Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. April '23 09:03 by Jørli Petersen

Elektrisk Courier

Ford viser helt ny Courier i løbet af april måned. Nyheden ventes på det danske marked i god tid inden nytår.

-men først engang ud i fremtiden. Som vanligt har Ford mere travlt med at fortælle, hvilke el-biler der kommer i en fjern fremtid, end de har med at få bilerne skubbet på markedet, men lidt trøst er der trods alt at hente, for den nye Courier ventes til landet sidst på året. Vi gætter på bilen er klar i god tid inden nytår, så de virksomheder der har brug for lidt afskrivning, kan nå at få klaret alt det praktiske.

De udgaver af ny Courier er klassiske varebiler. Det er benzin og diesel, og selvfølgelig er det Courier diesel, der er mest interessant. Nyheden kommer med den kendte men relativt nye 1,5 liters diesel, der kommer i en udgave med 100 HK.

Benzinudgaverne kan hurtigt henvises til glemmebogen, da de to versioner begge er udstyret med Ford 1-liters 3-benede motor, som kommer med henholdsvis 100 eller 125 HK.

Ny Courier har flere gode nyheder, herunder et markant større varerum.

Den store benziner fås med automatgear, men når vi er så hurtige til at afskrive Courier med benzinmotor, er det fordi forventningerne er yderst begrænsede, for en godt lastet varebil i modvind, op ad bakke og lille 3-benet motor, er alt andet end lykke, men også fordi vi har ikke sluppet en anden god nyhed, som er, at ny Courier både har en bedre, men også et mærkbart større varerum, så flere har mulighed for at gå en størrelse ned i varebil.

Den øgede fleksibilitet skyldes en lem mellem varerum og kabine. Ikke noget opsigtvækkende nyt, men det er nyt for Courier, men det viser også, hvor længe den nuværende model har været på markedet, så alt med varerum og udnyttelse er godt nyt.

Det ligner en væsentlig bedre kabine i ny Courier. En standard der lever op til det vi normalt finder i en Ford varebil.

Den næste gode nyhed ser ud til at være bilens kabine. Vi har aldrig været særligt begejstret for den nuværende model, og det skyldes især bilens kabine, hvor vi aldrig fandt os tilrette. Det var/er som at lande i en slags brønd, mens man kikker ud af et udvidet skydeskår, og det kan undre, for netop Ford har en lang tradition for at lave rigtigt gode kabiner, -se blot på de større udgaver af Transit, for jo, den nye Courier kommer også til at hedde Transit til fornavn.

Ny Courier bliver præsenteret i Birmingham i løbet af april, og her vil Ford have travlt med at fortælle alt om rækkevidde, ladehastigheder og alt andet rimeligt uinteressant, for når en bil ligger to år ud i fremtiden, kan denne type information vise sig, at være overhalet mange gange af udviklingen. Derfor nøjes vi med at glæde os over en ny Transit Courier med bedre kabine og meget bedre varerum tilsat en ganske udmærket 1,5 liters diesel.

Ford har travlt med at fortælle om den elektriske Courier, der først kommer om to år. Der kan ske rigtig meget på to år, så E-Courier er rimelig uinteressant, hvor vi ser frem til Courier med 1,5 liters diesel og 100 HK.

Pin It on Pinterest