Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. February '16 15:13 by Jørli Petersen

En klonet Mondeo

Ford S-Max er et par centimeter kortere end Mondeo, den vejer nogenlunde detr samme, men er højere og mere rummelig.

Ford S-Max er et par centimeter kortere end Mondeo, den vejer nogenlunde detr samme, men er højere og mere rummelig.

S-Max har været en ubetinget succes for Ford. Fra det tidspunkt hvor Ford valgte at sige farvel til Galaxy-Sharan samarbejdet med VW på farikken i Portugal, er det kun gået frem for Ford i denne klasse. Galaxy fik en halvtvilling i S-Max, en såkaldt sporty version af Galaxy, og seneste generation S-Max har været topsælger blandt de 7-sædede biler, og blandt de meget populære som ombygget dansk varebil.

Med 180 hestes diesel, gode køreegenskaber for sin klasse, mulighed for bunker af udstyr og en trailervægt på 2000 kg, står døren vidt åben for mange formål. I parentes kan vi bemærke, at S-Max i en tidligere model er kåret som Årets Campingtrækker i Danmark, et tydeligt bevis på, at Ford ved hvordan man laver fundamentet til en god trækker, og når

fundamentet under den nye S-Max er identisk med fundamentet under den nye Mondeo, er der lagt op til en meget velkørende bil, og S-Max lever fuldt og helt op til de ganske høje forventninger.

Opgraderet Mondeo

Hvis man laver en direkte sammenligning mellem S-Max og Mondeo, er det næsten slående. Akselafstanden er den samme, Mondeo er nok overraskende for de fleste, en anelse længere end S-Max, og det forklarer en af de ting man ikke kan undgå at lægge mærke til, når man omgås S-Max.

Den meget lodrette hækdør er eneste synlige antydning af meget rummelig bil, og så er den lodrette hæk også en rigtig skrap skidtsamler.

Den meget lodrette hækdør er eneste synlige antydning af meget rummelig bil, og så er den lodrette hæk også en rigtig skrap skidtsamler.

Bilen virker ikke stor når man nærmer sig bilen. Når man sidder bag rattet, har man heller ikke fornemmelse af stor bil, og når den skal parkeres, er det nøjagtigt det samme. Det er kun når man står ved siden af bilen, og mærker bilen højde, man lægger mærke til bilen har en vis størrelse, og selvfølgelig mærker man størrelsen, når man begynder at lægge mennesker, bagage eller varer ind i den nye S-Max.

Teknisk er der også et næsten uhyggeligt sammenfald mellem S-Max og Mondeo, motorer, gearkasser, knapper, programmer, dimser og dutter,- alt er direkte klonet fra den ene til den anden, alt hvad man kan få til en Mondeo, kan man også få til S-Max, og en S-Max med 180 hestes fransk diesel tilsat automatgear, som Ford kalder Power-Shift, er både en ulv i fåreklæder samtidig med den er en godmodig, daglig brugsbil.

Sæder eller ej

Prisen på S-Max viser tydeligt, at vi er i det øvre luftlag for bilindkøb. Med en startpris tæt på 550.000 kr incl levering og metallak er vi allerede godt i gang, og hvor vi før talte om en 7-sædet, så er der også en lille ekstra historie om den sidste række sæder.

I den nye udgave har S-Max fået forbedret sit sædearrangement. Den nye generation har fået power-folding-seats, det betyder, at man trykker på en knap, og sæderne forsvinder så nydeligt ned i vognbunden, for at efterlade et helt fladt gulv, og denne form for knapbetjent sædefoldning kan også fås til sæderække tre, men de sidste to sæder er ganske kostbare.

Hvor mange konkurrenter har syv siddepladser som en del af standardprisen, skal man lægge noget der ligner 25.000 kr til prisen før man får sæderække tre. De automatiske sæder er lidt dyrere, de manuelle billigere, men vi er i det luftlag, og det er kort sagt for dyrt.

Man kan få en rigtig god sofagruppe hos møbelhandleren til de penge, og omsat i siddekomfort vinder den hjemlige sofa, for benplads og adgangsforhold til den kostbare sæderække, er som i alle andre tilfælde, ganske besværlig, ligesom benplads er særdeles mangelfuld.

Netop prisen på sæderække tre er S-Max store svage punkt. Alt det bilen har i køreegenskaber og komfort, falder delvist til jorden, når man skal betale den form for penge for to nødsæder, som kun bruges i stærkt begrænset omfang. Mange potentielle købere vil sikkert tænke sig om en ekstra gang og begynde at se efter alternativer.

De er der, de to sidste sæder, men prisen er rigelig høj, og et af de få svage punkter hos S-Max. Pladsforholdene er eminente.

De er der, de to sidste sæder, men prisen er rigelig høj, og et af de få svage punkter hos S-Max. Pladsforholdene er eminente.

Ford S-Max 2,0 TDCi180 aut

Pris: fra 533.790 kr

Pris for testbil: 637.900 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

6-trins aut.

180 HK v. 3500 o/m

400 Nm v. 2000-2500 o/m

0-100 km/t: 9,5 sek

Tophastighed: 208 km/t

ECE-snit: 18,5 km/l

Kørevægt: 1733 kg

Totalvægt: 2540 kg

Trailer: 750/2000 kg

CO-2: 139 g/km

Pin It on Pinterest