Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. July '22 21:19 by Jørli Petersen

En typisk VW

VW og Ford har slået pjalterne sammen, og udviklet en ny pick-up. Først er de to mærker fælles, men til sidst er de også konkurrenter.

VW har trukket endelig løftet sløret for den nye Amarok, der sættes i produktion i slutningen af 2022. Hvis det skal være helt rigtigt, så starter man med at bygge biler kort efter den internationale biludstilling IAA i Tyskland i september, og det sker for at være klar til at sende rigtigt mange biler på markedet kort efter salgsstart i de enkelte lande.

De første lande der får glæde af ny Amarok er Sydafrika og Luxembourg. Luxembourg ???

Nå ja, Belgien får også et par stykker, men det var helt uventet at høre den lille land med et Europaparlament nævnt som et af de første markeder, især når Amarok kører uden om Tyskland, mens Australien er næste skud fra Amarok fabrikken i Sydafrika.

Under den internationale præsentation skulle vi også lære helt nye ord. Et af de nye ord var ”partnerfabrik”. Det lyder som noget agenda i stedet for dagsorden, men hos VW betyder det, at den nye VW bygges hos Ford, for det er Fords fabrik i Sydafrika, som pludselig er forvandlet til en partnerfabrik.

Ny Amarok kommer i mange udgaver, men der er også stor forskel på motorprogrammet fra VW til Ford.

Men Amarok er stadig en typisk VW, forsikrede et større udbud af VW bosser med fine titler.

Alt det du ser og rører ved er VW, bedyrede den samlede VW delegation, og det må så stå til troende, indtil vi selv har sparket dæk på nyheden, som i øvrigt ser rigtigt spændende ud.

Mere gods på ladet

Det har længe været almindelig kendt, at ny Amarok og ny Ford Ranger er identiske biler. Forskellen skal findes i motor-, indretning og udstyr, men der bliver også byttet teknik på kryds og tværs, for VW vil have en Amarok med 2,3 liters benzinmotor, og det lugter langt væk fra noget Ford, – faktisk er det denne motor, som vi også har set lagt i Mustang, og så lød det lidt mellemfornøjet fra VW’s udviklingsfolk, at Amarok ville dukke op med en helt ny 10-trins automat gearkasse, og når begejstringen ikke nåede nye højder hos VE-folkene, er det nok fordi gearkassen er en Ford, ligesom selve Amarok med ramme, sidedøre og nagelfast har sit udgangspunkt i den amerikanske Ford F, og på den måde er både Ford og VW sluppet billigere i udvikling af den nye pick-up, som flytter på en del grænser.

Skærm og endnu mere skærm, men som noget nyt kan få også få flere (almindelige) kontakter som ekstraudstyr. Et knæfald fra VW????

Vigtigst er det måske, at lasteevnen er øget fra lige omkring de 1000 kg, til nu 1200 kg. Trailervægten er i top med 3500 kg, det samlede vogntog må veje 6500 kg, og på den måde kan vi regne baglæns og konstatere, at selve bilen vejer 1800 kg plus minus, alt efter udstyr og hjulstørrelse, som kan nå op på 21 tommer.

To motorprogrammer

Den helt store spænding handler om motorer til ny Amarok, og her ser VW ud til at have sat sig alvorligt i chefstolen. Ford har oplyst, at man er klar med en hidsig V6 benziner i topmodellen, men en sådan model har kun meget ringe chance på det danske marked.

Her vi man til gengæld være interesseret i Amarok model 3,0 V6, der kommer i to udgaver. Med 241 og 250 HK. Den måske triste nyhed er efterfølgende, at den danske V6 diesel bliver udgaven med 240 eller 241HK, alt efter om man runder op eller ned, og så har VW set helt rigtigt, for benzinudgaven af Amarok med 2,3 liters turbo-benzinsluger, slet ikke vil få indrejsetilladelse til Danmark.

Dertil kommer to mindre dieseludgaver. Begge som ventet 2-liters, de to ”små” udgaver af Amarok kommer med 170 og 204 HK, mens den mindste udgave med ægte Golf-diesel og 150 HK ikke er på programmet.

Amarok og søster Ranger fra Ford har fået vokseværk. Nu hedder det 1200 kg på ladet.

Vi vender tilbage til et gennemgående tema under præsentationen af ny Amarok. Det er stadig en rigtig Amarok, og når VW’s tunge drenge siger, at alt hvad man ser er ægte VW, handler det mest om udvendigt design og om bilens kabine, hvor man har gjort sig ekstra umage med udstyrspakker, komfort, sikkerhed og tilsyneladende gode sæder, selv om det ikke blev nævnt med et eneste ord under præsentationen, – det var kun det indtryk vi fik, da vi fik et kik ind i kabinen.

Selvfølgelig er der skærme i ny Amarok. De kommer i flere størrelser, jo dyrere model, jo større skærm, men som noget helt nyt, kan man få rigtige knappe som ekstraudstyr, og det er både nyt, ligesom vi tager det som en lille undskyldning fra VW ledelsen, som har indledt en hidsig sparerunde i en række nye modeller, og afskaffet stort set alle knappe i bilen, og overladt samtlige funktioner til modvillig skærmfunktion.

VW leverer dieselmotorer til Ford, mens Ford leverer 10-trins automatkasser til VW.

Vi har lyttet til vores kunder, lød det fra VW bosserne, så i ny Amarok kan man selv vælge mellem meget skærm og få knapper og meget skærm og endnu flere knapper, og det sidste lyder interessant.

Vi lukked med en lidt nedslående oplysning. Ny Amarok er først klar i Danmark løbet af juni måned næste år. Der er således 11 måneder til Amarok triller ind hos landets VW forhandlere, så danske købere kommer sidst i rækken, mens Luxembourg får først.

Så vil den oplyste læser selvfølgelig tænke: Hvad med Ford? Er de klar med ny Ranger før VW sender Amarok på markedet? Det ved vi ikke. Faktisk ved vi ikke så forfærdeligt meget om ny Ranger, bortset fra, at Ranger sikkert bruger 4-cylindret VW diesel til Ranger, og så er der selvfølgelig at det med pris, som stadig er helt ukendte, og hvis Ford og VW opfører sig som andre bilfabrikker med fælles produkter, vil man først afsløre priser i sidste sekund.

Kongeudgaven af ny Amarok bliver med 3-liters V6 diesel fra Audi. Når den er lagt i Amarok yder den enten 240 eller 250 HK. Det er kun udgaven med 240 HK der kommer til Danmark.

Pin It on Pinterest