Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. February '22 21:11 by Jørli Petersen

Et trin op

C3 Aircross er den høje udgave af topsælgeren Citroen C3.

Citroen C3 Aircross har været ganske populær i flere år, så længe, at generation face-lift er kommet til landet, og selv om den let højbenede C3’er har gode salgstal, har denne model samtidig et mindre bjerg der skal bestiges, før den bare kan komme i nærheden af den lave og dermed standard C3 målt på rene salgstal.

Netop C3 er topsælger i Danmark. I januar 2022 er der registreret 429 nye C3, nummer to på listen er fætter 208 med 411, så der er dømt franske biler på toppen, samtidig med Citroen bruger C3 som spydspids til at erobre markedsandele.

Går vi endelig til alt det med pris ser vi en af forklaringerne på de gode C3 salgstal. Fra 150.000 kr og opefter, mens C3 Aircross i billigste udgave er 210.000 kr, så den højere C3 er allerede bagud på point med 60 af de store, men der selvfølgelig forskel.

Standard C3 kører med samme 1,2 motor som C3 Aircross, men i C3 lægger den beskedne 83 HK, samtidig med den har 5-trins gearkasse.

Højere bil giver naturligvis større læssehøjde, men der er også blevet lidt mere plads til bagagei C3 Aircross.

Basis C3 Aircross lægger 110 HK og har 6-trins gearkasse, så er der forskel rent teknisk, men fra basis Aircross til testbilen, springer vi igen 100.000 kr, sådan lige næsten.

Nu er vi kravlet op på 130 heste og har fået følgeskab af en automatkasse, men her er der en lille detalje, for automatkassen er 6-trins, og således ikke den ellers lækre 8-trins, som vi har rost snart mange gange, og selvfølgelig er den 6-trins ikke på kvalitetsmæssig højde med den 8-trins.

Enkel teknik

På den anden side er der noget befriende med C3 Aircross, som har gennemlevet et face-lift eller teknisk opdatering, uden at Citroen er faldet for fristelsen til at stoppe alt muligt elektrisk himstre-gims i bilen. Der er end ikke skyggen af den mest slatne gang mild-hybrid, C3 Aircross er klassisk Citroen, det er helt ærlig bil, en bil uden tilsætning, det er bil som både mor, farfar og bedstefar købte bil, dog undtaget alle de nye sikkerhedsting, som er røget på C3 Aircross i forbindelse med seneste opdatering, hvor bilens udvendige deltaljer også er ændret.

Alligevel er det bilens indre, der er det store plus i denne opdatering. Bedre sæder, både mere komfortable forsæder, men også et stærkt forbedret bagsæde.

Fleksibiliteten i kabinen er også opgraderet, så de store ændringer ved C3 Aircross er en kraftigt forbedret kabine og en ny front med et noget andet udtryk.

Hverdag med C3

På den måde er vi klar til en årrække med bedre daglig siddekomfort i C3 Aircross. Det ophold man tilbydes under den evige køkørsel er bedre, vi sætter også stor pris på automatgearet, og så kommer det ikke som nogen overraskelse når vi påpeger, at en C3 Aircross ikke har samme køreegenskaber som standard C3.

Igen handler det om vægt og tyngdepunkt. Det koster at flytte vægt længere væk fra asfalten, og så er vi som bekendt ikke vildt begejstret for 3-cylindrede motorer, og 1,2’eren i C3 er 3-cylindret, uanset hvor mange heste der bliver hevet ud af C3.

Forskellen fra standard C3 Aircross med 110 HK til testbilens 130 er mere basal. Det er muligt uden de store indgreb at øge effekten fra standard 110 til testbilens 130, så her kan man skyde genvej hvis man set på det økonomiske.

Det er her man for alvor mærker den store forbedring efter face-lift på C3. Markant bedre sæder, både for og bag.

Hvis man har det store kørselsbehov, bør man overveje det vi anset for den mest attraktive udgave af C3 Aircross, den dyre model med dieselmotor, som desværre er ved at blive ret kostbar. Merprisen til diesel er 30.000 kr, så det med at overveje denne mulighed, er i virkeligheden at sætte sig til at regne og dividere, for der skal køres mange kilometer, før man har tjent merudgiften hjem i form af billigere kørte kilometer, det der kan tillægges regnestykket, er en markant bedre motor, og så kan man gætte på værdien af en brugt diesel C3 Aircross, endda på et tidspunkt ud i fremtiden, hvor der bliver længere og længere mellem dieselbiler. Meget tyder på, de bliver mere attraktive, men det er selvfølgelig ikke muligt at bevise.

Derfor er et tæt bekendtskab med C3 Aircross først og fremmest et spørgsmål om komfort i form af en betydeligt bedre kabine. Dertil kommer mere sikkerhed, men det er også en del af købet af en C3 Aircross, at der er et tydeligt prishop fra standard C3 til C3 Aircross. Om prishoppet så svarer til den øgede højde, højere indstigning og højere køreposition, er op til den enkelte køber at afgøre. Kvalitativt er der bingo med Aircross, den højere model er lidt mere luksus og personlig forkælelse.

Citroen C3 Aircross 1,2 130

Der er gjort en del for at give C3 Aircross lidt off-road look, men større højde koster på flere områder. Også når det gælder forbrug. C3 Aircross kører to kilometer kortere på en liter benzin end den større Citroen C4 med nøjagtigt samme motor og gearkasse.

Priser fra: 209.990 kr

Testbilen koster: 304.990 kr

Motor: 1,2-liter 3-cyl

6 aut

130 HK v. 5500 o/m

230 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 9,2 sek

Tophastighed: 197 km/t

ECE-snit: 15,9 km/l

Kørevægt: 1387 kg

Totalvægt: 1835 kg

Trailer: 600/840 kg

CO-2 g/km: 142 g

Pin It on Pinterest