Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. September '19 19:18 by Jørli Petersen

Et lad er et lad er et

Mitsubishi er den ene af de tre store og klassiske producenter af den lige så klassiske 1-ton pick-.up, som i Danmark sælges uden bagsæde og på gule plader.

Så det er omgivelserne til det uundgåelige, lidt kedelige, ensformige og det man køber bilen for, der er helt afgørende, og når der er ”nyt lad” fra en af de tre traditionelle kæmper, spidser man ører.

En ny Mitsubisi L200 er ikke en hvilken som helst nyhed i afdelingen for klassisk pick-up. Efter en lang periode med usikkerhed og nye ejere, har Mitsubishi endelig taget sig sammen til at sende nyheder på gaden, og efter den første runde med at sparke lidt dæk på den nye L200, kan de kendte og traditionelle store danske mærker godt begynde at holde øje med salgstallene, for der er sket ting og sager på det tidligere så konservative marked, hvor Toyota i en meget lang årrække ejede omkring 40 procent af markedet, mens de øvrige kunne slås om resten.

Sådan er det ikke længere.

Mitsubishi har sendt den tidligere 2,4 motor på pension. Som erstatning har man opdateret den kendte 2,2 motor, som lægger 150 HK i L200.

Toyota er røget ned på godt 20 procent, Nissan ligger meget tæt på Toyota, og nye aktører er også blevet synlige, men alle kan godt begynde at holde øje med den nye L200, der er klar til salg i Danmark tidligt i november.

Forfremmet 2,2 motor

Mens den bagerste del af en pick up er helt uden overraskelser, – vi er tilbage ved det med et lad er et lad, er der masser af nyheder i den næste generation L200, der har 51 procent nye komponenter sammenlignet med forgængeren.

De to største nyheder er 2,2 motoren, der er ny i L200 sammenhæng. Den kendte men opdaterede motor erstatter den tidligere 2,4 motor, den nye maskine lægger 150 HK og 400 HK, og giver et rigtig flot første indtryk sammen med den helt nye 6-trins automatkasse, som er en voldsom forbedring fra den tidligere noget alderstyngede 5-trins.

Drej på et hjul, og bilen skifter til terræn-mode.

Træk på alle fire, men stadig uden lås.

Merprisen for L200 med automatgear er 15.000 kr incl. moms, og vi gætter på, at langt de fleste vil vælge netop denne løsning, der også fungerer mere end almindeligt tilfredsstillende i terræn, også med lavest muligt gearing og samtlige spær i låst position.

En ny praktisk detalje i L200 er et frontkamera, der har sin egen knap på rattet. Når man nærmer sig en kant til stejl nedkørsel, hvor det kan være vanskeligt at overskue det terræn der venter forude, får man et flot overblik på skærmen i midterkonsollen, og så kan vi godt gå lidt længere end normalt ved at oplyse, at ny L200 er forbløffende let kørt i terræn.

Mitsubishi har trimmet den kraftige servoeffekt, som er typisk for denne type bil. Det er gjort med omtanke, og efter ganske få minutter, har man indstillet sig på bilens styring på motorvej, men det gode indtryk får et ekstra plus, når vi kører i vanskeligt terræn.

To typer pick-up

Der er naturligvis alt hvad man kan drømme om af hjælpemidler i ny L200. Tryk på en knap, og bilen kan dit og dat. Hvis man trykker på samtlige knapper, behøver man dårligt nok styre eller tænke, men ny L200 behøver næsten ikke disse hjælpemidler, vi fandt det ikke nødvendigt at geare så kraftigt ned, som vi har gjort med andre biler i samme type terræn, så første runde med ny L200 efterlader et rigtig fornemt indtryk.

Når ny L200 kommer til Danmark til november, er det 6. generation af en solid arbejdshest.

Hvilken pick-up er så bedst på det danske marked, når vi når frem til årets afslutning?

Groft sagt skal vi dele pick-up markedet i to. Luksusafdelingen og de mere generelle, hvor L200 hører hjemme.

Mitsubishi har valgt den klassiske type affjedring på bilen, man har har lagt et ekstra lag fjedre ind i bundtet ved bagakslen, de nu seks lag er til gengæld tyndere end de tidligere fem lag, det giver samlet en lidt bedre respons, men det hører med til det første indtryk, at Mitsubishi havde klargjort bilerne på den måde vi gerne anbefaler, man havde lagt 100 kg på ladet, så man lige fik taget toppene af de stive fjedre, og så er ny L200 selvfølgelig en klassisk 1-ton pick-up, hvor trailervægten svinger mellem 3000 og 3100 kg, alt efter model.

Ikke meget nyt fra agterstavnen. Et lad kan næsten sammenlignes med den dybe tallerken eller suppeskeen. Næsten umuligt at udvikle yderligere.

Automatgearede udgaver af L200 har samme vægtgrænser som den klassiske med 6-trins manuel gearkasse, uden bremser er det 750 kg, – heller ingen overraskelse, og så hedder prisen for ny Mitsubishi 250- og 300.000 kr hvis man følger den første officielle prisliste, uden at spekulere på rabat og kampagepriser.

250.000 kroner hvis man vælger Club Cab, og priser fra 300.000 kr hvis man vælger den største model kabine, der også har mere standardudstyr, og endelig starter Double Cab med automatgear fra 315.000 kr incl. moms og levering, og vi forventer, at det er netop denne udgave af ny L200, der bliver den mest solgte.

Det danske marked for den klassiske pick-up er begrænset, men alligevel under kraftig ændring. Tidligere så dominerende Toyota HiLux er under pres, nye luksusmærker er kommet til, men det er stadig de tre store, klassiske japanske mærker der dominerer, og nu er Nissan og Mitsubishi kommet i familie med hinanden. Med tiden vil vi se et tydeligt samarbejde mellem disse to.

Pin It on Pinterest