En dårlig joke
Vi genbruger et udtryk fra Matadors Tante Anna, – Gudsbespottelse – om denne vanvittige ide.
At tage en super duper klassisker som Januar E, endda en model fra de bedre årgange, vi gætter på en 65’er, hvor man har fjernet den legendariske række 6’er på 4,2 liter, og puttet det englænderne kalder en plug-and-play elektrisk enhed i maskinrummet.
Dertil lidt ekstra ledningsarbejde, et batteri bag i bilen, og så har man pludselig en ellert.
En Jaguar E som ellert?
Det er her vi står af. Helt af!
De mennesker der både har fostret ideen, og ikke mindst udført den, burde slæbes til Gråbrødre Torv, have bukserne trukket ned, og tildelt en rigelig mængde dask i den bare med en god og svirpende bambuskæp, så de kan forstå meningen med den gang krænkelse af noget så helligt og klassisk som en Jaguar E.
Lige så slet vil det være, hvis nogen kunne få den fjollede ide, at betale penge for ombygningen, som vi håber er sket med ualmindelig stor forsigtighed. At alle små skuer, clips og selvfølgelig de hellige tekniske komponenter er bevaret og restaureret, så bilen kan vende tilbage til sit oprindelige jeg.
Mulige købere i Danmark. Måske den talende læbestift fra Alternativet, – men ellers er det svært at få øje på den potentielle køber.