Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. December 15:39 by Jørli Petersen

EU gider ikke elbiler

Tesla har været førerhund for el-biler. Også i Europa, men salgstallene for el-biler er generelt faldende, efter en række lande har droppet offentlige tilskud på den ene eller anden måde.

Det går generelt tilbage for salget af el-biler i EU. Det samlede salg af biler i det hele taget er også faldet en anelse, men betegnes alligevel som værende stabilt.

Årets 11 første måneder har vist et lille stigning i det samlede salg med 0,4 procent, mens det blev til et minus på 1,9 i november, hvor salget i hele EU lå på 869.846 nye personbiler, og når der kommer tal på salget, forstår man hvor stor bilindustrien er i det hele taget, og hvor vigtig den er for Europa.

Det tal der foruroliger mange, er salget af el-biler. Nedgangen i november er på 8,6 procent, og det får sammenslutningen af bilimportører i Danmark til at bruge politikerudtryk som ”udfordret”, når opmærksomheden lander på el-bilerne, mens de rene salgstal betegnes som ”under pres”.

Samtidig mener foreningen af bilimportører i Danmark, at der må gøres noget mere, eller mere korrekt, man må styrke indsatsen for at fremme salget af el-biler, forlyder det fra foreningens direktør, Mads Rørvig, og med det mener direktøren for den forening der nu kalder sig Mobility Danmark flere tilskud og statsstøtte til en bestemt type biler.

Faldet i andelen af el-biler er især tydeligt i Tyskland og Sverige. Det dårlige salg hænger nært sammen med bortfald af offentlige støtte til køb af el-biler, og når støtten falder eller helt forsvinder, skal bilkøbere i lande som Tyskland betale den fulde pris for en ellert, og så bliver el-bilen pludselig meget kostbar og meget dyrere end den traditionel bil, for når der ikke er afgifter på biler i det hele taget, er el-bilen meget dyrere end alt andet, og det har selvfølgelig direkte indflydelse på salget af biler, og indflydelse på købernes valg af ny bil.

Direktøren for den danske sammenslutning af bilimportører i Danmark siger det ikke direkte, men han advokerer for en af to ting. Mads Rørvig mener, at vejen til øget salg af el-biler er enten genindførsel af offentlige tilskud til køb af ellert, men Mads Rørvig advokerer også for indførsel af bilafgifter i andre EU-lande, og politisk ligger det meget langt fra det samme Rørvig har arbejdet imod, da han stadig var medlem af Folketinget for Venstre.

Så hvad mener topfiguren for Mobility Danmark? Øget statsstøtte eller nye skatter og afgifter, så andre lande kommer til at ligne Danmark, når det gælder skatter og afgifter?

Den faldende andel af el-biler rammer naturligvis de bilfabrikker, der har satset hårdt på et højt salg af el-biler. Det faldende eller manglende salg rammer især VW, som allerede er i økonomisk knibe, VW og alle mærker under VW koncernen har satset hårdt på omstilling til el, mens et mærke som Nissan også er kommet godt og grundigt i problemer. Lige nu leder Nissan efter en ny samarbejdspartner til afløsning for Renault, der har sagt farvel til Nissan.

Rygterne er mange, bilmærker som Honda og Mitsubishi nævnes ofte, men der er ingen afklaring omkring Nissan, men den manglende udvikling i salget af el-biler, har også fået andre bilmærker til at lave om på planerne for de kommende år. Et kinesisk bilmærke som Volvo havde allerede sat udløbsdato på traditionelle biler med forbrændingsmotor. Den plan er nu ændret.

Volvo har indset, at salget vil falde drastisk, hvis man kun har ellerter på menuen, og så godt spiller det kinesiske klaver heller ikke, så Volvo holder fanen højt på vigtige markeder, og fortsætter med klassiske biler på især det amerikanske marked, der er det største marked for Volvo.

VW er i krise, og det svigtende salg af el-biler er alt andet end godt nyt for hele koncernen, der har satset hårdt på netop el-biler.

Pin It on Pinterest