Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

20. June '23 18:55 by Jørli Petersen

Elektrisk Passat

VW’s Passat skal have en elektrisk afløser. Navnet er ID.7, og bilen er klar til salg i Danmark i oktober måned. Rygtebørsen taler om priser i nærheden af en halv million kroner og opefter.

Navnet er ID.7, den nye elektriske Passat skal bygges i Emden, Tyskland, og bilen er næsten fem meter lang.

Er det politiets nye bil, der står udstillet i VW’s showroom på Rådhuspladsen? Første kik på ID.7 viser med al tydelighed, at der er tale om en stor og rummelig bil, den er klassisk og næsten trofast efter de linjer, der har været Passats i snart mange år, og åbner man dørene med de elektriske dørlåse, er der meget mere end fornuftig plads på forsædet, ligesom der er rigeligt med plads til diverse arrestanter på bagsædet, også hvis de er iført stive armbånd og fodlænker.

Hvor meget eller hvor lidt ID.7 bliver almindelig i gadebilledet som foretrukken bil til lov- og orden magten vides ikke, men det lyder logisk, at også politiet skal vise det gode eksempel i større grad, men lidt endnu kan den fuldt elektriske bil ikke fortrænge klassisk Passat fra ordensmagtens bilpark.

Masser af elektriske funktioner i ny ID.7, herunder massage og klima indbygget i sæderne, og det gør sammen med A/C ikke noget godt for rækkevidden, som kan kommer op på 700 WLTP kilometer.

Ny ID.7 kommer til Danmark til oktober. VW er stolte af at oplyse, at bilens rækkevidde er ”op til” 700 WLTP kilometer, og her er det den store model med 86 kWh batteri, der må lægge ryg til den pænt lange rækkevidde.

Motoren er vokset fra tidligere ID-modeller, nu er vi på 286 HK, der er også fremskridt med opladning, nu er det 200 kW lydladning, hvis det vel at mærke er tilgængeligt på ladestationen, og så er hele betjeningen af ny ID.7 lige så skærmtung som de øvrige modeller i VW’s ID program.

Masser af skærm og meget få knapper, og det samme gør sig gældende i den opdaterede ID.3, der i en periode var det store nummer blandt VW’s el-biler.

Masser af skærm med en meget stor mængde indbyggede funktioner og meget få manuelle knapper.

Nu har ID.3 som den første fået en opstrammer, og man skal se ualmindeligt godt efter, for at se hvor der er sket ændringer på bilens ydre.

Den vagthavende i VW’s showroom kunne ikke pege på et eneste sted, der var forskelligt fra forgængeren, det hele er elektronisk og endnu flere faciliteter blev vi forsikret, og en af de detaljer vi har til gode at prøve under test, er den nye funktion, hvor ID.3 nu selv kan finde ud af at overhale en forankørende, hvis forholdene ellers er til en overhaling.

Ny ID.3, men udvendigt skal vi helt ned i detajlen, før man kan se forskel. Den vagthavende i VW’s showroom på Rådhuspladsen, kunne ikke udpege ændringer fra gammel model ID.3 til ny model ID.3

Denne detalje er gemt i det bilfabrikkerne kalder assistentsystemer, men i bund og grund er ID.3 nogetlunde sig selv, det er fortsat en motor med 204 HK, der driver hele værket, og batteripakkerne er på enten 58 eller 77 kWh.

Den nye ID.3 er allerede ved at blive læsset af autotransportere hos landets forhandlere, og priserne starter ved 320.000 kr.

Ny ID.3 har fået masser af nye elektroniske funktioner, og en af de mere interessante, er bilens evne til selv at overhale en forankørende.

Pin It on Pinterest