Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. March 15:05 by Jørli Petersen

Et sus fra 50’erne

Der er masser af genkendelse i dette foto af den helt nye Microlite, der er et el-køretøj til de store byer.

Man behøver ikke at være født i 50’erne, for at kunne huske en af efterkrigstidens mere simple køretøjer som Isetta, der blev produceret hos ingen ringere end BMW.

Det var en BMW med egenvægt på 350 kg, 250 kubik motor og 12 HK, men selv om det lyder enkelt, kunne familien komme på både week-end tur og på camping. Fantasien i 50’erne havde ingen grænser.

Nu genopstår Isetta i en moderne version. Ideen er født i Schweiz, men den nye Microline bliver strikket sammen i Torino, og det forlyder, at der er en del håndbygning med i det første samlebånd, men hvis bilen bliver en succes, vil der hurtigt bliver automatiseret endnu mere end det er tilfældet fra start.

Den nye Microline kommer i to versioner. En Microline og en Microline Lite, og forskellen kan forklares som en motorcykel og en knallert. Køretøjet er i bund og grund det samme, men model Lite er begrænset til en tophastighed på 45 km/t, så det er derfor vi sammenligner med en knallert, men den helt store forskel fra 50’ernes ophav, er motoriseringen.

Microline og Microline Lite. Det er ikke model Lite der står i forgrunden, men den blå Lite er identisk med den store model Microline. Forskellen er alene tophastigheden.

Ny Microline er en ren ellert. Den er støbt til især de italienske byer, hvor mange vil vide, at der ikke er meget plads i de gamle bykerner på toppen af bakken, men en Microline kan komme frem overalt, og den stiller ikke de store krav til opladning. Enkelt, kalder Microline det under præsentationen af de nye modeller.

Microline kan i modsætning til den oprindelige Isetta kun fås som 4-hjulet udgave. Der er noget større afstand mellem de to baghjul på den nye model Microline, tempoet oplyses til at være 90 km/t, når det går rigtig godt, rækkevidden skulle være 230 kilometer, og det er vel rigeligt til et køretøj af denne type. Pludselig synes et el-køretøj at være helt oplagt til netop bykørsel hvor der er meget lidt plads, men der er selvfølgelig også forskel på bilernes vægt. Oprindelig Isetta vejede somnævnt 350 kg, ny Microline vejer 500 kg, men batterier vejer, og så kommer vi til det selvfølgelige, – der er endnu ingen forlydender om en dansk importør, ligesom der ikke er skygge af noget der kan ligne en dansk pris, for netop prisen kan være påvirket af de krav, der stilles til nutidens køretøjer, hvor man blive straffet for ikke have have dit eller dat. Derfor kan der være ualmindelig stor forskel på den ”store” Microline og model Lite, det er begrænset og kan sammenlignes med en knallert.

Der to afgørende forskelle på Isetta fra 1956 og den nye Microlite. Afstanden mellem baghjulene, alle Microlite er 4-hjulede, og så er det motoren. 50’ernes model brugte benzin, ny Microlite er en ellert. Nærmest et mere gennemtænkt svar på den tidligere danske Ellert.

Pin It on Pinterest