Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. November '15 19:27 by Jørli Petersen

Lillegris og Storegris

P1100306Hvis der er noget man har respekt for i VW’s elfenbenstårn i Wolfsburg, er det USA’s uendelige interesse for at teste VW-koncernens dieselmotorer.

Først var det VW’s 2-liters, den klart mest almindelige dieselmotor i hele VW-koncernen, den var gal med, så blev 1,6 motoren også trukket ind i fup-og-fidus sagerne, hvor det viste sig, at VW havde gjort sig stor umage for at skjule programmer, som udelukkende havde til formål at snyde alverdens miljømyndigheder og andre, som kunne finde på at teste, om VW overholder gældende miljøkrav.

En begrænset inderkreds i VW’s ledelse kendte til den overlagte svindel, samtidig med den nyvalgte koncernchef forsikrede, at man ikke anede hvordan det kunne ske, -at man var meget kede af situationen (det tror da pokker red.) -og man nu ville samarbejde fuldt og helt med alle relevante myndigheder, for at komme til bunds i sagen, ligesom man var parat til at betale erstatning.

Svindlen fortsætter?

En ny og meget grå hverdag var ved at sænke sig over VW, men de amerikanske miljømyndigheder EPA, arbejdede videre med VW’s produkter, og pludselig udsendte EPA en såkaldt Notice of Violation, på godt dansk en åbningsskrivelse, og nu er det de større VW-motorer, der er i søgelyset.

Koncernens 3-liters V6-diesel, der ligger i biler fra VW, Audi og ikke mindst Porsche, (der har leveret koncernens nye topchef), er tilsyneladende blevet taget i fup-og-fidus.

Ifølge EPA er snydeprogrammet i de store 3-liters motorer ikke det samme som i de 4-cylindrede 1,6 og 2,0, så hvis amerikanske EPA har ret i deres målinger, er der tale om et gustens overlæg i klasse A.

Det anderledes snydeprogram skifter automatisk til almindelig grisseri-motorstyring et sekund efter miljøtesten er afsluttet – lyder det fra EPA, og med til historien hører, at VW omgående har benægtet ethvert kendskab til det program, EPA mener at have konstateret.

Tiden vil vise hvem der har ret, VW har lovet fuldt samarbejde med miljømyndighederne, men hele VW koncernen er røget i ”bad standing”, og VW har kun et skud tilbage i bøssen.

Alle kort skal på bordet. VW skal selv fremlægge fakta. Det skal ske uden at hvert enkelt papir skal hives frem i diverse retssale, og så skal VW forsøge at holde de mange bedragede kunder i ro, så man slipper med at betale mindst mulig erstatning.

Den seneste afsløring fra EPA omfatter 10.000 biler fra købestærke amerikanske kunder, som ved hvordan man kræver erstatning, og tallet er måske endnu større, for indtil videre har de amerikanske myndigheder kun set på V6 motorer fra de seneste to år.

P1100296

VW 3-liters V6 motor er en hjørnesten i det større model-program. Motoren findes i Audi 6, 7, 8 og Q7, Porsche har V6 diesel i både Cayenne og den nye Macan, mens VW’s flagskib Phaeton kører med 3-liters diesel i Europa. Ifølge EPA målinger udsender V6-motoren ni gange flere NO-x’er end tilladt.

 

Pin It on Pinterest