Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. October '15 21:19 by Jørli Petersen

Et skridt på vejen

 

P1090865

Dacias billigste model hedder Sandero, men hvis man tilføjer en solid gang udstyr inde og ude, og lægger bedre og mere moderne motorer i bilen, skifter navnet til Stepway, som også kan ombygges til dansk varebil.

Dacia er ved at sikre sig sin plads på det danske marked, og det afgørende våben i kampen om markedsandele hedder pris, pris og garanti.

Dacia er Renault-biler af lidt ældre og i mange tilfælde lidt mere enkel konstruktion tilsat bedre garanti, men det med det lidt ældre, har trange kår med stadigt skærpede krav til miljø og flere kilometer på literen, og det betyder, at den teknik man finder i Dacia, i mange tilfælde er helt identisk med det man finder i en Renault, eller i en Nissan for den sags skyld. Man er vel lidt i familie.

Vejen til fremgang

Dacias mindste hedder Sandero. Samme bil med mere udstyr, mere luksus, bedre teknik og en øget frihøjde hedder Stepway, og Dacias danske importør mener, at Stepway kan blive afgørende for Dacia fremgang , både for salget af den helt almindelige personbil, men også for Dacias salg af ombyggede varebiler i Danmark.

Testbilen er benzinudgaven af Stepway. Den meget nye motor er en 3-cylindret på 0,9 liter, det lyder ikke af meget, men tilsat en gang turboladning, når man op på 90 HK, og et nogenlunde respektabelt forbrug på 18,5 km/l, som ligger fire/fem kilometer lavere i virkeligheden, alt efter køremønster.

Stepway, som man lidt halvfrækt kan oversætte til trædesten eller smutvej, er især velegnet til let kørsel i bymæssig bebyggelse. På landevejen og især med læs på bilen, kan man godt mærke de begrænsninger, der er i den moderne teknik med små motorer tilsat noget blæsermotor. Det samme gør sig gældende, når man ønsker kraftig acceleration, her mangler man også den sidste overbevisning, men samlet set kan Stepway være velegnet til de små opgaver i nærområdet, til den daglige transport, eller til familien, som ikke stiller de helt store krav til deres bil. Hvis kørselsbehovet er større, anbefaler vi dieseludgaven, der har noget kraftigere lårmuskler.

Lavpris

Udtrykket lavpris er noget ramponeret, men det passer alligevel ganske godt til Stepway. Pudsigt nok er dieseludgaven billigere end benzinmodellen, og ser man på bilernes forbrug, taler det også til fordel for Stepway diesel, som klarer 25 kilometer på en liter olie efter officielle tal, og målt i den virkelige verden, vil forskellen på forbrug være endnu større end den er på papir.

Derfor er det fristende at vælge diesel frem for benzin, selv om man har et lille kørselsbehov, men her bringer vi en lille advarsel, eller opfordring til en lidt længere tænkepause, før man vælger. Moderne dieselmotorer med tilhørende rensesystemer kræver, at man har et ganske pænt kørselsbehov, at man kører motoren varm og ikke har alt for mange koldstarter. Hvis ikke man kan opfylde de krav, bliver benzinbilen mere og mere aktuel.

 

 

Dacia Stepway 0,9 TCe kort: P1090868

Pris: 82.296 kr excl moms

Incl moms: 102.119 kr

Pris 1,5 dCi 90: 81.144 kr

Pris 1,5 dCi 90 incl moms: 100.405 kr

Motor 0,9 l 3-cyl turboladet

HK v. o/m 90/5000 P1090869

Nm v. o/m 135/2500

Tophastighed 168 km/t

0-100 km/t 11,1 sek

ECE-snit: 18,5 km/l

Kørevægt: 1098 kg

Totalvægt: 1550 kg.

Max trailer: 1100 kg

Max vogntog: 2340 kg

Pin It on Pinterest