Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. February 21:03 by Jørli Petersen

En grøn Porsche

Designet er lånt hos 911, men Panamera er slet ikke en 911, men mere en efterfølger til tidligere tiders 928. Dagens Panamera er længere end fem meter og har en akselafstand på lige knap tre meter.

Når en Porsche er grøn, og med det mener vi grøn i statens øjne, bliver det betydeligt mere interessant at se nærmere på bilen, for med statens stempel for værende ægte grøn, slipper man også noget billigere i afgift.

Det er også tilfældet med Porsche Panamera 4E-Hybrid, som med velvilje fra både Enhedslisten og den danske finansminister, kan fås til en pris på 1,2 million kroner. Med det hele.

For at være tilstrækkeligt grøn, skal Panamera være plug-in hybrid, og i forhold til tidligere er batteriet i Panamera4 E-Hybrid opdateret til 17,9 kWh, som gør det muligt at køre op til 54 km på en opladning under de mest gunstige forhold.

Det interessante ved Porsche som plug-in hybrid, er alt det der er rundt om de elektriske komponenter. Denne 4-dørs 911 look-alike, som slet ikke har noget som helst at gøre med en 911, er udstyret med 2,9 liters frontmotor, mens batterierne i plug-in Panamera ligger der, hvor motoren traditionelt ligger i en rigtig 911, der samtidig er betydeligt mindre.

Ægte luksus med lave danske afgifter. Panamera som plug-in hybrid koster fra 1,2 mille.

Panamera er foruden at være 4-dørs, længere end fem meter, akselafstanden er 295, næsten som en VW Transporter, så det kræver lidt plads, at svinge en Panamera rundt i en trang parkeringskælder, men 2,9 V6 motor i den nye plug-in hybrid, lægger i alt 330 HK, bilen har 4-hjulstræk, og samlet ryger bilens ydelse op på 462 HK og 700 Nm.

Alt det betyder, at bilen på ren el har en tophastighed på 140 km/t, men hvis hele klaveret spiller, hedder tophastigheden 280 km/t, mens de første 100 km/t er nået på 4,4 sekund, selv om bilens egenvægt er lidt mere end 2200 kg.

Det ikke kun lyder som om, det er rigtigt festligt, og vi sender en stor tak til regeringens støttepartier, som har gjort begrebet grønne biler lidt mere interessant.

Foruden en kraftig elmotor, har denne Panamera også en 2,9 liters V6’er, der lægger 330 HK uden nogen form for elektrisk assistance.

Pin It on Pinterest