Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. December '22 08:04 by Jørli Petersen

Elektrisk udfordring

 

Citroen udfordrer for alvor prisstrukturen for el-biler på det danske marked.

Citroen tager for alvor handsken op på markedet for brugbare elektriske biler.

Med brugbare mener vi fornuftsbetonede og anvendelige biler, som vel at mærke kan købes til noget der ligner en rimelig pris, også selv om el-bilen stadig har fordel af at være fritaget for anden afgift en moms, men hvor længe holder det?

Derfor er prisen på el-biler så afgørende. Der er alt for mange el-biler, der er alt for dyre til det den helt almindelige danske familie mener er rimeligt for noget så trivielt som transport i det daglige, men her er det Citroen er med til at sparke døren ind, for februars nye e-C4 X ligner netop et køretøj, der kan spille rollen som familiens daglige bil, uden at man nødvendigvis skal til pantelåneren med stråhatten.

Ny e-C4 X er som ofte fra Citroen en lidt anderledes bil. Citroen har forsøgt at tænke nye tanker, eller mixe kendte begreber på en ny måde, så e-C4 er en krydsning mellem den traditionelle 5-dørs hatchback og noget SUV agtigt, og meningen med galskaben dennegang er at give mennesker der opholder sig på bagsædet en ny oplevelse.

Citroen taler om plads og komfort, og hvis man ser på de opgivne mål, er det meget rundhåndede, så e-C4 X er den rummelige bil hele vejen rundt hvor mennesker skal opholde, og de selvsamme personer skal transporteres komfortabelt, så derfor har Citroen givet bilen det man på fabrikken kalder for “flyvende tæppe” komfort. Et begreb vi genkender fra de gode gamle Citroen-dage, hvor netop Citroen kunne svæve over hullede franske veje.

Det handler også om komfort og plads overalt i bilen med ny e-C4 X.

Prisen på e-C4 X starter ved 280.000 kr. Dermed udfordrer Citroen I første runde en bil som MG4, som netop er berømmet for at have både pris og udstyr på plussiden, og når Citroen har skabt en fornuftspræget bil, er det fordi det hele hænger sammen på en snusfornuftig måde.

Citroen har ønsket at skabe en familiebil til det daglige, og med det mener man en bil til de nære. Det er bilen, der kan klare den daglige tur til arbejdspladsen I nabobyen, det er bilen der kan klare turen til familie og fritid I nærområdet, og det er slet ikke en bil som på nogen måde er overdrevet.

Teknikken er særdeles kendt fra den franske afdeling. Det er 136 HK elmotor, (ikke imponerende for en el-bil) det er en rækkevidde på 358 WLTP kilometer (ikke imponerende), det er en max ladehastighed på 100 kW (ikke imponerende) men det er alt sammen data, der holder prisen nede, ligesom bilen sætter sig selv i den afdeling der hedder brugbare familiebiler til hverdagen og til en overkommelig pris.

Der er alt for mange el-biler til en alt for høj pris på det danske marked for el-biler. Nu skærer Citroen kagen lidt anderledes.

 

Pin It on Pinterest