Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

20. November '20 18:38 by Jørli Petersen

Endelig

Den første VW Caddy i generation 5 med danske nummerplader,, og nyheden har været længe undervejs. Bilen blev præsenteret tilbage i februar, bilen skulle have haft debut i Geneve i marts, Van udgaven på IAA i Hannover i september, men alt blev aflyst, også en hurtig introduktion på markedet.

Hvis VW Caddy er lige så sløv som selve lanceringen af generation fem, bliver den nye ”lille” VW varebil et mareridt for de fotovogne, der skal finansiere det kommende politiforlig. Det vil være umuligt at få et godt foto af Caddy med noget, der bare mindre en hastighed med en hjemmelsudfordring, for det er snart så længe siden vi sparkede dæk på den nye Caddy, at man kunne være fristet til at tro, bilen var gået i glemmebogen.

Men, ventetiden er forbi. Ny VW Caddy er kommet til Danmark, stadig i lidt begrænset antal, men de første biler har fået tilført danske nummerplader, og VW er også klar med priser, der starter ved 135.000 kr før moms for den mindste og mest skrabede model til 182.000 kr før moms, til den mest interessante med 122 hestes diesel, der har en 7-trins DSG automatkasse skudt ind mellem motor og differentiale, der er prissat til 182.000 kr før moms.

Der er kommet endnu mere elektronisk udstyr i Caddy. VW’s digitale cockpit er flyttet ind.

Vi kan heller ikke lade være med at lægge mærke til leasingpriserne på ny Caddy. Priserne er så ”interessante”, at nyheden kan blive en rigtig hård nyser på det danske marked, som dermed afslutter sin tilværelse som selvstændig model, for næste gang der står ny Caddy på programmet, bliver det en model, der også vil blive solgt med et Ford logo på fronten.

Kort og kontant

Den korte gennemgang af ny Caddy er først og fremmest, at der er tale om en helt ny bil på en helt ny platform. En gennemgribende ny bil, som har fået længere akselafstand, den er nu oppe på mindst 276 cm, Caddy har også fået bedre adgang til varerummet via en større skydedør, ligesom selve varerummet nu kan rumme op til to EUR paller.

Plads til to EUR paller.

Motorprogrammet er ikke komplet fra start. De første udgaver af Caddy er udelukkende udstyret med en kraftig opdateret 2-liters diesel, som tilført en række nye kunster, nu brænder rent som ingensinde før, mens ydelsen er 75, 102 og 122 HK, hvor den 75 hestes kan være gabende kedelig, samtidig med den 122 hestes synes at være den helt rigtige af de tre.

I løbet af januar løfter VW så sløret for TSI udgaver af Caddy, med andre ord en Caddy med benzinmotorer. Første TSI bliver Caddy med 1,4 liters turbo og 116 HK, mens endnu en variant bliver en 130 hestes Caddy, der kan køre på gas.

Ny platform, bredere døre og længere akselafstand.

Totalvægten på ny Caddy afhænger af variant, Caddy findes i to længder, men den mest almindelige totalvægt ligger på 2200 kg, mens den størst tilladte trailer for Caddy 102 hestes dieselmotor oplyses til 1500 kg.

Vi har tidligere lave en større gennemgang af ny VW Caddy, søg på Caddy, og du har få yderligere viden om VW’s sidste helt ægte Caddy, hvor der stadig ikke er endelig afgjort, om VW vil hente Caddy som personbil til Danmark.

VW Caddy som personbil eller Caddy i California trim. VW ved stadig ikke, om disse udgaver af Caddy kommer til Danmark, men vi ved, at foruden de tre dieselmotorer, kommer Caddy også med benzinmotor, plus en motor der kan køre på naturgas.

Pin It on Pinterest