En af tre
BYD har på kort tid forvandlet sig til et af de tre kinesiske bilmærker, der skal tages alvorligt på det danske marked. På hjemmebanen i Kina går det forrygende stærkt, produktionen tælles nu i millioner, og det er hjemmemarkedet Kina og Fjernøsten, der trækker læsset, men BYD har også blikket rettet mod Europa, og lille Danmark er stedet, hvor den nye Sealion 7 får europæisk debut.
Nærmere betegnet den 17. november.
Vi skal lige have sunket andestegen, hvorefter den står på søløve, og den nye BYD er en bil, der får tankerne hen imod den klassiske sedan, det er en bil med venligt design og træk på baghjulene i basisudgave, men det er også en bil med en tophastighed på 215 km/t, – rent hul i hovedet for en ellert nævner vi i parentes, mens de første 100 km/t er klaret på 6,7 eller 4,5 sekund i den kraftigste udgave.
Basis Sealion 7 skal koste 340.000 kr. Herfra er der yderligere to versioner at vælge imellem, hvis man vælger topmodellen med alt i udstyr og ægte læderstue, er prisen røget op på 390.000 kr, og det er netop priserne, der får europæisk bilindustri og EU til at gispe. Som begrænsning indfører man så en ekstra EU told, der varierer lidt efter hver enkelt bilmærkes statsstøtte, men det har indtil videre ikke haft nogen indflydelse på de tre kinesere, som vi mener er de tre, der skal betragtes som værdige og blivende konkurrenter til de kendte europæiske, japanske og koreanske bilmærker.
Sealion er bygget på den kendte BYD metode, man har sine egen type batterier, som BYD mener er det bedste, det skal de jo mene, vi ved for lidt om batterier til at sætte nogen karakter på BYD’s løsning, men de skulle være ekstra flade, og det har betydning for plads i bilen, især når vi taler klassisk type sedan, hvor der skal være lidt luksusfølelse på bagsædet, og så er BYD kendt for ikke at fedte med hestekræfterne.
Basis Sealion 7 har 313 HK, topmodellen 530, mens batteriet siger 82,5 kWh, et ganske stort batteri, som også må have en vis vægt, mens BYD oplyser en rækkevidde, på det vi formoder er efter WLTP metoden, hvor tallet er 482 km.
Der hvor det måske kniber lidt, selv om det slet ikke er noget for ellerter i det hele taget, – så falder blikket på trailervægten. Det er muligt at låne en havetrailer, og køre en gang affald på lossepladsen, men det hele må ikke veje mere end 750 kg, og det er ikke meget for en bil i Sealions størrelse.
Med et efterhånden stort modelprogram og fremgang på det danske marked, kommer næste spørgsmål omkring BYD. Er det nuværende forhandlernet tilstrækkeligt?
Vi tror flere forhandlere er på vej inden for en overskuelig fremtid.