Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. June '17 08:10 by Jørli Petersen

En af fire

Nissan NV300 er en af fire identiske varebiler, som har været længe undervejs med biler der opfylder den nye Euro6 norm, der trådte i kraft for snart to år siden. Først nu begynder bilerne er rulle på de danske landeveje.

Nissan fører en lidt tilbagetrukket tilværelse med deres udgave af den fælles varebil, der nu sælges af i alt fire bilmærker. Senest tilkomne er Fiat, for Talento og NV300 er identisk med 3-ton bilerne fra Opel og Renault, og når vi siger Nissan er lidt tilbagetrukne, er det fordi Nissan altid er nogle måneder bagud med de nyeste modeller, men i dette tilfælde er Nissan åbenbart først med Euro 6 udgaven som er til rådighed for en nærmere test, og når man tager i betragtning, at Euro 6 trådte i kraft for varebiler den 1. september 2015, – ja den er godt nok, – femten, altså ingen slåfejl, så der er noget rygende galt med miljønormer og alle de dispensationer, der er givet efter denne skæringsdato.

Den lange vej med Euro 6 varebiler har især være hårde for Fiat, for de har ikke haft mulighed for at få fat i en ordentlig bunke Euro 5 biler, den variant er ganske enkelt ikke lavet i hobetal med Fiat logo, så det er først nu, Fiat for alvor kan melde sig med gode tilbud på en Nissan NV300 kopi, men fælles for Nissan og de øvrige tre er den nye konkurrent i 3-ton klassen, som endda er kørt med titlen Årets Varebil i Danmark 2017, så situationen er netop nu, at der er ualmindelig hård konkurrence om købernes gunst i 3-tons klassen, hvor vi også har en Ford Transit på listen i Gul og Godkendt.

Nissan NV300 bruger som de fleste varebiler AdBlue for at klare Euro6 normen. Det blå dæksel går i gen på alle biler der skal påfyldes AdBlue.

Plus og minus

Hvis vi bruger Gul og Godkendt listen som udgangspunkt for denne anmeldelse, finder vi både Nissan NV300 og et par hårde konkurrenter. Listen over de varebiler, der er lidt bedre end andre gode varebiler går også i detaljer, og den version vi har til test, er ikke på listen over de absolut bedste, og forklaringen finder vi i motorrummet.

Testbilen er topmodellen med 145 HK. En udmærket motor, men heller ikke mere. Vi er ikke fan af Renaults påhit med at sætte to turboladere lige efter hinanden på meget lidt plads bagerst i et kompakt motorrum, og når cylindervolumen kun er på 1,6 liter, får man ikke det udbytte af så meget trykladning, som man eksempelvis får i Nissan NV400 med 2,3 motor.

Her spiller den dobbelte turboladning bedre, men vi er fortsat ikke vilde med den form for turbo, og det er oplagt at drille Renault, som har udviklet motoren, for de har også en 1,6 liters motor i en gul racer, der tidligere har været bestyret af Kevin Magnussen, og den 1,6 løsning har kun en turbo.

Tjek lige det vejeskilt. Hvis lasteevnen på 2000 kg var korrekt, ville NV300 og de tre andre være aldeles suveræne varetransportere.

Forskellen på Nissan NV300 med 130 og 145 HK er foruden pris og en mere harmonisk motor, -til fordel for den mindste version. Det er den udgave der er på listen over de bedste, så NV300 med topmotor er på en måde sat lidt i skammekrogen.

Kabine, kabine

Det der hiver Nissan NV300 med mindste motor ind på listen over de bedste, finder man også i versionen med 145 HK. Kabinen.

Det er indretningen, pladsforholdene, udsyn, spejle, alt der der tæller i det daglige, fra indstilling af sæder og polstring af samme, om passagersæderne i det hele taget kan bruges, og læg mærke til udtrykket, for ingen varebiler har gode passagersæder som standard.

Bagdørene åbner 180 grader.

Når man kører Nissan, kan man se hvor meget AdBlue man har i tanken. Det er desværre en sjælden luksus.

Det er det indre der giver plusser til Nissan NV300. Her er bilen foran de tre, som netop nu sidder på titlen Årets Varebil i Danmark, og vi svinger os endda op til at sige, at NV300 med artfælles er noget bedre vurderet på de indre værdier, og det bør vel også tælle et eller andet sted, indtil alle de gustne pristilbud kommer på bordet.

Dertil kommer det der tidligere hentede titler til Nisan NV300, generelt gode køreegenskaber, god komfort og afdæmpet støjniveau i kabinen, mens varerummet i den kassevogn i 3-tons klassen er som det nu er. Brugbart og næsten 100 procent sammenligneligt med det man finder hos alle konkurrenter.

Nissan NV300 1,6 dCi 145 L2H1

I mørke er alle katte grå, og blandt varevogne er langt de fleste hvide, og man må godt være en kender, for at kunne se, hvad der nu også er for en kassevogn i 3-ton klassen, der kører lidt længere fremme.

Pris: fra 200.477 kr excl moms

Pris for testbil: 254.381 kr excl.moms

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-trins

145 HK v. 3500 o/m

340 Nm v. 1750-2500 o/m

0-100 km/t: 10,9 sek

Tophastighed: 181 km/t

ECE-snit: 15,9 km/l

Kørevægt: 1822 kg

Totalvægt: 3100 kg

Trailer: 750/2000 kg

CO-2: 164g/km

Garanti 5 år eller 160.000 km

Pin It on Pinterest