starter fra toppen med den nye elektriske 500, for senere at komme med knap så flot udstyrede modeller til en lavere pris.

Første 500 La Prima, som modellen hedder, er udstyret med et 42 kWh batteri, som skulle give den teoretiske rækkevidde på 320 km efter WLTP normen, men ingen kan være i tvivl om, at den nye Fiat 500 er en rigtig bybil, for der både er kommet strøm til bilen, ligesom bilen charme er helt elektrisk.

Ny Fiat 500 er lidt længere og lidt brede end forgængeren, begge mål er øget med seks centimeter. Akselafstanden er også øget med begrænsede to centimeter, og alt dette skulle give forbedrede pladsforhold, ligesom køreegenskaberne skulle være forbedret, – men det sidste er selvfølgelig umuligt at sige noget om, for 500e er den første af sin art, så det vil i givet fald være det samme som at sammenligne æbler med pærer.

Designmæssigt har den nye Fiat 500 en meget bunden opgave. Den skal jo ligne sit ophav så ingen er i tvivl, og Fiats designere har gjort et rigtig flot stykke arbejde, hvor man især lægger mærke til de karakteristiske forlygter, ligesom den lodrette front har fået udskiftet det klassiske Fiat logo med modelbetegnelsen 500.

Ny 500 La Prima er meget veludstyret, men vi lægger især mærke til de tre køreprogrammer, hvor man kan køre det Fiat kalder for normalt, man kan også prioritere rækkevidde, hvilket især bliver tydeligt, hvis man kører de fleste kilometer i bykørsel, fordi man pænt sagt ikke behøver at flytte foden fra speederen, for så der er skruet op for bilens ladeeffekt når man slippe speederen, og så har Fiat lavet et program man kalder Sherpa, et program hvor der automatisk slukkes for sædevarme, klimaanlæg og andre strømforbrugende funktioner, formålet er udelukkende at køre så langt som muligt mellem de enkelte opladninger, men det der især adskiller den nye Fiat 500e fra alle andre, er bilens design.

Det er bilernes ukronede charmetrold i en ny og tilsyneladende vellykket udgave, som i løbet af kort tid også vil køre helt elektrisk, og hvis man vil være blandt de første, er Fiat forhandleren klar med en købsaftale.

Pin It on Pinterest