Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. August '20 09:32 by Jørli Petersen

Elektrisk gearkasse

Hvis navnet på en eller anden måde indeholder Ceed, vil bilen i løbet af efteråret blive udstyret med et nyt 48V mild-hybrid system, -plus en ny type manuel gearkasse.

Hvis der står Ceed på bilen, vil man kunne få bilen med Kias nye 48V mild-hybrid system, ligesom man kan få bilen med den helt nye type gearkasse, der er en elektrisk betjent og elektronisk styret manuel gearkasse.

Når vi fremhæver det nye mild-hybrid system fra Kia, er det fordi systemet er tilpasset Kia Ceed med dieselmotor uanset karrosseritype og effekt, så står der Ceed bag på bilen, kan man skyde genvej til endnu bedre økonomi.

Hybridsystemer til dieselmotorer er en velkommen forbedring, for med hybrid kan man forbedre det vanlige svage punkt for forbrændingsmotorer, som er kørsel i tæt bytrafik med mange start-stop.

Kias 48V system arbejder med en ny og kompakt type batteri, der er placeret bag i bilen, sådan cirka hvor man i gamle dage havde et reservehjul frem for en tvivlsom dåse et-eller-andet som måske, måske-ikke virker efter hensigten, og med sikkerhed ødelægger dit dæk, så det koster en mindre formue at punktere.

Det kompakte 48V batteri ligger bagerst i bilen, hvor der tidligere var plads til et reservehjul. Vil du have et rigtigt skiftehjul med i ny type Ceed, bliver det som “håndbagage”.

Kias mild-hybrid fungere på samme måde som mange andre prisbillige hybridsystemer. Systemet arbejder med en kombineret startmotor og generator, der er forbundet med bilens krumtap via en kraftig rem, der kommer i aktion både når motoren skal starte, men det er også remmen der flytter elektrisk energi fra batteri til de trækkende forhjul.

Det nye system diesel-mild-hybrid fra Kia dukker op i samtlige modeller i løbet af efteråret. Alle dieselbiler bliver udskiftet med den nye type 48V mild-hybrid.

Elektrisk gearkasse

Tidspunktet for den nye elektrisk betjente manuelle gearkasse er den samme som for mild-hybrid ti dieselmotorer. Kias nye system til gearskift lyder ved første øjekast lidt kompliceret, men i virkeligheden er der tale om en lille hjælpemotor der tager sig af alt det kedelige med at træde på koblingen, holde den nede når man man holder for rødt lys, og slippe den igen i passende tempo når det er nødvendigt.

Alle modeller der hedder noget med Ceed, får det nye diesel-mild-hybrid fra efteråret. Også den nye XCeed.

Den manuelle betjening sker på helt almindelig vis. Ved venstre fod sidder en helt almindelig pedal, men uden at have prøvet bilen gætter vi på, at der er en anelse modstand i pedalen, men i praksis er den kun en elektrisk kontakt, som sender et signal til hjælpemotoren monteret på selve gearkassen, og som noget ekstra er der tilført noget elektronisk kontrol, som optimerer motorens muligheder for bedst mulig opsamling af elektrisk energi ved påløb eller direkte opbremsning, den elektroniske styring sørger også for tidligere motorstop for at spare på brændstof, og den elektroniske styring har et øje på både bilens kobling og gaspedal.

Hvis man påvirker en af de to, starter motoren igen, men den elektroniske styring af gearkassen betyder også, at motoren kan sætter ud af drift ved deceleration på motorvej, motoren kan standse helt ved hastigheder op til 125 km/t, og motoren genstarter via remtrækket i samme gear som var valgt da motoren blev afbrudt af den elektroniske styring.

Der er ikke sat pris på de nye udgaver af Ceed diesel med 48V mild-hybrid og ny elektrisk gearkasse, men vi gælder os til at træde på den nye kontakt, der har samme form som en helt almindelig koblingspedal.

Den manuelle og normalt kabelbetjente kobling, er skiftet ud med en elektrisk kontakt, ligesom systemet har fået elektronisk styring af flere systemer. Det hele for at køre lidt længere på en liter brændstof.

Pin It on Pinterest