Endelig Transporter
En af tidernes mest kendte og legendariske varebiler, er klar til næste generation. Den nye VW Transporter har fundet vej til Bella Center, hvor bilen har officiel dansk premiere, bevares i meget beskedne omgivelser for en Transporter, men bilen står klar, og da Bella Center kun slipper el-biler ind til de betalende gæster, er det den kommende e-Transporter, der står opkoblet til en såkaldt ladestander, som til gengæld ikke er koblet til noget som helst.
VW har ingen pris på ny fuldt elektrisk Transporter, der først vil være klar til det danske marked i løbet af foråret 2025, mens man er parat til at viske lidt om den nye Transporter, der kører med noget så kendt som en dieselmotor, – og vi står klar med ordreblokken, forsikrer VW’s udsendte i Bella Center, selv om der ikke er en eneste dieselbil i sigte.
De mulige mange kunder skal hurtigt lære sig 5- og 8000 kr i tillæg, for: Startprisen hedder 271.995 kr før moms, og som altid er det den billigste og mindste udgave, der står til de 272.000 kr efter vi har rundet op.
Basisudgaven af ny Transporter råder over 110 HK. Næste udgave har 150 HK, derefter 170 HK, og det er nu, vi skal bruge de bekvemme spring, vi netop har skitseret.
Fra 110 til 150 HK skal man af med 8000 kr. Faktisk en ganske lav pris for hver af de 40 ekstra hestekræfter. Ønsker man en lang udgave af Transporter, skal man lægge 5000 kr til basisprisen, og ønsker man automatgear, skal man igen finde 8000 kr i tegnebogen.
På den måde har vi regnet os frem til, at den model vi tror bliver topsælger i det nye Transporter program, den lange variant med 150 HK og automatgear, koster 293.000 kr, igen med fem kroner i overpris.
Når alt det med pris så er overstået, er det måske af mindre betydning, for med varebiler handler det om rabat og leasingpriser, så for en gang skyld er det vigtigt, at VW har skiftet design. Tjek bare fronten på ny Transporter. Ingen kan være i tvivl, når den dukker op på byggepladsen engang kort ind i det nye år.
Transporter med dieselmotor ventes at få et forspring til den elektriske med mindst fire måneder.