Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. July '17 11:57 by Jørli Petersen

En Volvo ude på landet

Cross Country er variant nummer tre af den nye model 90. En Volvo til lidt af hvert, en såkaldt bil til kørsel uden for de svenske grusveje, men det er alligevel ikke en Volvo til kørsel i terræn.

Volvo har fået bunkevis af ros for den nye 90-serie, både den store model XC og den almindelige personbil, så model CC eller Cross Country er bilen, der har fået rollen som den berømte rosin i pølseenden.

Cross Country var Volvos første bud på en personbil, der også kunne bruges uden for asfalt og svenske grusveje. Volvo fulgte med tidens trend, og det nuværende 90-program har en model til enhver smag, men Volvos Cross Country skiller sig ud fra de naturlige konkurrenter på flere måder, og skåret ind til benet handler om om undervogn, 4-hjulstræk og motor.

For at tage det sidste først byder Volvo kun på 4-cylindrede motorer med en volumen på to liter. Vi har tidligere været kritiske overfor den politiske beslutning, for det er mest af alt politik, vi har også drømt os tilbage til de gode gamle dage, hvor Volvo kunne noget med 2,5 liters 5-cylindrede, 6-cylindrede rækkemotorer på tværs og endda 8-cylindrede maskiner, så dagens udvalg synes fattigt, og til en bil som 90 CC har en 2-liters motor svagheder, selv om det ser gevaldigt flot ud, når man læser data på papir.

Volvos motorløsning mangler den overbevisning, man finder i en større motor, som findes hos flere konkurrenter, så målt på motor er Volvo bagud. Afstemning med den 8-trins gearkasse går an, men vi er af den opfattelse, at vellykket brug af 2-liters motorer slutter med en standard Volvo 90.

4-hjulstræk

Når man læser på bagklappens modelbetegnelse, står der AWD, og vi tør ikke afgøre, om den holder til et grundigt studie. Det holder på den måde, at man ikke kan slå systemet fra på en knap i kabinen, men Volvos 4-hjulstræk er ikke permanent, det er med Haldex kobling, som først slår til, når vejgrebet bliver mangelfuldt på forhjulene. Herefter sendes der træk til de bagerste hjul, og i en meget kritisk situation i terræn, er det ikke den bedste løsning, så vi er uforstående overfor Volvos valg af 4-hjulstræk. Prisen for et permanent system er nok den samme, vi tror også forbruget af brændsel er det samme, så vi sender et håndfuld spørgsmålstegn videre til Volvo.

AWD står der på bagklappen, der kunne også stå 4×4, men vi forstår ikke Volvos valg af træk til baghjulene.

Endelig er der bilens undervogn, som for testbilen er med traditionel affjedring på baghjulene. Luftaffjedringen til baghjulene kan fås som ekstraudstyr til en noget heftig merpris, -om man så skal vælge luftaffjedring er det ubesvarede spørgsmål, for vi har ikke kørt en CC med luft på undervognen. Det vi kan sige er, at vi er nogenlunde tilfredse med den daglige komfort, styringen kunne vi godt ønske havde mere føling, men det synes også at være et meget bevidts valg fra Volvo, men ved høj hastighed på let ujævn type motorvej, har vi et sitren i undervognen, som en luftaffjedring bør kunne neutralisere, så umiddelbart kan det ligne et tilvalg til luftaffjedring, som også er en traditionel fordel, hvor man kører med tungere trailere. Her er luft den komponent der holder bilen i niveau, så selv om prisen synes rigelig høj, bør det overvejes.

Det indre

Vi runder af med det Volvo gør bedst. Det punkt, hvor Volvo har udviklet sig til at være i særklasse, er selvfølgelig bilens kabine. Vi kan ikke pege på en bil i samme prisklasse, hvor man føler sig bedre tilpas, det er supersæder, det er super lækkert, det er en fryd for øjet, og det er selvfølgelig en masse elektroniske funktioner, som man kan diskutere, om de skal betejnes via undermenuer på en skærm, eller de skal have en særskilt kontakt, og så er Volvo jo også noget med sikkerhed og systemer. Her kan man heldigvis slukke for det meste og skrue langt ved for det værste, så alt i alt er vi meget fornøjet med de indre værdier, mens det kniber med teknikken.

Skal vi knytte en kommentar til bilens pris, må det blive en bemærkning om Volvos udvikling på prislappen. For ikke så mange år siden var Volvo lidt billigere end de oplagte konkurrenter. Det synes ikke længere at være tilfældet, og på nogle områder er Volvo ved at blive for dyre, samtidig med man måske ikke har de bedste tekniske løsning.

Volvo V90 Cross Country D4 AWD

Her er Volvo ved at være helt uden konkurrence. Fantastiske sæder, lækkert design, en fryd for øjet og selvfølgelig, masser af elektroniske funktioner og fantastisk lyd.

Pris: fra 703.100 kr

Pris for testbil: 1.115.250 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8-aut

190 HK v. 4250 o/m

400 Nm v. 1750-2500 o/m

0-100 km/t: 8,8 sek

Tophastighed: 210 km/t

ECE-snit: 19,2 km/l

Kørevægt: 1954 kg

Totalvægt: 2420 kg

Trailer: 750/2400 kg

CO-2: 138g/km

Pin It on Pinterest