Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. January '22 20:49 by Jørli Petersen

Ellerter dags dato

VW ID4 er den mest solgte el-bil i Danmark i 2021. Tesla er ikke længere den mest solgte ellert i Danmark.

Under kraftig indflydelse af covid-19 blev året 2021 alt andet end et normalt bilår, men det blev året, hvor der for alvor kom gang i salget af fuldt elektriske biler, og den nye ID4 blev den el-bil, der hentede flest nummerplader på motorkontoret.

Der blev registreret 2669 ID4 i 2021, og på den måde blev Tesla skubbet af tronen som den mest solgte el-bil på det danske marked.

For at sætte dette tal i perspektiv, blev VW det mest solgte bilmærke i -21, men det var Ford, der havde den mest solgte model med Kuga, der blev registreret som ny hele 5889 gange.

Med ID4 som den mest solgte elbil, er det tydeligt, at det der kaldes SUV-type eller crossover klassen, er den type eller størrelse bil, der nyder størst popularitet, og derfor dykker vi i den klasse, der har danskernes interesse.

Vi har samlet et større udvalg af de interessante modeller, hvor kinesiske biler og biler fra Fjernøsten i det hele taget, indtager en ganske voldsom position.

For at toppe kransekagen efter nytårsdagene, har vi sat den nye dreng i klassen ind i den samling, der repræsenterer alle de interessante modeller, plus et par stykker, som er blevet en anelse forsinket på markedet, men som kan købes hos den lokale forhandler allerede nu.

Østen dominerer

De biler der stammer fra Fjernøsten er Aiways, Hyundai, Kia, Lexus, MG, Nissan og Polestar. Den nye Nissan Ariya er en af de biler, der er forsinket p.g.a. manglende komponenter, men ellers består vores liste af Årets Bil i Danmark, den meget nære slægtning Kia EV6 og ikke mindst den nye kinesiske stjerne på den elektriske himmel, Polestar 2, der læner sig op ad en masse Volvo viden og komponenter.

Årets Bil I Danmark 2022 er Hyundai Ioniq 5, der udmærker sig ved at have klassens klart største akselafstand.

De østlige outsidere er genopstande Lexus og MG, men fælles for de 14 biler på listen er bilernes størrelse, vi har gjort som man gør når man inddeler biler i klasser, går efter bilernes længde, men herfra er der stor forskel.

Læg især mærke til den store forskel der er i bilernes akselafstand. Der er længder op til tre meter, som er rigtig meget for en personbil, det svarer til den akselafstand man finder på varebiler i Transit og Transporter klassen, og hvis ikke bilfabrikken kompenserer med større udslag på de styrende hjul, bliver det næsten umuligt, at parkerer bilen i et dansk parkeringshus.

Der er også stor forskel på det man får for pengene. Vi har valgt den absolut billigste udgave af de 14 biler, som er tilstrækkeligt, hvis man benytter el-bilen, som den bør benyttes indtil teknikken udvikles yderligere, – til kørsel i byerne eller nærområde, og her er der igen stor forskel på både batteriernes størrelse, motorens effekt og ikke mindst rækkevidde, som vi kun kan opgive teoretisk efter de officielle WLTP data.

Nissan Ariya er en af de biler, som skulle have været introduceret i Danmark, men er forsinket p.g.a. komponentmangel.

Det er også blevet meget almindeligt, at bilfabrikkerne slører, eller gør det vanskeligt at få et overblik over bilernes tekniske data. Derfor må vi tage et forbehold for fejl, men priserne skulle være helt opdaterede ved udgivelse, og vi har den seneste lille model Polestar 2 med på listen, og så er vi meget spændt på den mest danske af alle el-bilerne, efterårets nye Fisker, skabt af Henrik Fisker, der både er medejer og designer af den nye Ocean, som kan blive en alvorlig udfordring for alle de etablerede, hvoraf en stor del bøvler med at designe nutidens el-bil.

Alle udbydere af el-biler, der forlanger mere end 325.000 kr for den mindste ellert, bør måske overveje situationen endnu engang, for den gode Fisker har sammensat en særdeles god pakke til en pris, som er en voldsom udfordring for langt de fleste.

14 el-biler i populær størrelse

Mærke – model    Pris Længde Akselafstand    HK Batteripakke Rækkevidde WLTP
Aiways U5 299990   468 cm 280 cm 204     63 kWh 410 km
BMW iX3 499000   473 cm 287 cm 282     80 kWh 460 km
Ford M Mach-E 399900   473 cm 298 cm 269     76 kWh 440 km
Hyundai Ioniq 5 324995   464 cm 300 cm 170     58 kWh 384 km
Kia EV6 Std.Range 329990   470 cm 290 cm 170     58 kWh 394 km
Lexus UX 300e 372500   450 cm 264 cm 204     54 kWh 314 km
Mercedes EQB 300 461000   468 cm 283 cm 228     67 kWh 420 km
MG Marvel R 359999   467 cm 280 cm 132     70 kWh 402 km
Nissan Ariya 350000   460 cm 278 cm 218     63 kWh 360 km
Polestar 2 Std 349000   461 km 274 cm 224     64 kWh 440 km
Skoda Enyaq iV 299995   465 cm 277 cm 148     55 kWh 362 km
Tesla 3 Standard 399990   469 cm 288 cm 275     54 kWh 448 km
VW ID4 369995   458 cm 277 cm 174     82 kWh 511km
FISKER OCEAN 325000   464 cm 292 cm 275     80 kWh 440 km

Den nye frække dreng i klassen, der samtidig er det tætteste vi kommer på en dansk ellert, men Fisker Ocean er ikke det eneste nye bilmærke i 2022. Flere kinesere venter i kulissen.

Pin It on Pinterest