Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. March '20 10:43 by Jørli Petersen

Europas bedste

Peugeot 208 er gennemgribende fornyet, og den store proces er blevet belønnet. 208 er Car of the Year i Europa 2020.

Peugeot 208 er kørt med den prestigefyldte titlen Car of the Year 2020, og ser man på de seks øvrige biler i finalerunden, er det en rigtig flot præstation at komme på podiets øverste trin, men så kan den opmærksomme læser selvfølgelig spørge: Hvorfor kunne 208 så ikke vinde i Danmark?

Nummer to i den europæiske afstemning er netop Tesla Model 3, der er den danske vinder, men Peugeot 208 er mere end den bil vi her har til test, 208 er også en ren el-bil plus en meget veltrimmet dieseludgave, og ser man på juryens kommentarer, var det især disse to der trak stemmer i land, og hvordan havde situationen så været, hvis 208 Electric havde været med i den danske afstemning?

Alt ved det gamle og en rigelig høj indevendig kant.

Man kan selvfølgelig gætte, men ingen ved det med sikkerhed, vi vil nøjes med at se nærmere på den model 208, som måske, måske ikke skal repræsentere halvdelen af det danske 208 salg, for selv om Peugeot sælger tonsvis af dieselbiler, har de også fremgang i salget af benzinbiler, og hvis vi er styrtende ærlige fra start, så er Peugeots 1,2 liters motor ikke vores favorit.

3-cylindrede motorer starter altid med minuspoint når vi tester biler. Det eneste spørgsmål der er ubesvaret er, hvor mange minuspoint skal til tildele, og jo mindre bilen er, jo mindre man presser den begrænsede cylindervolumen, og jo mindre man satser vildt på ren turboeffekt skal løse alle problemer, jo færre minuspoint uddeler vi, og med 208 er det trods alt ikke så slemt.

Vi er fristet til at sige noget i retning af ”ikke så slemt endda”, men det gør vi ikke, for det kan jo blive misforstået.

og to til jer. Der er ingen mangel på USB stik i ny 208.

To til os ….

Fakta med denne Peugeot 208 er, at vi har fat i den bedste benzinmotor, 100 heste har Peugeot valgt at hive ud af motoren, og samlet giver det bilen et ganske godt samlet indtryk. Peugeot har skabt en balance mellem den forkerte teknik og samlet ydeevne, og på de måde skaber man bilen til det begrænsede behov, bilen til bykørsel og bilen til de mange småture, ligesom vi ikke kan lade være med at pege på det vi så tror er den helt rigtige 208 benzin, den 100 hestes med 8-trins automatgear.

Alt det andet

Der hvor vi tildeler mange point, er på alt det andet, – det rundt om motoren. Vi løfter på hatten for bilens design, Peugeot har virkelig lagt sig i selen, og bilen ser større ud end den rent faktisk er.

Man får samme fornemmelse, når man sætter sig bag rattet, igen føler vi, at vi lige så godt kunne sidde i en større 308, og det er først når vi kravler om på bagsædet, og sidder ”bag sig selv”, vi begynder at fatte, at 208 trods alt er en mindre bil, – en opfattelse som bliver bekræftet når vi tager turen til bagagerummet hvor alt er som det plejer at være, både for Peugeot og for de fleste i samme klasse.

Det bløde punkt i ny 208, den 3-cylindrede benzinmotor.

Vi har et lille minus til den indvendige kant i bagagerummet, det er en lidt rigelig høj kant, som man skal løfte forbi, når man skal bakse den tunge kuffert ud i virkeligheden, men vi ved godt hvorfor kanten er hvor den er, og hvorfor den er så høj som den er, for man får bonus når man sidder bag rattet, og stifter bekendtskab med bilens generelle køreegenskaber.

Testbilen har det Peugeot kalder for 3d instrumentering. Der er dybde i ”skidtet”, det er både lidt lækkert og lidt glamour, det er med sikkerhed også noget vi kommer til at se meget mere af i fremtiden, og alt i alt er det en meget tiltalende kabine, Peugeot har smidt i ny 208, hvor man også er næsten fri for overflader, hvor man umiddelbart skulle tænke, – her kunne de godt have ofret en ekstra 25 øre.

Sådan, lækker kabine, som nærmest byder velkommen.

Det sidste plus

Hvis vi vender tilbage til den europæiske titel, kan vi godt blive en anelse betænkelige, for hvad er det egentlig man vægter højt i juryen. Tidligere var det tydeligt, at en bil skulle have køreegenskaber, der lå et stykke over middel, for i det hele taget at kunne komme i betragtning, men med el-bilernes indmarch på listen, er vi kommet noget i tvivl. Er juryen forblændet at el-biler?

Det spørgsmål kan vi naturligvis ikke besvare, men 208 er heldigvis også en bil, der har de køreegenskaber og især den dynamik og glæde, som vi kræver her på redaktionen, før vi kan tale om en mulig vinder, vi giver solide plusser til både balance, reaktionsevne, styretøj med tilhørende præcision og selvfølgelig det som har været Peugeot varemærke i snart rigtigt mange år, en rigtig vellykket afstemning af undervogn.

Alt i alt en europæiske vinder vi kan forsvare, og så har vi det bedste til gode, vi vender tilbage med test af 208 med 1,5 liters dieselmotor, så spænd selen og se frem til noget der er endnu bedre.

Peugeot 208 PureTech 100

Lygtearrangementet bag på Peugeot 208, er ved at blive en signatur bagdel for det franske løvemærke.

Pris: fra 147.990 kr

Pris for testbil: 189.990 kr

Motor: 1,2-liter 3-cyl

6 – man

101 HK v. 5500 o/m

205 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 9,9 sek

Tophastighed: 188 km/t

Forbrug: 18,2 km/l

Kørevægt: 1195 kg

Totalvægt: 1529 kg

Trailer: 580/1200 kg

CO2: 125 g/km

Pin It on Pinterest